- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
150

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Richthofen, Ferdinand, Freiherr v. - Richthofen, Karl Otto Johannes Theresius, Freiherr von - Richthofen, Manfred - Ricimer - Ricinus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bonn, 1883 i Leipzig og 1886 i Berlin. I det
der (1887) indrettede geogr. Institut skabte
han en Læreanstalt, der var enestaaende for
sin Tid, og som blev af stor Bet. for de geogr.
Studiers Udvikling, og hvor mange yngre
Geografer og Forskningsrejsende uddannedes
under hans Ledelse. I en lang Aarrække var han
Præsident for »Gesellschaft für Erdkunde« i
Berlin. Ogsaa for Dybhavs- og Polarforskning
interesserede han sig og paabegyndte
Oprettelsen af et Institut for Oceanografi. Bl. hans Skr
kan fremhæves: »Die Kalkalpen von Vorarlberg
und Nordtirol« (»Jahrbuch der k. k. Geolog.
Reichsanstalt«, 1859, 1861), The Comstock lode
(1865), »Die Metallproduktion Kaliforniens«
(1865), Principles of the natural system of
volcanic rocks
(1867), »China, Ergebnisse eigener
Reisen und darauf gegründeter Studien« (med
Atlas, hans Hovedværk, 1877—83), »Aufgaben
und Methoden der heutigen Geographie« (1883),
»Führer f. Forschungsreisende« (1886),
»Schantung, und seine Eingangspforte Kiautschou«
(1898). I »Geomorphologische Studien aus
Ostasien« (1900—04) behandlede han Asiens
Østrand ved det kin. Lavland. (Litt.:
Drygalsky, »Ferdinand, Freiherr v. R.« [1906];
Hettner, »F. v. R.’s Bedeutung für die Geographie«
i »Geographische Zeitschrift« [1906]).
C. A.

Richthofen [’rektho.fən], Karl Otto
Johannes Theresius
, Freiherr von,
tysk Retshistoriker, f. 30. Maj 1811 i Damsdorf
ved Striegau, d. smst. 6. Marts 1888, Dr. jur.
i Halle a. S. 1840, 1841 Privatdocent i Berlin,
1842—60 Prof. extraord. smst., virkede
samtidig med stor Dygtighed og Initiativ som
Landmand, 1861 Medlem af det preuss. Underhus.
Paavirket af Savigny, Eichhorn og Jacob Grimm
kastede R. sig over Studiet af den frisiske
Retshistorie; sit enestaaende Kendskab til de
frisiske Retskilder og dette Retsomraades
Historie nedlagde han i en Række autoritative
Værker, som han med sjælden Energi fik fuldført,
trods han fra Slutn. af 1860’erne var berøvet
Synet: »Friesische Rechtsquellen« (1840),
»Altfriesisches Wörterbuch« (1840) og
»Untersuchungen zur friesischen Rechtsgeschichte« (I,
1880, II, 1—2, 1882, III, Afsn. 1, 1886),
hvorimod det ikke lykkedes R. at give en
sammenhængende Skildring af den frisiske Retshistorie.
Af stort Værd er ogsaa R.’s Udg. af Lex
Frisionum
(1862) i Monum. Germ. histor., ny Udg.
ved B. J. Lintelo de Geer 1866, og Lex
Saxonum
(1868), hvortil sluttede sig den fortrinlige
Monografi Zur Lex Saxonum (1868). (Litt.:
Heinrich Brunner i »Zeitschrift der
Savigny-Stiftung für Rechtsgeschichte.
Germanistische Abteilung«, IX [1888], S. 247—50).
Fz. D.

Richthofen [’rektho.fən], Manfred,
Freiherr v., tysk Kampflyver, f. 2. Maj 1892, d.
21. Apr. 1918. R. udnævntes 1912 til Løjtnant
i et vestpreussisk Uhlanregiment og traadte i
Maj 1915 ind i Flyvevæsenet, hvor han kort
Tid efter sin Uddannelse ansattes i den berømte
tyske Kampflyver Bölcke’s Eskadrille. R. blev
efter sin 16. Luftsejr udset til Efterfølger for
Bölcke, da denne omkom ved Kollision under
en Luftkamp, og benaadet med Pour le mérite.
R. knæsatte den tyske Jagerflyvnings Taktik:
10 à 12 fremragende Jagerflyvere samles i en
»Jagdstaffel«, der i Flok og Følge opsøger de
fjendtlige Flyvemaskiner og bekæmper dem i
Luftdueller, Flyvemaskine mod Flyvemaskine.
R.’s Flyver afdeling, af Englænderne kaldet the
travelling circus
, der bestod af Tysklands
berømteste Flyvere, hvoriblandt R.’s Broder
Lothar, anvendtes af Hærledelsen paa
vekslende Afsnit af Vestfronten og indgød overalt
Ententens Flyvere Respekt. Navnlig R.’s egen
Flyvemaskine af den kendte Fokker D VII Type,
som han i et Lune havde ladet malet ildrød,
var alm. frygtet. R. har i sin Bog »Der rote
Kampfflieger« skildret sine Luftkampe. Efter
sin 78. Luftsejr indhentedes R. af sin Skæbne
i et »Luftslag« over den eng. Front i Flandern,
hvori han blev ramt af en Kugle i Hjertet.
Eng. Flyvere begravede R. med milit. Honnør
og nedlagde paa hans Grav en Krans, hvorpaa
Ordene »Til en tapper og værdig Fjende«.
M. K.-J.

Ricimer, en Mand af suevisk Fyrsteslægt,
fik under den vestromerske Kejser Avitus
(455—56) Anførslen over de germanske
Hjælpetropper. I denne Egenskab kæmpede han med Held
mod Vandalerne, som han 456 overvandt paa
Corsica. S. A. styrtede han Kejseren og
indsatte Aaret efter Majorianus til Kejser i hans
Sted. Dog menes det, at R. ogsaa bidrog til
Miajorianus’ Fald; i ethvert Tilfælde var det
ham, som gennemførte Valget af hans
Efterfølger Libius Severus (461). I en Aarrække var
R. den mægtigste Mand i Italien, hvor han
regerede med stor Hensynsløshed, men uden for
Italien vilde man ikke bøje sig for ham. Ogsaa
under den flg. Kejser, Anthemius (467—72), hvis
Datter han ægtede, bevarede han en stor
Indflydelse, men 469 kom han i Strid med ham.
R. rykkede med en Hær fra Norditalien frem
imod Rom, erobrede Byen og lod Kejseren
dræbe (472). Til Kejser valgtes Olybrius, men R.
døde kort efter (472).
H. H. R.

Ricinus L., Slægt af Vortemælkfam. med en
enkelt Art, R. communis L. (Kristpalme,
se Fig. 1), en meget anselig og hurtig voksende
enaarig Urt, der i varme Egne kan blive
buskagtig, med store, spredte, skjolddannede og
haandfligede Blade, hvis savtakkede Afsnit
varierer i Antal fra 7—11. Ofte er hele Planten
stærkt voksklædt. Enbo. Blomsterne sidder i en
topformet Stand, de hunlige foroven, de hanlige
forneden. Hanblomsterne har et 3—5-delt
Bæger og et stort Antal stærkt forgrenede
Støvdragere. Hunblomsternes ligeledes 3—5-delte
Bæger er meget let forgængeligt; de bestaar
kun af en Støvvej med 3 Rum i Frugtknuden,
en Griffel og 3 tvedelte, lange og stærkt
papilløse Ar. Frugten er en glat ell. pigget Kapsel
med 3 Frø. Disse er ovale, omtr. af Bønners
Størrelse og har en glat og brunlig ell. graalig
hvidt marmoreret Skal (se Fig. 2); den store
Frøhvide indeholder en meget rigelig Mængde
fed Olie (c. 50 %) og Protein (se
Ricinusolie). Kristpalmen hører rimeligvis oprindelig
hjemme i Afrika, men dyrkes nu som
Olieplante i alle varme Egne; i Troperne skal den
kunne naa en Højde af over 10 m. Tillige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free