Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 151 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ricinus - Ricinusolie - Rickert, Heinrich - Rickert, Heinrich

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dyrkes den som Prydplante (se ndf.), ogsaa i Egne
med tempereret Klima; den trives let i
Danmark og Norge (indtil c. 68° n. Br.), men i
Danmark og i Mellemeuropa opnaar den dog
næppe mere end c. 2 m’s ell. nordligst ikke 1
m’s Højde. Frøene modnes endnu ved Oslo.
Kulturen er meget gammel. Efter Herodot
benyttedes Olien af de gamle Ægyptere til
Belysning og Salver, og dens fremragende
Egenskaber som afførende Middel omtales af
Dioskorides; dog er denne Anvendelse senere
ophørt, men genoptaget i sidste Halvdel af 18.
Aarh. Foruden i officinelt Øjemed bruges Olien
ogsaa paa anden Vis: som Spiseolie (i Kina),
som Brændeolie (i Indien), til Sæber, Haarolie
og til Kollodium. Bladene tjener til Føde for
de bengalske Silkelarver og har desuden anden
Anvendelse. Som Følge af den gamle Kultur
er der i Tidens Løb fremkommet en Del
Varieteter af Kristpalmen, der frembyder
Forskelligheder i Størrelse, Formen af Kapslen,
Frøene o. a. Ting.
A. M.

Alm. K. anvendes alm. til Bladgrupper paa
Friland, særlig Varieteten Ricinus communis
atropurpureus med rødbrune Blade. Frøet saas
paa varm Bænk i Apr. ell., hvad der er bedre,
enkeltvis i Smaapotter. Naar de unge Planter
har fyldt Potten med Rødder, omplantes de
i Resedapotter, som atter nedgraves paa
Undervarme. Efter at være afhærdede, udplantes
de først i Juni.
(L. H.). P. F.

Fig. 1. Kristpalme.

Fig. 2. Frø af Kristpalme, til højre et Længdesnit.

Ricinusolie, amer. Olie, Kastorolie
(Oleum Ricini), indeholdes i Frøene af
Kristpalmen (se Ricinus) i en Mængde af c. 50 %.
Den fremstilles bl. a. i Forindien, Nordamerika,
Vestindien, Norditalien og Frankrig, dels ved
Presning, men ogsaa ved Udkogning med Vand
og ved Ekstraktion af afskallede ell. uafskallede
og i nogle Tilfælde ristede Frø. I Norditalien og
i Frankrig vindes Medicinialolie ved
Koldpresning af afskallede Frø; den befris fra
Æggehvidestoffer ved gentagen Kogning med Vand,
filtreres, efter at Vandet er fjernet, ved
Henstand i flade Kar ell. ved Opvarmning, bleges
og forsendes i Blikkanistre. R. er tykflydende,
farveløs ell. svagt gullig; den er næsten uden
Lugt og smager ejendommeligt, svagt
kradsende; den har Vægtfylde 0,958—0,970 og udskiller
krystallinske Korn ved Afkøling til 0°. Den
opløses let i absolut Alkohol, Æter og Iseddike,
men er saa godt som uopløselig i
Petroleumæter. Med Salpetersyrling stivner den til en
fast Masse. Medicinialolie holder sig længe uden
at blive harsk. Hovedbestanddelen er over 80
% Ricinolsyreglycerid, desuden 3—4 % fast
Fedtstof (Tristearin og Triricinolein) og
Glyceridet af en ikke nærmere kendt umættet Syre.
Den anvendes som afførende Middel i Dosis fra
en Teske- ell. Barneskefuld til en Spiseskefuld
og i smaa Doser mod Diarré. Smagen dækkes,
naar Olien tages i skummende Bajerskøl ell. i
Gelatinekapsler. Firmaet Gehe & Co. i Dresden
fremstiller en Olie uden Smag. Simplere
Kvaliteter R. vindes ved gentagen Presning, til Dels
Varmpresning og ved Ekstraktion, de
anvendes som Belysnings- og Smøreolier, til Sæber
og Appretur m. m. Pressekagen indeholder det
stærkt giftige Ricin, em Toksin, som foraarsager
Betændelse af Tarmen. Kagerne er derfor
uanvendelige som Foderstof; de benyttes bl. a. som
Gødning.
B. G.

Rickert [’rek_ərt], Heinrich, tysk
Politiker (1833—1902), var 1858—66 Redaktør af et
Blad i Danzig og vandt stor Indflydelse i Byen;
valgtes 1876 til Landsdirektør for Prov.
Preussen, men afgik 1878, da den tvedeltes. Siden
1870 sad han som Byens Repræsentant i det
Preuss. Underhus og siden 1874 i den tyske
Rigsdag, og vandt begge Steder stor
Indflydelse ved sin finansielle Indsigt. Oprindelig
nationalliberal udtraadte han 1879 af Partiet og
sluttede sig 1884 til det tysk-frisindede, men
skilte sig 1893 herfra, fordi han vilde støtte
Caprivi’s Hærlovsforslag og senere
Kolonialpolitikken. Derimod var han stadig udpræget
Modstander af Toldbeskyttelsen. I de sidste 9
Aar var han Fører for den lille Gruppe, der
kaldtes »den frisindede Forening«.
E. E.

Rickert [’rek_ərt], Heinrich, tysk Filosof,
f. 1863 i Danzig, blev Dr. phil. i Freiburg 1891,
ekstraord. Prof. smst. 1894, ord. Prof. 1896. R.
har særlig beskæftiget sig med Forholdet
mellem Natur- og Kulturvidenskab. Medens
Naturvidenskaben angaar det almene, beskæftiger
Kulturvidenskaben sig efter R. med det, der
kun forekommer een Gang (Personligheder,
Begivenheder o. s. v.), og som direkte ell.
indirekte har Kulturværdi (d. v. s. har gavnlig ell.
skadelig Bet. for Kulturudviklingen). Hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>