- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
173

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rigibanen - rigid - Rigiditet - Rigning - Rigolin - Rigor - Rigorisme - Rigsadmiral - Rigsadvokat - Rigsakten af 6. Aug. 1815

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Damp- og en Krumtapakselbremse, der alle
betjenes af Lokomotivføreren, samt en
Haandbremse, der betjenes af Fyrbøderen; ogsaa
Vognene har en Haandbremse, der betjenes af
Konduktøren. Luftbremsen bruges udelukkende
under Nedadkørsel til at regulere Farten;
Dampbremsen er automatisk og træder i Kraft, naar
Hastigheden er naaet 10 km i Timen. Siden
1906 har R. ogsaa været i Drift om Vinteren
bl. a. af Hensyn til den Vintersport, der drives
oppe i Bjergene. Den samlede Anlægssum for
selve R. (inklusive Driftsmateriel m. v.) androg
1913 c. 2,5 Mill. frc. Medens man almindeligvis
ved R. forstaar den foran omtalte Bane, findes
som allerede nævnt endnu 2 Rigibaner, nemlig
Arth—Rigi Kulm-Banen og Rigi
Kaltbad—Seheidegg-Banen, som begge kort skal omtales
i det flg.:

Arth—Rigi Kulm-Banen og
Strækningen Staffelhöhe—Rigi Kulm tilhører et
Aktieselskab, som 23. Juni 1870 fik Koncession
herpaa. 3. Juni 1875 aabnedes Linien Arth—Rigi
Kulm, og 1. Juni 1882 fik den Tilslutning til St
Gotthardbanen i Goldau. Medens Strækningen
Arth—Goldau (2,651 km) er anlagt som alm.
Adhæsionsbane, er Resten (8,895 km) bygget som
Tandbane efter Riggenbach’s System; begge
Linier er normalsporede. 1. Jan. 1906 indførtes
elektrisk Drift (Jævnstrøm med 750—1000 Volts
Spænding) paa førstnævnte Strækning og i
Løbet af de to flg. Aar delvis paa
Reststrækningen. Om Vinteren er Tandbanestrækningen kun
undtagelsesvis i Drift. Anlægsomkostningerne
androg 1910 godt 7 Mill. frc.

Rigi Kaltbad—Scheidegg-Banen er
en 6,747 km lang, smalsporet (1 m Sporvidde)
Bane, der aabnedes for Driften 1874—75; dens
største Stigning er 50 ‰. Foranlediget ved den
Succes, den første Rigibane fik, stiftedes 19.
Febr 1873 i Olten et Selskab med det prangende
Navn Regina montium, der dels byggede et
Hotel »First« mellem Kaltbad og Scheidegg, dels
købte de bestaaende Hoteller paa Rigi Kulm og
i Scheidegg, og dels endelig lod Banelinien
Kaltbad—Scheidegg (1607,28 m o. H.) anlægge i
Henhold til en Koncession af 27. og 29. Novbr
1872. Banens Bygning overdroges det omtr.
samtidigt i Aarau dannede internationale Selskab
for Bjergbaner, og dens Anlægssum blev c. 1,6
Mill. frc. Regina montium- Selskabet maatte
imidlertid likvidere, og Banen overgik 13. Decbr
1879 til et nyt Selskab for en Pris af 60000 frc.
G. K.

rigid (lat.), streng; stiv, ubøjelig.
Rigiditet, Strenghed, Ubøjelighed. Smlg. næste Art.

Rigiditet, forøget Spændingstilstand af
Musklerne, sædvanlig fremkaldt ved sygelige
Tilstande i Hjerne ell. Rygmarv.
K. H. K.

Rigning, se Rejsning.

Rigolin, Rhigolen, er den lettest flygtige
Bestanddel af Petroleum; den, der destillerer
over under 40°; det meste er Pentan, C5H12.
R. bruges som Opløsningsmiddel og til
Bedøvning samt til den Harcourt’ske Pentanlampe,
der giver Enhed for Lysstyrke.
S. P.

Rigor (lat.), d. s. s. Dødsstivhed.

Rigorisme (lat.), Haardhed i Tænke- og
Handlemaade, Ubøjelighed i Gennemførelsen af
Grundsætninger (moralske o. s. v.) og
Forskrifter. Deraf: Rigorist; rigoristisk, streng.

Rigsadmiral, en nu udgaaet Betegnelse for
Rigets øverste Admiral. Embedet er første Gang
oprettet c. 1575 og besattes da med Peder Munk;
det ophævedes ved Henrik Bjelke’s Død 16.
Marts 1683.
C. B-h.

Rigsadvokat kaldes i Danmark den
Embedsmand, der staar i Spidsen for den off.
Anklagemyndighed. Pesten er oprettet ved Retsplejel. af
1916, der har lagt Anklagemyndigheden i
Hænderne paa et særskilt Organ, for hvilket R.
fungerer som Chef. I denne Egenskab paahviler
det ham at drage Omsorg for, at begaaede
Forbrydelser efterforskes behørig, og at Tiltale
rejses mod den Skyldige. Han procederer i
Straffesager for Højesteret, medmindre han vil
overlade denne Virksomhed til en af
Statsadvokaterne, hvilket ofte sker. R. udfører sit Hverv
under Tilsyn af Justitsministeren, hvem der er
forbeholdt en vis Bestemmelsesret m. H. t.
enkelte Sagers Forfølgning.
K. Hch.

R. er i Norge den Embedsmand, som
siden 1887 (Juryloven) staar i Spidsen for og
har den overordnede Ledelse af
Paatalemyndigheden. Alene Kongen kan udfærdige alm.
Regler og meddele bindende Paalæg ang.
Udførelsen af hans Hverv. Strfl.’s § 73 bestemmer,
at R. skal betragtes som Overøvrighed m. H. t.
Bestemmelsen i Grl.’s § 22; d. v. s.: han kan
afskediges af Kongen uden forudgaaende Dom
(se Paatale).
K. Ø.

Rigsakten af 6. Aug. 1815 var Navnet paa
den traktatmæssige Fælleslov, der bestemte
Unionsvilkaarene mellem Norge og Sverige, saa
længe Unionen bestod (ophævet af Norge 7.
Juni 1905). Om »dens Tilblivelse og Ophør, se
Norge, »Historie«, S. 201 ff. Den omfattede
Bestemmelser om det fælles Kongedømme,
Arvefølgen. Valg af nyt Kongehus i Tilfælde af
manglende Tronarving, fælles Interims- og
Formynderregering samt fælles Behandling af visse
Statsanliggender (se Statsraad,
sammensat). Da R.’s enkelte Paragraffer (i alt 12)
delvis gentager Bestemmelser i den norske Grl.,
erklærede den sig selv for Grl. i Norge, hvilket
vil sige, at den alene kunde forandres i de for
Grundlovsændringer fastsatte konstitutionelle
Former. I Sverige var R. derimod, som ikke
vedtaget i de for Grundlovsændringer fastsatte
Former, ikke Grl.; men i Egenskab af
uopsigelig international Overenskomst gik den
ogsaa der forud for Landets egen konstitutionelle
Ret. Dog søgte man ved dens Istandbringelse
at indskrænke dens Indflydelse paa hvert af
Rigernes Forfatningsret til det for det
nyindtraadte Unionsforhold strengt nødvendige. Ved
R. gik, retslig set, Foreningen over fra en
(foreløbig) Personal- til en Realunion. Den var
bygget paa »en fuldkommen Jævnlighed« mellem
Rigerne. Men baade i Teori og i praktisk
Statsliv var dette Princip Genstand for mere eller
mindre afvigende Fortolkninger. De ulige
Opfattelser, som herunder fra norsk og fra sv.
Side korn til Orde, ledede, i Forbindelse med
gensidig Utilfredshed med Uklarheden eller
Utilstrækkeligheden af dens Bestemmelser,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free