- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
222

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rio de Janeiro - Rio de la Plata - Rio de Lerma - Rio dell' Elba - Rio de Oro - Rio de São Marcos - Rio Dôce - Rio Dulce - Rio Grande (Flod i Vestafrika) - Rio Grande (se Madeira) - Rio Grande (se Motagua) - Rio Grande de Belmonte - Rio Grande del Norte - Rio Grande de Santiago

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ind i Bugten, 1519 besøgtes den af Magalhães,
men Eksistensen af denne fortrinlige
Ankerplads forblev upaaagtet, indtil Affonso de Souza
1. Jan. 1531 ell. 1532 løb ind i den og foretog
en nøjere Undersøgelse. Han antog Bugten for
Mundingen af en Flod, og efter Dagen for sin
Ankomst hertil kaldte han den R. de J. 1555
opførte Franskmanden Durand de Villegagnon et
Fort paa en af Smaaøerne, men det ødelagdes
1560 af Portugiserne, som 6 Aar senere
grundlagde Byen. 1710 besattes Byen midlertidig af
Franskmændene. En Plan om at flytte
Regeringssædet til en Plads i Nærheden af
Pyrenopolis i Staten Goyas, i en næsten ubeboet Egn
uden Forbindelse med Omverdenen, maa p. Gr.
a. Planens Uigennemførlighed anses for en
Fremtidsdrøm. (Litt.: Allain, R. de J.
[Paris 1885]; Jhering, »Die Stadt R. de J.« [Nord
und Süd 1886]. Recenseamento do Brazil, Vol.
II. 1a Parte: População do R. de J., Districto
Federal
[R. de J. 1923]).
M. V.

Rio de la Plata [’riåæ-la-’plata], se La
Plata
.

Rio de Lerma [’riåæ-’lærma], se Rio
Grande de Santiago
.

Rio dell’ Elba [’rio-dæl.-’elba], By paa
Østkysten af Øen Elba ved Vestkysten af
Mellemitalien, Prov. Livorno, bestaar egl. af to
Smaabyer Rio Castello og Havnebyen Rio
Marina
, der tilsammen har (1911) 7600 Indb.
Ved R. d. E. findes Elbas betydeligste
Jernbjergværker, der aarlig leverer 150—200000 t Jernerts
til Udskibning fra Rio Marina.
C. A.

Rio de Oro [’riåæ-’årå], sp. Besiddelse paa
Afrikas Vestkyst mellem Kap Blanco i S. og
Wadi Draa i N. 285200 km2 med c. 50000 Indb.
Territoriet mellem Kap Blanco og Kap Bojador
blev okkuperet 1884, Territoriet Wadi Draa
1900. Grænserne ind mod Land er fastsat ved
Overenskomster med Frankrig 1904 og 1912. Da
saa godt som hele Arealet er ørkenagtigt,
udgørende en Del af Sahara, og kun beboet af
nomadiserende Araber- og Berberstammer, har
det kun ringe økonomisk Bet.; derimod drives
der et betydeligt Fiskeri, navnlig af Torsk, ved
Kysten. Det er særlig Beboerne paa de lige
overfor liggende Canariske Øer, der driver dette
Fiskeri, som vilde kunne blive endnu mere
indbringende, hvis der anvendtes bedre Metoder.
Det var for at beskytte dette Fiskeri, at
Spanierne besatte Kystlandet. Administrationens
Sæde er i den lille By Villa Cisneros paa
Spidsen af Halvøen uden for Bugten Rio de
Oro. Indførslen beløb sig 1920 til 113300 Pesetas
og Udførslen (hovedsagelig Fisk og Dadler) til
281750 Pesetas.
C. A.

Rio de São Marcos [’riuə-sau-’marku∫],
Biflod til Rio Paranahyba i Brasilien, danner
paa en længere Strækning Grænsen mellem
Staterne Goyat og Minas Geraes.
M. V.

Rio Dôce [’riu-’dosə], Flod i Brasilien,
udspringer under Navnet Rio Piranga i den
sydlige Del af Staten Minas Geraes, løber i en Bue
mod N. og Ø. og udmunder i Atlanterhavet.
Løbet er rigt paa Strømhvirvler og Vandfald,
og Mundingen er spærret af en Barre.
M. V.

Rio Dulce [’riå-’dulsæ], se Rio Saladillo.

Rio Grande [’riu-’grandə], Flod i Vestafrika,
Landskab Senegambien, udspringer paa den
stejle Vestskraaning af Bjergknuden Futa
Djallon, kaldes af Mandingoerne Kola, af
Fellataherne Majokabu og udmunder i
Atlanterhavet ud for Bissagos-Øerne i Rio
Geba-Bugten. Dens Længde er 400 km, hvoraf 100 km
er sejlbare.
C. A.

Rio Grande [’riu-grandə], se Madeira.

Rio Grande [’riå-grandæ], se Motagua.

Rio Grande de Belmonte [-’riu-’grandəə-
w棒montə], se Jequitinhonha.

Rio Grande del Norte [-’riou-’grändi-də£-
’nå.əti], Rio del Norte, Rio Bravo del
Norte
, en af de største Floder i
Nordamerika, udspringer i U. S. A. i Staten Colorado paa
Sierra la Plata, nær Silverton, gennembryder
San-Juan-Kæden, gennemstrømmer San Luis
Valley og træder ind i New Mexiko, hvor den med
sydlig Retning strømmer gennem en Dal, der
med en Bredde af 32 km indesluttes af
2000—2500 m høje Bjerge, og hvor Floden har et
meget stærkt Fald. 1000 km fra dens Munding ved
Bjergpasset El Paso del Norte, der ligger
omtrent lige langt fra det atlantiske og det stille
Ocean, bliver R. G. d. N. Grænseflod mellem
Texas og Mexiko og har fra nu af sydøstlig
Hovedretning. Paa de første 1000 km af denne
Strækning løber R. G. d. N. paa Bunden af en
dyb og snæver, cañonagtig Dal, indtil den
kommer ud paa den lave, alluviale Kystslette, hvor
den tilbagelægger de sidste 450 km af sit Løb.
Medens dens mellemste Løb indrammes af
indtil 300 m høje, stejle Kalkklipper, er dens
Bredder paa Alluvialsletten dækkede af
Sandbanker, bag hvilke man kan træffe Saltsumpe.
Mundingen i den mexikanske Bugt, neden for
Matamoros, spærres af Sandbanker. Man
regner, at R. G. d. N. har den betydelige Længde
af 2500 km; men dens Strømomraade er kun
622000 km2, da Floden er forholdsvis fattig paa
Tilløb. Dens vigtigste Biflod fra U. S. A. er Rio
Pecos, fra Mexiko Rio de los Conchos, Rio
Salado og Rio Pesquerto. Paa 3/4 af sit Løb er R.
kun en Vildbæk ell. en næsten uafbrudt
Strømhvirvel, der ikke kan besejles og kun i ringe
Grad er benyttet til Overrislingsanlæg.
Regelmæssig Skibsfart finder kun Sted paa R. G. d.
N.’s allernederste Lob, og det længste, smaa
Dampskibe kan gaa op ad Floden, er til Laredo,
750 km fra Mundingen.
G. Ht.

Rio Grande de Santiago [-riå-’grandaæ-
santi’agå], Tololotlan, Flod i Mexiko,
opstaar paa Anahuac 30 km V. f. Byen Mexiko
og strømmer under Navn af Rio de Lerma
i vestlig Retning, indtil den efter at have
optaget Rio de Lajas antager (Navnet R. G. d. S.
Floden gennemstrømmer derefter Søen
Chapala, som den forlader under Dannelse af et
Vandfald. R. G. d. S. optager N. fra Rio Verde
og gennembryder med nordvestlig Retning
Kystbjergene under Dannelse af en Række smukke
Vandfald. I alt skal R. G. d. S. i Staten Jalisco
danne 50 Vandfald af en betydelig Højde.
Efter et Løb paa 816 km udmunder R. G. d. S.
30 km NV. f. San Blas i det store Ocean.
(H. P. S.). M. V.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free