- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
228

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ris - Ris (Papirmaal) - Ris (se Legemsstraf) - Risalit - Risano - Risberg, Johan Bernhard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

særlige Maskiner, hvorved den undertiden
blaanes med Indigo for at faa en smuk, hvid
Farve, ligesom den ogsaa undertiden behandles med
Olie for at blive glinsende, hvilket imidlertid
er til stor Skade for Holdbarheden. Ved disse
Behandlinger fremkommer forsk.
Affaldsprodukter, saaledes de haarde, kiselsyreholdige
Risskaller, der navnlig benyttes til
Isolation i Isskabe, Lagerkældere o. l., og
Risklid, Risfodermel ell. Risaffald,
som bestaar af
Frøskaller med
noget
vedhængende Kerne;
Klidene
benyttes som
Foderstof, men
deres Værdi
forringes ofte
betydelig ved
Indblanding af
de værdiløse
Skaller. De
saaledes
fremstillede
Risgryn,
Risengryn,
indeholder
gennemsnitlig
c. 75 %
Stivelse og 8 %
kvælstofholdige Stoffer, og
R. er saaledes
den af alle
Kornsorter,
der
indeholder mest
Stivelse og
mindst
Kvælstof. Foruden
til Gryn
oparbejdes R.
ogsaa til
Rismel, der
særlig tidlig
fremstilledes i to
Kvaliteter:
alm. Rismel
og det hvidere
og renere Stjernemel. Navnlig i Udlandet gaar
Rismel ogsaa i Handelen blandet med en ringe
Mængde Hvedemel under Navne som
»præpareret Rismel« o. l. Rismel benyttes ogsaa
undertiden som Betegnelse for den, sædvanlig af
itubrudte Korn og smaafrøede Rissorter
fremstillede Risstivelse, se Stivelse.

I Handelen skelner man sædvanlig mellem
følgende Sorter: Carolinaris, alt fra
Nordamerika kommende R., bestaaende af lange,
smalle, meget hvide og gennemskinnelige, fint
stribede Korn. Anses i Europa for den bedste
Sort. Ostindisk R. i fl. Kvaliteter som
Bengal, Patna, Rangoon og den
simplere Arrakanris; i øvrigt faas ogsaa noget
R. fra Siam. Japan-R. er sædvanlig af god
Kvalitet, medens Java-R. fremkommer baade
i meget gode og i ret daarlige Kvaliteter.
Italiensk R. har oftest en smuk hvid Farve og
ligner da noget Carolina, men Kornene er
kortere, tykkere og sædvanlig ikke
gennemskinnelige. Ægyptisk ell. Alexandriner og
tyrkisk ell. levantisk R. er sædvanlig
ringere Kvaliteter og kommer sjældent i den
europ. Handel, ligesom brasiliansk og
vestindisk R. For Skandinavien spiller de
ostindiske Sorter den langt overvejende Rolle. Her
benyttes R. næsten udelukkende som Gryn til
Grød o. l., betydelig ringere Mængder som Mel.
I Danmark bruges endvidere en Del R. til
Fremstilling af forsk. lyse Ølsorter, medens en
saadan Benyttelse p. Gr. a. Beskatningsforholdene
er udelukket i Norge og Sverige. Mange Steder
uden for Skandinavien spiller R. en langt større
Rolle, i Europa saaledes navnlig i Italien og
Portugal, og i Asien regner man, at c. 700 Mill.
Mennesker næsten udelukkende ernærer sig af
R. I Japan, Kina o. fl. St. benyttes R. ogsaa til
Fremstilling af forsk. gærede Drikke, smlg.
Risbrændevin.
K. M.

Ris (Oryza sativa).
Ris (Oryza sativa).


Ris (Papirmaal), se Balle.

Ris, se Legemsstraf.

Risalit (ital. risalto, Frem- ell. Tilbagespring,
fr. ressaut), et svagt fremspringende Midt- ell.
Sideparti paa en Bygning, omfattende flere ell.
færre Vindusfag og naaende fra Jordhøjde til
Tag. Karakteristisk for R. er det ret ringe
Fremspring, der ikke lægger noget væsentligt
til Bygningens Dybde, men i første Række
tjener dekorative Formaal og virker som
Modelering af Facademuren; stærkere Fremspring
forvandler R. til en Tværfløj. R. hører særlig
hjemme i Barokken, blev først udviklet af
Palladio, og naaede med Palladio-Stilen til
Nordeuropa, hvor Traditioner fra fr.
Renaissanceslotte spillede en Rolle ved Udformningen
af den typiske fr. R.-Facade med en
dominerende Midtrisalit og svagere betonede
Enderisalitter, en Type, der i 18. Aarh. vandt Udbredelse
over hele Europa og blev bestemmende ogsaa
for jævn, hjemlig borgerlig Arkitektur, der
ganske vist i Reglen nøjedes med en enkelt
Midtrisalit ell. (sjældnere) med Siderisalitter uden
Betoning af Facadens Midtakse (smlg.
Bygningskunst, S. 337 og Pl. VII, X).
C. A. J.

Risano, slavisk Risan, By i Jugoslavien,
Distriktet Cattaro i Dalmatien, ligger 14 km
NNV. f. Cattaro ved den nordøstlige Del af
Bugten Bocche di Cattaro, der tidligere
benævntes efter R. (Sinus Rhizonicus). 2000 Indb.
R. har maleriske Omgivelser og lever nutildags
af en betydelig Garnison samt af lidt Agerbrug,
Fiskeri og Handel. R., Grækernes Rhizon,
var en af de gammelillyriske Kongers vigtigste
Fæstninger. Her residerede Dronning Teuta,
der 229—28 f. Kr. førte Krig med Romerne. I
Romertiden var R. under Navn af Risinium
Bugtens Hovedby.
(H. P. S.). N. H. J.

Risberg [’ri.sbærj], Johan Bernhard,
svensk Filolog og Digter, f. 23. September
1862, Kandidat 1884, Licentiat 1890, Dr.
phil.
1892 og siden 1904 Lektor i
Linköping. R. begyndte som Oversætter af
Goethe’s »Egmont« (1889), men har senere
oversat baade Prosa og Vers fra Græsk og Latin,
ligesom han har udg. Skoleudgaver af enkelte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free