- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
243

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rivelse - River - Rivera - Riversdale - Riverside - riverso - Rives - Rivesaltes - Rivier, Alphonse Pierre Octave - Riviera

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saa ganske faa % af den hele Afgrøde, maa
den behandles med Omhyggelighed, idet den
under visse Forhold er mere udsat for at tage
Skade, end den i Neg opbundne Sæd. R.
samles i Alm. med Hesteriven, i mindre Markbrug
dog med Haandriven. Efter denne
Sammenrivning ligger den i lange Strimler paa Marken
og samles bedst sammen derfra med en Fork,
efterfulgt af en Rive. Hvor Negene opstilles i
Hobe, lægges den opsamlede R. i Bunker, der
helst maa ligge frit og ikke være for flade.
Har man derimod Negene sat sammen i
bornholmske Stakke, lægges R. oven paa disse,
hvor den da baade beskytter Negene og selv
ikke er saa udsat for at tage Skade, som naar
den ligger paa Jorden. Naar der anvendes
Selvbinder, fremkommer i Reglen kun ganske lidt
R., idet Maskinen optager og opsamler saa godt
som ethvert Straa, naar Sæden ikke er særlig
kort ell. ligger ubekvemt for Mejningen. R.
kaldes meget alm. for Slo ell. Slod.
A. C-n.

River (Asperugo L.), Slægt af Rubladede
med en enkelt Art, Fremliggende R.,
norsk Gaasefod (A. procumbens L.), en
enaarig Urt, 15—60 cm høj og med nedliggende
ell. opstigende Stængler, der er ru af
nedadvendte Børster. Bladene er lancetdannede,
ligeledes meget ru. Blomsterne, der sidder parvis
ell. enlig, har et sammentrykt og dybt todelt
Bæger, der vokser stærkt til efter
Afblomstringen, og mørkt violet Krone (i Maj—Juli). Den
vokser paa Marker, ved Gærder og Veje og er
alm. paa de danske Øer; ikke hyppig i Jylland.
I Norge forekommer den paa dyrkede Steder
mod Ø., men er ellers sjælden. Bladene var
forhen officinelle.
A. M.

Rivera [ri’wæra], Dept ved Nordgrænsen af
Uraguay, Sydamerika, 9710 km2 med (1922)
50423 Indb.
M. V.

Riversdale [’rivəzdei£], By i den
sydafrikanske Union, Prov. Cape of Good Hope
(Kaplandet), ligger 25 km fra Sydkysten, V. f.
Gouritz-Floden og er Station paa Jernbanelinien
Capetown—Mossel Bay. Den er Hovedstad for et
Distrikt af s. N., som er kendt for sine
udmærkede Græsgange, den saakaldte »Grasveld«.
C. A.

Riverside [’rivəsa^id], By i U. S. A., det
sydlige California, ligger ved Santa Ana River
og ved Foden af San-Bernardino-Kæden i en
smuk Egn med Vin- og Sydfrugtavl, hvorfor R.
ogsaa er et stærkt besøgt Kur- og Turiststed.
(1910) 15212 Indb. Her findes en stor
Indianerskole.
G. Ht.

riverso [ri’verso] (ital.: »omvendt«), i
Musikken ofte ensbetydende med retro ell. cancrizans,
og betegner, at en Stemme i en Kanon skal
læses bagfra (»Krebsekanon«, se Kanon).
S. L.

Rives [ri.v], By i det sydøstlige Frankrig.
Dept Isère, ved Fure, NV. f. Grenoble, 3000
Indb. R. har en stor Jernbanebro over Fure, et
Taarn fra 15. Aarh. og et Kapel fra 11. Aarh.
Fabrikation af Staal og Papir.
(M. Kr.). E. St.

Rivesaltes [rive’zalt], By i det sydøstlige
Frankrig, Dept Pyrénées-Orientales, ved Agly og
Sydhanen, NNV. f. Perpignan. R. er kendt for
sin fortrinlige Vin (Rousillon-Vine);
Brændevinsbrænderier, Tilvirkning af Tønder og Fade.
Handel med Vin. R. er Marechal Joffre’s
Fødeby.
(M. Kr.). E. St.

Rivier [ri’viæ], Alphonse Pierre
Octave
, schweizisk-belgisk Retslærd, f. 9. Novbr
1835 i Lausanne, d. 21. Juli 1898 i Bryssel, Dr.
jur.
1858 i Berlin, 1863 Privatdocent smst., 1864
Prof. i Bern, 1867 Prof. i Bryssel, samtidig fra
1886 schweizisk Generalkonsul. R.’s frugtbare
Forfattervirksomhed omfattede i første Linie
Romerretten og Folkeretten, og særlig som
Folkeretskyndig vandt han et europæisk Navn,
samtidig med, at den belgiske Konge og
Regering i udstrakt Grad drog Nytte af
hans Indsigt og Arbejdsevne. Af R.’s
romanistiske Arbejder skal fremhæves Introduction
historique au droit romain
(1871, ny Udg. 1881),
Traité elementaire des successions a cause de
mort au droit romain
(1878) og Précis du droit
de famille romain
(1891), af hans folkeretlige
»Lehrbuch des Völkerrechts« (1889), Principes
du droit des gens
og en Mængde Tidsskriftafh.
mange ogsaa af biografisk Indhold, o. l. Han
oversatte T. M. C. Asser’s Éléments de droit
international privé ou du conflit des lois
(1884),
var Medarbejder ved Franz von Holtzendorff’s
»Haridbuch des Völkerrechts« — og ved en
Rk. Samleværker og Tidsskrifter. I Institut de
droit international
spillede R. en fremtrædende
Rolle, 1878—85 som Generalsekretær ved
samme, i en Aarrække Hovedredaktør af Revue de
droit international et de législation comparé
.
(Litt.: E. Lehr i Annuaire de
l’Institut de droit international
XVII [1898], S.
342—47; Ernest Nys i Revue de droit
international et de législation comparée
, 2. Serie, I [1899],
S. 405—31, jfr II [1900], S. 644—53 og 1. Serie
XXX [1898], S. 382—93).
Fz. D.

Riviera [ital. ri’viera], Navn paa den smalle
Kystsøm, som Landskabet Ligurien i det
nordvestlige Italien vender ud imod Genua-Bugten,
og som mod N. begrænses af de liguriske Alper
og de liguriske Apenniner. Mod Ø. naar R. til
Spezia-Bugten og mod V. omtr. til den franske
Grænse; men som oftest regner man dog hele
Strækningen indtil Toulon med til R. Den egl.
R. har en Længde paa c. 335 km og er at
karakterisere som en stejl Længdekyst, hvis
Kystlinie har Form som en stump Vinkel med
Vinkelspidsen inderst i Bugten ved Voltri di
Ponente, der ligger et Stykke NV. f. Genua. Den
mod SØ. fra dette Punkt gaaende Kyst
betegnes sædvanligvis som R. di Levante,
medens R. di Ponente strækker sig mod SV.
Kysten er alle Vegne en Klippekyst, der berører
Havet uden foran lejrede Alluvialdannelser,
idet der hverken sker Deltadannelser fra de
smaa Vandløb ell. Tilsanding fra Havet.
Havbunden skraaner stærkt udad, og næppe 20
km S. f. Genua træffer man en Havdybde paa
1000 m. Ind mod Landet hæver Bjergkæderne
sig og aflukker Kysten fra Omverdenen, saa den
opr. kun ad Søvejen stod i Samkvem med den
øvrige Verden, hvorfor Befolkningen fra
gammel Tid har udmærket sig ved sin
Sømandsdygtighed. De bedste Betingelser for
Bebyggelsen byder R. di Ponente, hvorfor man ogsaa
her træffer det største Antal Byer, hvorimod R.
di Levante med sin Kyst, der er saa brat, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free