Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roberts, Frederick Sleigh - Roberts, Isaac - Robertson - Robertson, Frederick William - Robertson, Sir William Robert - Robertson, Thomas William - Roberval, Giles - Robesons Kanal - Robespierre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fortsatte nu Operationerne i det østlige
Transvaal, indtil han 12. Decbr 1900 afgav
Kommandoen til Lord Kitchener for at overtage Pladsen
som Øverstkommanderende i England efter
Lord Wolseley. I denne Post, som R. beklædte,
indtil den inddroges 1904, indlagde han sig
store Fortjenester ved Udviklingen af den eng.
Hær, saavel hvad angaar Organisation som
Uddannelse og Bevæbning. Til Belønning for
Virksomheden i Sydafrika voterede Parlamentet
ham en Gave paa 100000 £; han blev desuden
Jarl og fik Hosebaandsordenen. Selv efter sin
Afgang fra Hæren vedblev han ufortrødent at
virke for dens Trivsel, navnlig for Skyttesagen
og Indførelse af alm. Værnepligt. Han døde
kort efter Verdenskrigens Udbrud paa en Rejse
til Frankrig for at inspicere ind. Tropper. R.
var en energisk Hærfører, overordentlig
populær bl. Soldaterne, der havde givet ham
Navnet »Bobs«. Han har skrevet Forty one years in
India (1897) og Fallacies and facts (1911).
(Litt.: Cobban, Life and adventures of Earl
R. [1905]).
(B. P. B.). E. C.
Roberts [’råbəts], Isaac, eng.
Amatørastronom,, f. 27. Jan. 1829 i Denbighshire, d.
17. Juli 1904, har siden 1883 paa sit
Privatobservatorium i Maghull, fra 1890 i
Crowborough Hill (Sussex) beskæftiget sig med at
fotografere Himlen. En Del af sine Resultater
har han samlet i Photographs of stars,
starclusters and nebulæ, I, II (1893, 1899). 1895 fik R.
det eng. astron. Selskabs Guldmedaille; se for
øvrigt D. Klumpke-Roberts.
J. Fr. S.
Robertson [’råbətsən], By i den sydafrikanske
Union, Prov. Cape of Good Hope (Kaplandet),
ligger tæt ved Breede-Floden, c. 80 km Ø. f.
Capetown og er Station paa Jernbanelinien
Worcester—Mossel Bay. Den er Hovedstad i et
Distrikt af s. N., kendt for sin gode Vin.
C. A.
Robertson [’råbətsən], Frederick
William, eng. Prædikant (1816—53), var Præst
først i Winchester, derefter i Cheltenham og
endelig, fra 1847, i Brighton, og han samlede
store Skarer om sig ved sit formfuldendte
Foredrag, sin aandelige Myndighed og sin Evne til
at drage Religionen ind i det praktiske Liv.
A. Th. J.
Robertson [’råbətsən], Sir William
Robert, eng. Feltmarskal, f. 1859. Han traadte
som Menig ind i Hæren 1877 og avancerede
1888 til Officer, gjorde Tjeneste i Indien og
deltog i fl. Ekspeditioner. 1897—98 gennemgik
han Generalstabsskolen og er den første Officer,
kommet fra Geleddet, der har gjort dette. Han
udmærkede sig i Boerkrigen, blev Oberst 1903
og 1910 Chef for Generalstabsskolen. Ved
Verdenskrigens Udbrud ansattes Generalmajor R.
som Generalkvartermester ved
Ekspeditionskorpset og blev Jan. 1915 dets
Generalstabschef. Han forfremmedes til Generalløjtnant og
blev Decbr 1915 kaldt tilbage til England for
at overtage Posten som Chef for Rigets
Generalstab. Han udførte ogsaa dette Hverv med
stor Dygtighed, men trak sig tilbage Februar
1918, fordi han ikke kunde faa Ministeriet til
at lægge al Kraft ind paa Vestfronten og se
bort fra de fjerne Krigsteatre som Ægypten,
Palæstina m. m. Han overtog kort efter
Stillingen som Højestbefalende i Storbritannien og
var 1919—20 Chef for de eng. Tropper ved
Rhinen, hvorefter han blev Feltmarskal. R. er
en af Englands mest fremtrædende Officerer,
der med Stolthed har kunnet skrive en
enestaaende Selvbiografi: From Private to
Field-Marshal (1921).
E. C.
Robertson [’råbətsən], Thomas William,
eng. dram. Forf. (1829—71). Selv Skuespiller,
begyndte han tidligt at skrive for Teatrene,
men slog først igennem 1865 med Skuespillet
Society. Derefter fulgte en Rk. i Tiden
overordentlig populære Skuespil som Caste (1867)
og School (1869). De betydeligste af dem
udkom 1889 som: Principal dramatic Works of
T. W. R. with a Memoir by his Son (2 Bd).
(Litt.: Pemberton, Life and Writings of
T. W. R. [1893]).
(T. L.). I. O.
Roberval [råbærrval], Giles, fr.
Matematiker, f. 1602, d. i Paris 1672, hed egl.
Personne, men tog Navn efter sit Fødested R. (i
det nordvestlige Frankrig). Han var Prof. ved
Collège de France 1632—72; ved Oprettelsen af
Acad. des sciences blev han Medlem af dette.
R. har givet forsk. vigtige Bidrag til
Udviklingen af Infinitesimalregningen. Mest kendt er
hans Tangentbestemmelse, ved hvilken en
Kurve (f. Eks. Cykloiden ell. Keglesnittene)
betragtes som beskrevet ved et Punkts
Bevægelse; et uendelig lille Stykke af denne opløses i
to Bevægelser med kendte Størrelser og
Retninger, hvis Resultant altsaa falder paa
Tangenten. Han opfandt uafhængig af Cavalieri
Methodus indivisibilium og anvendte den bl. a.
til Bestemmelsen af Cykloidens Areal (1634),
der ikke tidligere var fundet. Hans Skrifter
findes for største Delen i 6. Bd af det fr.
Akademis Memoirer. Meget kendt er en af
ham konstrueret Vægt, der bærer hans Navn.
Chr. C.
Robesons Kanal [’roubisənz-], Stræde i det
nordlige Ishav, ligger mellem Grønland mod
Ø. og Grant Land mod V. og danner den
nordlige Fortsættelse af Kennedy-Kanalen, sammen
med hvilken den forbinder Smiths-Sund og
Baffin-Bugten med de nordligere, i det
væsentlige ukendte Egne af Ishavet. Mod Ø. skærer
den lange Petermann-Fjord sig ind i Landet og
mod V. Lady-Franklin-Bugten. R. K. opdagedes
1861 af Hayes og gennemsejledes første Gang
1871 af Hall og Bessels, der overvintrede paa
dens Østside. Senere er R. K. gentagne Gange
besøgt, i den seneste Tid saaledes af Peary.
Den Antagelse, at R. K. skulde føre til et aabent
Polarhav, har vist sig grundig fejlagtig.
(H. P. S.). M. V.
Robespierre [råbös’piæ.r], 1) Maximilien
Marie Isidore de, Søn af en Advokat, f. 6.
Maj 1758 i Arras, hvor Familien i mange
Slægtled havde udført Biskoppernes jur. Forrretninger,
henrettet 1794. Biskoppen skaffede R. Friplads
paa Kollegiet Louis-le-Grand i Paris, han
studerede Jura og blev derpaa Advokat i Arras. I
Paris havde han lært Rousseau’s Ideer at
kende, hjemme optraadte han som Forkæmper
for Friheds- og Lighedsideerne, og han førte
med Held fl. Sager, hvorved han vandt Ry som
Talsmand for de smaa og undertrykte. Derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
