Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Robespierre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
valgte Tredjestand i Artois ham ind i
Generalstænderne i Versailles 1789. I den
konstituerende Forsamling spillede han ingen betydelig
Rolle, hans
lange Taler vakte
kun Spot, alene
Mirabeau
spaaede, at han med
sin fanatiske
Tro vilde naa
vidt. Men var
han vraget i
Forsamlingen,
vandt han des
større Anseelse
i
Jakobinerklubben ved sin Dyd
og Redelighed
og fik Navnet
»den
ubestikkelige«. Ved den
konstituerende
Forsamlings
Slutn. støttede
han Forslaget om, at ingen af dens Medlemmer
maatte vælges til den lovgivende Forsamling. Efter
Opløsningen var han offentlig Anklager ved
Kriminaldomstolen i Paris, men nedlagde Embedet
1792. — Jakobinerklubben blev hans Virkefelt;
dog delte han ikke Jakobinernes krigerske
Stemning, han frygtede en sejrrig Feltherre; men
talte han mod Krigen, vakte han netop derved
Opmærksomhed, og ved rørende Taler om
Dyden blev han Kvindernes forgudede
Yndlingspræst. — Samtidig arbejdede han paa et
Forbund med Paris-Kommunen, han mødte og talte
flittig i sin Sektion, og om end han ikke deltog
i de voldsomme Begivenheder 20. Juni og 10.
Aug., blev han dog valgt ind i Kommunens
Generalraad. I Iværksættelsen af
Septembermyrderierne havde han vel ingen Del, men
politisk benyttede han Resultaterne deraf; ved
Valgene til Konventet 2. Septbr fik han
Jakobinerklubbens Sal gjort til Valglokale og lod
Afstemningen foregaa aabenlyst for Paris-Pøbelens
Øjne; derfor valgtes han selv som Nr 1 af Paris’
24 deputerede, sin Broder fra Arras fik han
ogsaa valgt ind. I Konventet gjorde han
sammen med Danton straks Front mod
Girondinerne, og da de angreb ham, blev han efter et
behændigt Forsvar frikendt. Under Debatten
om Kongens Proces blev hans Forslag 3. Decbr
om straks at dræbe Kongen vel hindret af dem,
men Kongens Død blev dog en Triumf for R.,
og 31. Maj og 2. Juni 1793 fuldbyrdedes
Girondinernes Fald. Dernæst fik han i Forening med
Hebertisterne udstødt Danton af
Velfærdsudvalget 10. Juli, 4 af hans egne Tilhængere valgtes
ind, og selv kom R. ind i Udvalget 27. Juli.
Derpaa fulgte Novbr 1793 Bruddet med
Hebertisterne; som Tilhænger af Rousseau’s Deisme
vilde han ikke taale deres Fornuftdyrkelse, og
Marts 1794 blev de henrettede. Samtidig havde
R. sammen med Collot d’Herbois og Fouché
vendt sig mod Danton, og med St. Just som
Anklager mod ham i Konventet fik R. Danton og
hans Fæller styrtede og henrettede Apr. 1794.
Velfærdsudvalget blev nu R.’s lydige Redskab,
efter at Ministerraadet 1. Apr. var blevet
ophævet, og 12 Kommissioner, afhængige af
Udvalget, afløste det. Politi og Domstole var nu
underlagte R.; gennem det afhængige
Revolutionstribunal og med Støtte i Kommunalraadet
og Paris’ væbnede Bander under Henriot øvede
han fra nu et tyrannisk Rædselsherredømme.
— Først søgte han at gennemføre Rousseau’s
Statsreligion. 7. Maj fik han vedtaget i
Konventet, at det fr. Folk anerkendte Troen paa
det højeste Væsen og Sjælens Udødelighed,
derpaa fulgte 8. Juni (20. Prairial) Festen for det
højeste Væsen. Men allerede ved denne Fest
mærkedes begyndende Misnøje mod R.
Sikkerhedsudvalgets Medlemmer følte sig truede, og
Frygten bredte sig til Konventet. Da lod R.
Couthon forelægge en ny Lov i Konventet 22.
Prairial. Den angik Revolutionstribunalet, der
ved den fik absolut Magt over den anklagede;
den satte Døden som eneste Straf for Folkets
Fjender, og Konventsmedlemmer kunde iflg.
den stilles for Domstolen uden Konventets
Samtykke. Loven blev trods Modstand vedtagen i
Konventet; men da Rædselsherredømmet
forværredes, og 1366 Henrettelser fandt Sted fra
10. Juni til 27. Juli, dannede R.’s Fjender i
Konventet en Sammensværgelse mod »Tyrannen«.
Da udeblev R. fra Udvalgsmøderne, han vilde
nu gennem en Proskription bl. Konventets
Medlemmer sikre sin Enevælde. 8. Thermidor (26.
Juli) holdt han (i Konventet en Tale. Heri
sigtede han en Del af Medlemmerne i Udvalgene
og Konventet som skyldige i Sammensværgelse
mod Friheden, han fordrede dem udstødt og
Sikkerhedsudvalget lagt ind under
Velfærdsudvalget, der skulde være Konventets
Midtpunkt. Men da han ikke nævnede de skyldige
ved Navn, vendte alle Parter sig mod ham, og
hans Tale blev paa Billaud’s Forslag henvist
til Udvalgenes Prøvelse. Dette var et
Mistillidsvotum til R. Alligevel stolede han paa sin Sejr.
Næste Dag, 9. Thermidor (27. Juli), traadte han
op i Konventet for at slaa det afgørende Slag,
iført Konventkommissærernes Dragt og
»omhyggeligere friseret end sædvanlig«. Men ledede
af Tallien angreb de sammensvorne ham med
uimodstaaeligt Raseri, forgæves søgte R. at faa
Ordet, afbrudt af Raabene: »Ned med
Tyrannen« og »det er Danton’s Blod, der kvæler dig«,
overdøvet af Dirigentens Klokke, blev han, St
Just og Couthon og paa deres eget Forlangende
Lebas og Aug. R. arresterede Kl. 5. Senere
paa Aftenen befriede Kommunalraadet
Fangerne og førte dem til Raadhuset. Raadet havde
opbudt Sektionernes væbnede Magt, og en
Kamp truede mellem Raadhuset og Konventet.
Men den uduelige Henriot angreb ikke
Konventet, da Øjeblikket var, og Sejren gik tabt.
Konventet erklærede alle Fangerne og Oprørets
Ledere for fredløse og overgav Kommandoen i
Paris til Barras. Kl. 2 om Morgenen rykkede
Barrras mod Raadhuset; det var blottet for
Forsvarere. Han trængte ind i Bygningen, her
blev R. haardt saaret i Kinden af et Pistolskud,
affyret af Gendarmen Merda, blev igen fangen
ført til Velfærdsudvalget, derfra til
Conciergeriet, og 10. Thermidor blev han henrettet
sammen med 21 Tilhængere.
 |
| M. M. I. de Robespierre. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
