- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
271

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rodebay - Rodeforstander - Rodekontor - Rodemester - Rodenbach, Georges - Rodenberg, Julius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udstedets grønlandske Navn er Okaitsut, hvilket
betyder »Skarvene«. — Udstedet oprettedes
1877 og er beboet af en dygtig
Fangerbefolkning. R.’s Kommune, under Jakobshavns
Retsdistrikt, strækker sig fra Bredebugt (69° 07′)
til Pakitsok Fjord (69° 27′) og hører til
Nordgrønlands 5. Landsraadskreds. R. hører under
Jakobshavns Præstegæld, og der er ansat en
seminarieuddannet Kateket. (Litt.: »Grønland i
Tohundredeaaret for Hans Egede’s Landing«,
Bd I [»Medd. om Grønland«, LX, Kbhvn 1921]).
G. F. H.

Rodeforstander kaldes i Norge den
Funktionær, hvis Pligt det er at holde Indseende
med de unge Mandskaber før
Udskrivningsalderen af Hensyn til deres Militærtjeneste (L. 12.
Maj 1866 med enkelte senere
Tillægsbestemmelser). Hvert Tinglag ell. Købstad, der — som
Regel — udgør et Lodtrækningsdistrikt, er
inddelt i Roder; i Spidsen for hver Rode staar en
R., udnævnt paa 4 Aar af vedk. Formandskab,
i Byerne af Magistrat og Formandskab i
Forening. R. fører Rulle over Mandskaberne og
sørger for Indhentelse af alle Oplysninger
vedkommende Udskrivningen.
(K. F.). M. H.

Rodekontor, se Rodemester.

Rodemester. Saavel i Kbhvn som i en Del
af Købstæderne er der ansat R., som navnlig
har af opkræve de direkte Skatter, men hvem
der i øvrigt ogsaa kan være overdraget andre
Forretninger.

Kjøbenhavn. Rodemesterinstitutionen
gaar her langt tilbage i Tiden. Saaledes var
Byen efter R.’s Skraa af 1606 delt i 8 Roder
ell. Kvarterer, og for hvert var der tvende
svorne R., som udnævntes af Magistraten og
havde deres Oldermand, som de maatte være
hørige og lydige. Deres Pligt var at holde
Mandtal over Indvaanerne, ligne og opkræve Skat,
tilsige til Byens Arbejde med forsk. andet.
Deres Antal blev senere forøget (saaledes 1742 til
24, 1857 til 28 og 1880 til 36). R.’s Forretninger
bestod væsentlig i Ligning og Opkrævning af
de direkte Skatter og Afgifter til Stat og
Kommune, og de lønnedes med Procenter af de
opkrævede Kommuneafgifter (i Reglen 2 %).
Posten som Formand for R. blev inddraget
1862 og hans Forretninger henlagte under
Skattekontoret, senere til Skatteinspektøren (nu
Skattedirektøren). Medens der tidligere i
Reglen var to R. i hvert Oppebørselsdistrikt, blev
det ved Kommunalbestyrelsens Beslutning af 3.
Juli 1899 fastslaaet, at der fremtidig i hvert
Distrikt kun skulde være een R., der om
fornødent skulde bistaas af en Assistent ell.
Medhjælper. Den ny Ordning kunde dog først hen
gennemføres ved forekommende Vakancer.
Samtidig fastsloges en ny Lønningsmaade, idet
R.’s Løn fremtidig skulde bestaa dels af en fast
Lønning,, dels af 1/4 % af Distriktets
Oppebørsler plus en Huslejegodtgørelse, hvilket
1906 forandredes til fast Løn plus
Huslejegodtgørelse. Imidlertid hævede der sig Krav
om at afskaffe R. og gaa over til Oprettelse
af Oppebørselskontorer, og ved
Kommunalbestyrelsens Beslutning af 24. April 1919
vedtoges det forsøgsvis at oprette to
Oppebørselskontorer, hvis Antal efterhaanden
forøgedes, saaledes at det for Tiden (1925) udgør
20, omfattende største Delen af Skatteyderne.
1925 har imidlertid Kbhvn’s
Kommunalbestyrelse efter Forslag fra en i dette Øjemed
nedsat Kommission vedtaget en noget ændret
Ordning af Skatteopkrævningen, der foruden at
bestemme, at den aarlige Skatteopkrævning
fremtidig kan foretages i 10 i St f. i 4 Rater,
ophæver Rodemesterinstitutionen og i St f. indfører
faste Rodekontorer. Af saadanne oprettes
19 fra 1. Apr. og 1 fra 1. Juli 1925. Tilbage
bliver 6 Rodemesterdistrikter, der dog
efterhaanden skal indpasses i de ny Kontorers
Arbejdssystem. Ved Rodekontorerne ansættes som
Tjenestemænd et nærmere bestemt Antal
Inspektører, Kasserere, Fuldmægtige, Kontrolører,
Assistenter og Kontorister.

Købstæderne. Ogsaa i en Del af
Købstæderne findes R., og Bestillingen er i Reglen
et ulønnet borgerligt Ombud. Omfanget for R.’s
Forretninger er forsk. Som saadanne kan nævnes
Opkrævning af Skatter (derunder ogsaa kgl.
Skatter), Opmaalinger til Bygningsafgift,
Tilvejebringelse af statistiske Oplysninger m. m.
C. T.

Rodenbach [rådæn’bak?], Georges, belg.
Digter, f. 16. Juli 1855 i Tournai, d. 25. Decbr
1898. R. blev tidlig paavirket af fr. Lyrik og
kunde, økonomisk fritstillet, helt hellige sig
Poesien. Efter at have udg. sine første, sarte og
rytmiske Vers — Le foyer et les champs (1878),
Les tristesses (1879) og La Belgique 1850—80,
poème historique (1880) — tog han Ophold i
Paris, hvor han sluttede sig til Goncourt’s
Kreds. Af hans flg. Digtning kan nævnes La
mer élégaitte
(1881), La jeunesse blanche (1886),
L’art en exil (1889), La règne du silence (1891),
Les vies encloses (1896), Le miroir du ciel
natal
(1898), Le rouet des brumes (1901). Med
Romanen Bruges-la morte (1892, overs. paa Dansk
1912 af Bolette og Jens Lund) vendte han sig til
Prosaen; Bogens tungsindige Erindringspoesi er
med ejendommelig Finhed vævet sammen med
Billederne fra den stille gamle By, der
symboliserer Længslen efter en elsket Afdød. Senere
udgav R. Le musée de Béguines (1894),
Romanerne La vocation (1895) og Le carillonneur
(1897). Paa Théâtre français opførtes 1895
Enakteren Le voile. 1901 udkom Skuespillet Le
mirage
.
S. Ms.

Rodenberg [’ro.dənbærk], Julius, tysk
Forf., f. i Rodenberg i Hessen 26. Juni 1831, d.
i Berlin Juli 1914. Han besøgte først
Borgerskolen i Hannover, derpaa Gymnasiet i
Rinteln, hvor han allerede digtede Sonnetterne
»Für Schleswig-Holstein«, der udkom anonymt
(1850—51). Han studerede 1851—54 Jura i
Heidelberg, Göttingen og Berlin, rejste derpaa til
Paris som Journalist og tog 1854 Doktorgraden
i Marburg. Atter brød han dog op og bosatte
sig i London, hvor han lærte de landflygtige
tyske Digtere Freiligrath og Kinkel at kende og
nøje studerede Ørigets sociale, politiske og
litterære Forhold. Sine Artikler fra disse Aar
samlede han i de baade underholdende og
vejledende Bøger »Pariser Bilderbuch«, »Ein
Herbst in Wales«, »Alltagsleben in London« og
senere »Tag und Nacht in London«. Efter en
Rejse til Italien bosatte R. sig i Berlin, hvor han
redigerede »Deutsches Magazin« og »Beiblatt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free