- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
279

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roeaal - Roebuck, John Arthur - Roed, Jørgen Pedersen og Holger Peter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de da borer sig ind i de mindre Rødder af c.
1 mm Tværsnit; kort efter skifter de Hud, og
de slanke Orme med spids Bagende bliver nu
plumpe, nærmest flaskeformede; ubevægelige
rager de frem under Rodens Overhud som en
»Galle«. Nu begynder Kønsforskellen at vise sig;
Hunnen vokser og antager en ejendommelig
Citronform, under Væksten brister den tynde
Hud paa Planten, saa Dyret kun er indboret
med sin Forende; paa dette Stadium befrugtes
den. De hanlige Larver bliver derimod i Gallen
og gennemgaar i 4—6 Dage et passivt Stadium,
som man har sammenlignet med Insekternes
Puppestadium, Larven tager ingen Næring til
sig, og inden for Larvehuden udvikles den
slanke, tynde Han; den borer sig ud gennem
Roden og opsøger Hunnen. Under Æggenes
Udvikling henfalder Hunnens Organer og tjener
Fostrene til Næring, saa til sidst kun Huden
omslutter dem som en brun Kapsel. Fra denne
undslipper Yngelen og horer sig ind i en ny
Rod. Da hele Udviklingen kun tager 4—5 Uger,
kan 6—7 Generationer udvikles i Sommerens
Løb. R. gør stor Skade paa Sukkerroerne,
desuden kan de leve i Kaalsorter og forsk. andre
Planter.
T. K.

Roebuck [’roubak], John Arthur, eng.
Politiker, f. 1801 i Madras, d. 30. Novbr 1879.
Som Dreng kom han med sin Moder til Kanada,
men rejste 1824 til England for at studere
Retsvidenskab og blev 1831 Sagfører. N. A.
valgtes han til Underhuset, hvor han hørte til de
radikale, og udgav 1835 en Rk. »Flyveskrifter
for Folket«. 1836 hlev han Nedrekanadas Agent
i England og dadlede med stor Djærvhed
Regeringens Adfærd over for de fr. Kanadiere, men
mistede derved sin Plads i Underhuset. Efter
at være genvalgt 1841 støttede han
Frihandelsmændene, vragedes 1847 af sine tidligere
Vælgere i Bath, men opnaaede 1849 Valg i
Sheffield og repræsenterede nu denne By indtil 1868,
samt fra 1874 til sin Død. Han indtog en meget
agtet og overmaade selvstændig Stilling i
Underhuset, idet han uden Hensyn til sine
sædvanlige Partifæller jævnlig tog Ordet for
modsatte Opfattelser. Januar 1855 klagede han
bittert over den slette Krigsforberedelse,
fremkaldte Nedsættelsen af en Undersøgelseskommission
(blev selv dens Formand) og gav derved Stødet
til Ministeriet Aberdeen’s Opløsning; derimod
bragte den af ham ledede Forening til
Forvaltningens Reform 1856 kun lidet Udbytte. Baade
1859 og 1867 understøttede han aabent de
konservative Ministeriers Forslag til Valgreform;
gjorde sig desuden bemærket ved sine Udfald
imod Napoleon III, samt ved sin Sympati for
Østerrig 1859 (under den ital. Krig) og for
Slavestaterne i Nordamerika, hvis Anerkendelse
han tilraadede 1862. Ligeledes tog han 1864
kraftigt Ordet for Danmarks Sag, men vilde dog
foretrække Palmerston for Derby som Leder af
Englands ydre Politik. 1867 viste han sit
borgerlige Mod ved at angribe det Tyranni, som
Fagforeningerne øvede, og blev derfor vraget af
sine Vælgere. 1877 forsvarede han Tyrkiet og
Disraelis Udvidelsespolitik; blev derfor 1878
optagen i Geheimeraadet. Hans Hist. of the Whig
Ministry of 1830
(2 Bd, 1852) er en skarp.
Fordømmelse af dette Partis Færd: »Demagoger
som Opposition, men yderlige Oligarker, naar
de er ved Roret«.
E. E.

Roed, Holger Peter [ro’ð], 1) Jørgen Pedersen, da.
Maler, f. i Ringsted 13. Jan. 1808, d. i Kbhvn
8. Aug. 1888. Bl. Lærerne i Ringsted
Borgerskole, hvor R. fik sin Undervisning, var der en,
Kateket Fyhn,
der gav sig af
med at male;
han fik Syn for
Drengens
Talent, vejledede
ham efter Evne
i Brugen af
Blyant, Pensel og
Farver og
udvirkede, at han
efter sin
Konfirmation blev
sendt til Kbhvn
for at uddannes
paa Akademiet
og under den
i sin Tid
ansete Portrætmaler Hans
Hansen. Hos denne blev R. sat til at
kopiere Lærerens Kopier efter udmærkede
Kunstværker og debuterede med en af disse
Gengivelser paa Charlottenborg 1824; synderlig
Nytte havde han næppe af Hansen’s
Undervisning, men des mere af det Bekendtskab, han
sluttede med dennes Søn Constantin. Denne tog
sig kærlig af sin 4 Aar yngre Kunstfælle, ledte
ham ind paa Naturstudiet og hjalp paa hans
alm. Dannelse ved at gøre ham kendt med
klassiske Digterværker. Sit første
Originalmaleri udstillede R. 1827; det var et Portræt af
den ovf. nævnte Fyhn; Aaret efter kom atter et
Portræt, og i det flg. et Arkitekturbillede, Parti
af Ringsted Kirke. 1828 døde Hans Hansen, og
R blev Elev af Eckersberg. Samtidig kastede
han sig med stor Iver over Studiet af den fri
Natur og af den levende Model og udstillede i
de nærmest flg. Aar en Del Folkelivsbilleder og
Landskaber, der alle fandt Købere;
Kunstforeningen erhvervede saaledes 1833 hans
Vinterstykke, »Besøget i Præstegaarden«, det første
af hans Arbejder, der vakte alm.
Opmærksomhed. Til Statens Malerisamling kom 1835 »En
lille Pige med Frugter«; s. A. gjorde et større
Maleri, »En Afsked paa Toldboden«, en Del
Opsigt og blev købt af Kunstforeningen. I Aarene
1835—37 beskæftigede Kunstneren sig for øvrigt
mest med at male efter ældre dansk
Arkitektur og udstillede bl. a. ypperlige Billeder fra
Roskilde, Frederiksborg og Ribe; samtidig
begyndte han at radere og udførte i Aarenes Løb
fl. meget smukke Blade som »Karusselporten
paa Frederiksborg«, »Ribe Domkirke«,
»Roskilde Domkirke« og »Ribe Port med
Ydermøllen«. Sin første Udenlandsrejse tiltraadte han
1837 med offentlig Understøttelse; en kort Tid
opholdt han sig efter Kronprins Christian’s
Brad i Düsseldorf, men følte sig inderlig
frastødt af Kunsten der og begav sig saa hurtig
som muligt til Rom, hvor han snart var som

J. P. Roed.
J. P. Roed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free