Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roger I - Roger II - Roger, Gustave Hippolyte - Rogers, James Edwin Thorold - Rogers, John Randolph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Sicilien og Kalabrien; af disse Lande havde
Robert Guiscard givet ham Halvdelen 1062. Da
Robert Guiscard døde 1085, mæglede R. i en
Strid mellem hans Sønner, Roger og Bohemund,
og udvidede yderligere sin Magt i Kalabrien.
Med stor Kløgt forenede han Arabere,
Normanner og Byzantinere under et strengt
Lensregimente, men paalagde ingen Trostvang og
beskyttede de arab. Lærde. Han indsatte vel kun
rom.-kat. Bisper i sine Byer, men Paven maatte
overlade ham Ret til at udnævne dem og
Domsret over dem. Pave Urban II udnævnte
ham til Pavestolens Legat paa Sicilien, og 1096
antog da R. Titlen: Storgreve af Sicilien; han
døde i Mileto paa Kalabrien. (Litt.:
Chalandon, Histoire de la domination normande
en Italie et en Sicile [1907]).
(J. L.). H. J-n.
Roger II [fr. rå’зe], Greve af Sicilien
(1101—30), Konge af Sicilien og
Neapel (1130—54), f. 1095, d. i Palermo 1154,
Søn af Roger I, gjorde Palermo til sin
Hovedstad. Han tvang Robert Guiscard’s Sønnesøn,
Hertug Vilhelm af Apulien, til at afstaa alle
Krav paa Palermo og Kalabrien, og da
Vilhelm døde barnløs 1127, arvede R. Apulien;
desuden udbredte han sin Magt over de
normanniske Grevskaber Capua og Napoli, samt
over Fristaterne Gaëta og Amalfi.
Kongeværdigheden fik han af Innocens II’s Modpave
Anacletus II og blev kronet til Konge af Sicilien
og Neapel af Anacletus’ Legat i Palermo 27.
Decbr 1130. Men Pave Innocens II lyste R. i
Band og fik Hjælp af Kejser Lothar II, der
med sin Hær drog til Syditalien 1137. R. maatte
flygte til Sicilien, men straks efter Lothar’s
Hjemtog genvandt han sin Magt i Syditalien og
tvang Innocens II til at anerkende sig 1139. —
R. kæmpede mod Byzantinerne og hærgede
Dalmatien, Epeiros og de gr. Kyster og besatte
Korfu. I Nordafrika bredte han sin Magt over
Tunis og Tripolis. Palermo og Amalfi
blomstrede som Handelsstæder. (Litt.: Caspar, »R.
II und die Gründung der normannisch-sicilischen
Monarchie« [1904]; Chalandon, Histoire de
la domination normande en Italie et en Sicile
[1907]; Willy Cohn, »Das Zeitalter der
Normannen in Sizilien« [1920]).
(J. L.). H. J-n.
Roger [rå’зe], Gustave Hippolyte,
fr. dram. Sanger (Tenor), f. 17. Decbr 1815 i
La Chapelle St Denis ved Paris, d. 12. Septbr
1879 i Paris. Skulde først være Jurist, men
gennemgik Konservatoriet og knyttedes fra 1838
til Opéra comique, hvor han virkede i 10 Aar.
Han forenede et fortræffeligt Stemmemateriale,
ypperlig Uddannelse med en sjælden indtagende
Fremtræden, og stor dram. Begavelse,
Egenskaber, der gjorde ham til Idealet af en
Syngespiltenor (Georges Brown) i »Den hvide Dame«,
Horace i »Den sorte Domino«, »Fra Diavolo«
o. s. v.). Publikum forgudede ham, og
Komponisterne sloges om ham. Da Meyerbeer
havde skrevet Titelrollen i »Profeten« for ham,
gik han over til den store Opera, hvortil han
ligeledes var knyttet en halv Snes Aar. 1859
mistede han ved en Ulykke paa en Jagt den
højre Arm, og fra den Tid havde han
vanskeligt ved at hævde sin tidligere Stilling,
hvorfor han snart efter opgav sin sceniske
Virksomhed. 1868 blev han ansat som Lærer i Sang
ved Konservatoriet. R. optraadte gentagne
Gange i Tyskland — Hamburg, Frankfurt a. M. og
Berlin —, hvor han vakte umaadelig
Begejstring, ikke mindst fordi han sang sine Partier
paa Tysk. R. var i det hele taget en intelligent
og alsidig dannet Mand; han har bl. a. oversat
Teksten til Haydn’s »Skabelsen« paa Fransk;
gennem hans Dagbogsoptegnelser, der udkom
efter hans Død under Titlen Le Carnet d’un
Ténor (Paris 1880), faar man et ualmindelig
sympatetisk Indtryk af hans noble Karakter og
virkelige Kunstbegejstring.
S. L.
Rogers [’rådзəz], James Edwin
Thorold, eng. Nationaløkonom og Historiker, f. 1823,
d. 13. Oktbr 1890 i Oxford. R. var opr. Teolog,
men hans Ven Cobden vakte Interessen for
økonomiske Studier hos ham. 1862 fik R. for 5
Aar et Professorat i Nationaløkonomi i Oxford,
men hans politiske Radikalisme hindrede hans
Genvalg indtil 1888, da han blev Bonamy Price’s
Efterfølger. 1880—86 sad han i Parlamentet. R.
var en ensidig Tilhænger af
Manchester-Doktrinerne; Frihandelslæren var for ham
uangribelig. R.’s litterære Virksomhed tilhører
overvejende den økonomiske Historie, og sammen
med Cliffe Leslie er han Grundlægger af en
eng. Skole for Studiet af denne. Med stor
Lærdom og Flid har han paa dette Omraade
tilrettelagt et overordentlig omfangsrigt og
interessant Materiale. Hans monumentale
Hovedværk er A history of Agriculture and Prices
from 1259 to 1793, af hvilket han fik 6 Bd
færdige (1866—87), medens et afsluttende 7.
Dobbeltbind er besørget af hans Søn Arthur
G. L. R. (Oxford 1902). En mere populær
Bearbejdelse af sine Resultater »fremlagde han i
Six centuries of work and wages (2 Bd 1884,
afkortet Udg. i 1 Bd 1886, tysk Overs. ved M.
Pannwitz 1896) samt, i de to
Forelæsningsrækker: The economic interpretation of history
(1888, fr. Overs. ved Castelot 1892) og den af
hans ovenn. Søn redigerede The industrial and
commercial history of England (1892, fr. Overs.
ved Oczapowski, 1892). R.’s Opfattelse af
Historien er stærkt beslægtet med den af
Marx-Engels fremsatte »materialistiske«, men i sin
Oprindelse helt uafhængig af denne.
(K. V. H.). Sv. N.
Rogers [’rådзəz], John Randolph, amer.
Billedhugger, f. 6. Juli 1825 i Staten New York, d.
1904. Hans Uddannelse foregik væsentlig i Italien,
i Firenze (under Bartolini) og i Rom, hans
andet Hjem. I New York vakte han tidlig
Opmærksomhed ved Statuer af »Den blinde
Nydia« (fra Bulwer’s »Pompejis sidste Dage«) og
Præsident John Adams (Mount Auburn, Mass.).
1858 paabegyndtes Hovedværket: Bronzedørene
til Washingtons Kapitol (støbte af Miller i
München): Scener af Columbus’ Liv i Relief,
desuden Statuetter i Nicher m. m. Andre
Arbejder: Kolossalstatuen af Nelson m. fl. til det
af Crawford paabegyndte
Washington-Monument i Richmond, store Mindesmærker (om
Borgerkrigen) i Providence (1871), Detroit (Mich.)
(1873), i Worcester (Mass.) og Cincinnati (1863),
Statuer af Lincoln (1871, Philadelphia) og
Seward (1876, New York). Af hans Gravskulptur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
