Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sydeuropa tidligst dyrkede af denne Gruppe, og
som adskiller sig fra de før den Tid der
dyrkede R. ved den vedvarende Blomstring.
Bourbonroserne antages at stamme fra
denne ved Krydsning med R. gallica eller R.
damascena. 1910 indførtes fra Kina den røde
og 1924 den gule Stamform for Teroserne,
R. c. fragrans, og fra disse nedstammer en
Mængde Varieteter. Ved Krydsning mellem
disse og Remontantrosen er endvidere i den nyere
Tid frembragt de saakaldte
Terosehybrider, som fra de sidste har arvet den kraftige
Vækst og større Haardførhed, der gør dem
mere anvendelige end de opr. Teroser, fra
hvilke de navnlig er paavirket m. H. t. længere
Blomstringstid, og Blomsternes finere Form og
Farve. Denne Gruppe er en af de vigtigste. Af
andre Former, ved hvis Frembringelse R.
chinensis har været medvirkende, er
Noisetteroserne, ofte benævnt R. Noisettiana, af
hvilke de opr. Sorter er tiltrukne af Philip
Noisette, og indført fra Nordamerika 1817. De
antages at være fremkommet ved Krydsning
mellem Former af R. chinensis og R. moscata, og
udmærker sig ved kraftig Vækst og store
Blomsterstande. Ved yderligere Krydsning mellem
Noisetteroserne og remonterende Former af R.
gallica er senere fremkommet de saakaldte
Noisetterosehybrider. Endelig blev
der 1900 af Pernet-Ducher ved Krydsning
mellem Persian Yellow, en fyldt Varietet af R.
lutea, og Antoine Ducher, en rød
Remontantrose, tiltrukket Sorten Soleil d’or, hvis Farve
er en Blanding af orangegult, rødliggult og
lyserødt, og den efterfulgtes senere af fl. Sorter
i lgn. Farver, f. Eks. Mme Edouard Herriot,
koralrød med gult, Rayon d’or, guldgul o. fl.
Denne Gruppe benævnes alm. R. Pernetiana. Af nu
særligt dyrkede R. er der endvidere
Klatrerosen, der nedstammer fra R. multiflora og
R. Wichuraiana, og Polyantharosen, der
er Hybrid af R. multiflora og lave Former af
R. chinensis. De udmærker sig begge ved
Blomsterrigdom, men medens Klatrerosen kun er een
Gang blomstrende, blomstrer Polyantharosen
næsten vedvarende. Klatrerosen egner sig især til
Løvgange, Verandaer, Mure (dog mindre godt
ved Husmure), som Søjleroser og som
Hængeroser paa høj Stamme. Polyantharosen til
Grupper, Rabatter ell. som Hæk, men altid kun een
Sort paa samme Sted.
Som Eks. paa Sorter af de nu mest dyrkede
Former kan nævnes: Af Maanedsroser:
Cramoisie supérieure, mørk rød, Mme Laurette
Messimy, rosa med gult. Bourbonroser:
Hermosa, rosa, Mrs. Bosanquet, hvid, Souvenir de la
Malmaison, hvidlig kødfarvet. Remontantroser:
Baronne de Rothschild, sølvrosa, Captain
Christy, rosa, Fischer & Holmes, mørk rød, Frau
Karl Druschki, ren hvid, Magna Charta, rosa
Ulrich Brunner mørk rød. Teroser: Gloire de
Dijon, laksgul, Marechal Niel, klar gul, Marie
van Houtte, citrongul. Terosehybrider: Amateur
Teyssier, hvidgul, Gruss an Teplitz, mørk rød,
kraftig Vækst, Jonkheer I. L. Mock, kraftig
rosa, Kaiserin Augusta Viktoria, grønlig hvid,
La France, rosa, Mme Caroline Testout, rosa,
Mme Ravary, orangegul, Richmond, mørk rød,
særlig anvendt som Drivrose. Noisetteroser:
Aimée Vibert, hvid, William Allen Richardson,
gul. Noisetterosehybrider: Boule de Neige, ren
hvid, Mme Alfred de Rougemont, hvid, Mme
Alfred Carrière, hvidgul. Pernetianaroser: Mme
Edouard Herriot, koralrød med gult, Rayon
d’or, guldgul. Klatreroser af Multiflora-Typen:
Aglaia, lys gul, Blush Rambler, lys rosa,
Carmine Pillar, karmin, meget tidlig, Euphrosyne,
rosa, Tausendschön, karminrosa, Thalia, hvid,
Turners Crimson Rambler, karmesin, af
Wichuraiana-Typen: Dorothy Perkins, rosa, Gardenia,
lys gul, Hiawatha, enkelt, karmesin, hvid i
Midten, Jean Guichard, laksfarvet karmin, Lady
Gay, rosa, Lady Godiva, blegrød, White
Dorothy Perkins, hvid. Polyantharoser: Ellen
Poulsen, karminrosa, Mrs. W. H. Cutbusch, rosa,
Gruss an Aachen, gullig rosa, Rødhætte,
karmin, R. rugosa: Alba, enkelt hvid, Conrad
Ferdinand Meyer, rosa, Mme. Georges Bruand, hvid
fyldt, bærer ingen Frugter, Rubra simplex,
enkelt violetrød. Rugosaroserne er Busketroser og
udmærker sig, foruden ved smukt Løv og store
Blomster, tillige for de enkeltblomstredes
Vedkommende ved de store, smukke Hyben. R.
rubiginosa anvendes særligt til Hæk.
Dyrkning. R. maa først og fremmest
plantes i en Jordbund, hvori de ynder at vokse.
Den absolut bedste Jord er mild, ganske lidt
sandblandet Lerjord, som indeholder Kalk og
er i meget stærk Gødningskraft. Er Jorden for
sandet og let, maa der tilføres Ler ell.
Lermergel; er den for stiv, Sand ell. lettere Jord.
Det Jordstykke, hvori man planter R., maa
helst ligge frit og under ingen Omstændigheder
overskygges af store Træer. Inden Plantningen
maa Jorden behandles i mindst 60 cm Dybde.
Plantningen af R. maa foregaa med megen
Omhu. Alle lavtforædlede R., saakaldte
rodpodede, paa Rodhalsen af den vilde Hunderose
podede R. plantes saa dybt, at Forædlingsstedet
kommer 1 à 2 cm under Jorden. Stammede
R. plantes saa dybt, som de har staaet forhen
i Planteskolen. Man maa ved Plantningen passe,
at Rødderne, og da navnlig de finere af disse,
kommer lige ned i Jorden. Efter Plantningen
trædes Jorden let til, og der lægges et lille Lag
gl Gødning over Jorden for at forhindre for
hurtig Udtørring. Naar Jorden er godt bekvem
og godt tilberedt, kan man ofte plante om
Efteraaret, naar det kan ske tidligt. Tidlig
Foraarsplantning er dog i Alm. at foretrække. Ved
Efteraarsplantning maa de dækkes stærkt og
omhyggelig.
Hvad enten de plantes om Efteraaret ell. om
Foraaret, maa de paa den sidstnævnte Tid
beskæres; ved Foraarsplantning sker det
umiddelbart inden Plantningen. For lave R.’s Vedk.
bestaar denne i at fjerne alle de svagere
Grene. Man beholder i Forhold til Plantens mere
ell. mindre stærke Udvikling 3—5 stærke Grene
paa hver. Disse nedskæres saaledes, at der kun
bliver et Par Knopper paa hver over Jorden.
Stammede R. beskæres efter samme Princip,
saaledes at de Grene, der beholdes,
tilbageskæres til 3 à 5 Knopper.
Den aarlige Pasning af R. bestaar af forsk.
hvert Aar tilbagevendende Arbejder. Straks om
Foraaret ved mildt Vejrlig fjernes det
Dækmateriale, hvormed R. har været dækkede. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
