Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenhave - Rosenheim - Rosenhoff, Caspar Claudius - Rosenhoff, Orla Albert Vilhelm - Rosenholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Løvgang af Klatreroser. Afgrænsning fra den
øvrige Have kan endvidere ske ved middelhøje
Hække af Avnbøg, Buxbom ell. Tax. Selve
Anlægget kan formes paa forsk. Maade, men med
en vis Regelmæssighed, og saaledes at de
enkelte Bede og Rabatter ikke er bredere, end at
Planterne af Hensyn til deres Røgt og Pleje er
let tilgængelige. I Alm. findes i Midten et
cirkelformet Bed, hvorom de øvrige Grupper
fordeler sig. Er Anlægget større, kan der være en
bredere Midtergang og mulig ogsaa bredere
Gange ved de ydre Rabatter, men ellers, og
navnlig i de mindre R., maa Gangene imellem
de enkelte Grupper ikke være for brede.
Grupperne indfattes bedst med lave Buxbomhække,
og Gangene kan belægges med Grus ell.
Smaasten, ell. ogsaa med Fliser, hvilket vil forhøje
Virkningen og bidrage til at bevare de
regelmæssige Former. En let Forsænkning af en
større Del af R. med en lav Støttemur og et
Par Trin ned til Hovedgangene vil ogsaa være
af god Virkning, ligesom en skønsom
Anvendelse af Skulptur, Vaser o. l. I Midtergruppen
kan saaledes en Figur ell. et Solur anbringes.
Hvor der er rigelig Plads, kan enkelte af
Grupperne gøres noget større og Midten af disse
udlægges med Græs, og uden om dette Rabatter.
I Hjørnerne kan der da plantes klippede
stedsegrønne Planter, ell. Klatreroser som
højstammede ell. som Søjleroser paa Stativ. Alt dette
tjener dog kun som Ramme om den egl.
Beplantning med Roser. Denne kan være forsk.,
efter som der ønskes det størst mulige Antal
Sorter, ell. der lægges mere Vægt paa
Farvevirkningen. I første Tilfælde anvendes blandet
Beplantning, i sidste beplantes hver Gruppe
med sin Sort. Paa lange Rabatter kan
Beplantningen ligeledes være blandet, ell. der kan
anvendes to Sorter, der harmonerer i Vækst og i
Blomstens Farver og plantes vekselvis, ell. en
enkelt Sort, hvortil der bl. a. kan anvendes
Maanedsroser ell. Polyantharoser. Kraftigt
voksende Sorter, der ikke taaler for megen
Beskæring, som Gruss an Teplitz og
Rugosaroserne, maa helst holdes i Yderkanterne af R.
I Haver, der ikke har Plads til en særlig R..
vil man i Alm., bl. a. af praktiske Hensyn, samle
Roserne i et særligt Parti, f. Eks. i samlede
Grupper foran Bygningen, i Rabatter langs en
Hovedgang, ell. i Rabatter om en Græsplæne,
og hvor der er en Løvgang med Klatreroser, da
i Tilslutning til denne. Beplantningen kan være
som omtalt for R. og Indfatningen af Buxbom,
Lavendel ell. Nepeta Mussinii.
P. F.
Rosenheim [’ro.zənha^im], By i Bayern,
Regeringsdistrikt Oberbayern, ved Foden af
Alperne og ved Mangfall’s Indløb i Inn, har
(1919) 17363 Indb. Stort Saltværk med en
Rørledning fra Reichenhall (over 80 km),
Jernstøberi, Maskin-, Møbel- og Krudtfabrikation;
Kursted med fl. Badeanstalter. R. skal være
opstaaet i 10. Aarh. og kom 1247 under Bayern.
(Joh. F.). O. K.
Rosenhoff, Caspar Claudius, dansk
Litterat, f. 18. Novbr 1804 i Kbhvn, d. 19. Jan.
1869 paa Frederiksberg. R. var født i ringe
Kaar og naaede ikke frem til at blive Student.
Hele hans litterære Virksomhed bærer da
ogsaa Autodidaktens Mærke. Hans naturlige
Evner var ikke betydelige, og han savnede
Forbindelser til at komme med i de Raadendes
Lag. Sin journalistiske Bane begyndte han som
Medredaktør af »Allernyeste Skilderier af
Kjøbenhavn« (1831—34); R.’s Navn som Journalist
er dog særlig knyttet til Ugebladet »Den
Frisindede«, som R. næsten skrev ganske ene, og
som ogsaa i bredere Lag fik en tilstrækkelig
stor Udbredelse til at skaffe ham Brødet, indtil
det til sidst kneb for ham at udrede de
Mulkter, som hans, i iøvrigt meget beskedne,
frimodige Udtalelser voldte ham, saa at Bladet
efter en 12-aarig Virksomhed 1846 maatte
standse. Et rørende Bønskrift findes mellem
Orla Lehmann’s Papirer paa det kgl. Bibliotek.
Resten af hans Liv gled hen med at skaffe
Føden ved at fabrikere en Masse efemer
Litteratur (Almanakker, Bordtaler, Lejlighedsvers
o. l.); af denne Mængde har kun en Samling
Anekdoter om Tidens kendte Mænd, udgivne
under Titlen »En Silhuettør« under
Pseudonymet Caspar Courrosa (1853) og enkelte Digte
(udgivne efter hans Død som »Udvalgte Digte«
[1873] med en Fortale af Ploug) nogen Værdi.
(Litt.: Borchsenius, »Fra Fyrrerne«. I
[1878]).
J. Cl.
Rosenhoff, Orla Albert Vilhelm,
dansk Musiker, foreg.’s Søn, f. i Kbhvn 1. Oktbr
1844. d. smst. 4. Juni 1905, Elev af A. Lund og
senere af N. W. Gade. Ved
Musikkonservatoriets Oprettelse 1867 blev R. vikarierende
Lærer i Klaverspil, senere fast ansat 1881—92 som
Lærer i Harmonilære, Kontrapunkt og Fuga.
Denne Lærervirksomhed udgjorde R.’s egl.
Livsgerning, og gennem den kom han i Forhold til
og udøvede stor Indflydelse paa Opvæksten af
danske Musikere. Som Komponist er han
optraadt med Værker for Kammermusik (Kvintet,
Sekstet), Sange, Klaverstykker (deriblandt
Pedalstudier) og to Ouverturer for Orkester. Han
har udg. 3 Samlinger Opgaver til Brug ved den
musikteoretiske Undervisning.
A. H.
Rosenholm, Stamhus og Hovedgaard i
Øster-Lisbjerg Herred, N. f. Aarhus, hed opr. Holme-
ell. Holmgaard og tilhørte i 15. Aarh. Familien
Petz: 1506 blev Bispen i Aarhus Niels Clausen
Skade dens Ejer. Ved Reformationen kom den
under Kronen, og mageskiftedes 1559 til Jørgen
Ottesen Rosenkrantz (død 1596), som opførte
 |
| Rosenholm. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
