- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
396

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkilde, Christen Niemann - Rosenkjær, Hans Nielsen - Rosenkonge - Rosenkrans

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tilskuerne frembragte den fuldstændigste Illusion,
selv om man straks genkendte ham.

Da R. følte fast Grund under Fødderne, slog
han sig ikke til Taals med den vundne Stilling,
men stræbte stadig at udvide sin Kunsts
Omraade og med Held; saaledes lykkedes det ham
ved Siden af sine geniale Karikaturer af
enfoldige gl. Mænd at finde ægte Udtryk for den ældre
Mands halv komiske, halv rørende
Godlidenhed, en Evne, han udviklede til den højeste
Grad af Fuldkommenhed i den ædle og dog
inderlig komiske Michel Perrin. Ogsaa hos
Holberg udvidede han sit Omraade. Efter Ryge’s
Død (1842) overtog han Jeronimus’erne, og
Aaret efter udførte han sit Holberg’ske
Mesterstykke: Vielgeschrei i »Den Stundesløse«.
Hermed havde han naaet sin Kunsts Højdepunkt,
og han skabte i de flg. Aar en Række Figurer,
hvor fantastisk Overdrivelse forenede sig med
jordbunden Hverdagslighed til lykkelig komisk
Helhed, saaledes den forvirrede Assessor Svale
i »Eventyr paa Fodrejsen«, den storpralende
Parolles i »Kongens Læge« og den tossegode
Iversen i »Abekatten«. I sine sidste Leveaar var
hans Stilling paa den danske Skueplads at
ligne ved en ejegod Bedstefaders, og nogle
Maaneder efter at han havde fyldt 70 Aar, tegnede
han i »Den Ældste« et Slags Selvportræt i
bløde og milde Farver. Hans Teatervirksomhed
standsede temmelig brat: Han begyndte
Teateraaret 1861—62 med usvækket Lyst, men
allerede 7. Septbr 1861 optraadte han sidste
Gang i et af sine smaa Mesterværker, Sivert
Posekigger i »Den politiske Kandestøber«, og
døde et Par Maaneder senere.

I sine yngres Aar udfoldede R. mest af
økonomiske Hensyn en ret omfattende Virksomhed
som Forf. Han udgav et Par Ugeblade:
»Brevduen« (1818—24) og »Kjøbenhavns Morgenblad«
(1825—26), oversatte Skuespil og Operatekster
og forsøgte sig uden Held som scenisk
Skribent, f. Eks. til »Den dramatiske Skræder«, der
1827 opførtes paa det kgl. Teater og skulde
være et Sidestykke til »Den politiske
Kandestøber«. P. Hansen udgav 1877 hans
»Efterladte Skrifter« i 2 Bd med en Karakteristik.
(Litt.: »Holberg’s Komedier«, Jubeludg., III
[Kbhvn 1888]; Bille, »20 Aars Journalistik«
[Kbhvn 1877]; J. W. Sødring, »Erindringer«,
I—II [Kbhvn 1894—95]; Robert
Neiiendam
, »Breve fra danske Skuespillere«, II
[Kbhvn 1912]).
(A. A.). R. N.

Rosenkjær, Hans Nielsen, dansk
geologisk-antikvarisk Undersøger og Forf., f. 24.
Aug. 1851, d. 16. Septbr 1907 som Lærer ved
det offentlige Skolevæsen i Kbhvn. Skønt
Autodidakt udførte han ved en levende og virksom
Lyst og Evne til videnskabelig Iagttagelse og
en utrættelig Flid et meget
paaskønnelsesværdigt Arbejde til Oplysning om naturhistoriske,
væsentlig geologiske, topografiske og
arkæologiske Forhold i ældre Tid. Hans første Arbejde
samlede sig om de store Udgravninger ved
Kjøbenhavns Frihavn (Meddelelser i »Naturen
og Mennesket«, 1893 og 1896). Senere kastede
han sig navnlig over Undersøgelsen af de
kjøbenhavnske Jordbundsforhold og færdedes, trods
et svagt Helbred, utrættelig ved de mange just
i hans sidste Leveaar foretagne
Grundudgravninger rundt om i Byen, senest paa
Slotsholmen. En stor Del af det saaledes indsamlede
Materiale meddelte han i »Det underjordiske
Kjøbenhavn« (1906).
H. A. K.

Rosenkonge, se Bedeguare.

Rosenkrans (Rosarium, Patenóster eller
Psaltenium), en Snor med større og mindre
Kugler ell. Perler, der i den rom. Kirke
anvendes til Hjælp ved Tællingen, naar et
bestemt Antal enslydende Bønner, Fadervor og
Ave Maria’er skal bedes. Romerkirken
anbefaler og foreskriver Gentagelse af Fadervor og
Ave Maria, fordi disse Bønner er de
fuldkomneste, og fordi Gentagelsen skaber mere
Inderlighed, og Kirken mener, at Ensformigheden
kun bestaar i Ordene, de fromme
Betragtninger vil af sig selv veksle, idet snart een, snart
en anden Tankeforbindelse dukker op. For
imidlertid lettere at kunne bede det bestemte,
ønskede ell. foreskrevne Antal Bønner tager
den Bedende R. i Haanden, og efter hver Bøn
lader han en Kugle glide mellem Fingrene.
Allerede i Oldtiden skal der have været
Eneboere, som bad et bestemt Antal Fadervor,
og som til Støtte havde optalte Sten liggende
i Skødet. I Middelalderen kom Ave Maria (s.
d.) frem som Bøn, og de to Bønner blev nu
kombinerede saaledes, at man begyndte at bede
dem efter hinanden i bestemt Orden og
bestemt Antal. Herved blev R. en stor Hjælp. Den
indrettedes med Kugler af to Størrelser,
saaledes at de store Kugler repræsenterede
Fadervor, og de smaa Ave Maria’er, og R. blev snart
et yndet Andagtsmiddel. Den stammer altsaa
fra Middelalderen, men nærmere Tidsangivelse
er umulig. Fra kat. Side hævdes, at Domingo,
Dominikanerordenens Stifter, har opfundet R.,
men kun saa meget er sikkert, at
Dominikanerne var de første, der brugte den egl. og
fuldstændige R. Muhammedanerne har ogsaa en R.,
med 99 Kugler, og den Omstændighed har
bevirket, at man har antaget, at R. paa
Korstogstiden allerede er kommet fra dem til de
Kristne, og da der tillige findes Andagtsmidler, som
minder om R., hos Brahminerne og
Buddhisterne, har man villet føre R.’s første Oprindelse
tiibage til det fjerne Østen, men
Sammenhængen mellem de forsk. Former af
Bedeapparatet er ikke klaret endnu. Antallet og
Grupperingen af de store og smaa Kugler i den kat.
R. veksler, og hver Rosenkransform giver atter
sin særlige Rosenkransandagt. Den
fuldstændige R. ell. Dominikaner-R. har 15
Gange 10 smaa Kugler og mellem hver Dekade een
stor Kugle. Den Bedende fremsiger altsaa først
10 Ave Maria’er og derefter eet Fadervor, og
naar dette har gentaget sig 15 Gange, er hele
R. bedt igennem. Tallet 150 for
Mariabønnernes Vedk. svarer til 150 for de
gammeltestamentlige Salmers. Denne R. kaldes derfor gerne
Psalterium. Den almindelige R. eller
Rosarium har kun 5 Gange 10 smaa Kugler og
5 store. Men desforuden findes der en Række
R. med særlige Kuglekombinationer. De
fromme Betragtninger, som skal ledsage
Rosenkransbønnerne, foreskrives ogsaa nærmere. Ved
Dominikanerrosenkransen deles de saaledes i tre
Hovedgrupper: Maria’s Glæder, Smerter og
Saligheder, der atter hver især har bestemte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0416.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free