Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenstok - Rosenstær - Rosensvamp - Rosenthal, Esajas Emil Israel - Rosenthal, Moriz - Rosenthal, Toby Edward - Rosenthal-Bonin, Hugo - Rosentræ - Rosenvand - Rosenvinge (dansk Adelsslægt) - Rosenvinge (se Kolderup) - Rosenvold - Rosenæbler - Rosenørn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rosenstok, se Horn.
Rosenstær (Pástor roseus), se Stære.
Rosensvamp, se Straaleplet.
Rosenthal [-ta.l], Esajas Emil Israel,
dansk Læge, f. i Kbhvn 23. Septbr 1851, d.
smst. 31. Marts 1920. R. blev med. Kandidat
1875 og Dr. med. 1882 (Pleuritis hos Børn), var
Reservelæge ved Kommunehospitalet 1882—85
og Overlæge der fra 1896. Som Kliniker var
han særlig interesseret i Studiet af
Brystsygdommene, spec. Tuberkulosen i Lungerne, og
han var bl. de ledende Mænd i Kampen mod
denne Sygdom, og naaede paa dette Omraade
international Anerkendelse. Stærkt filantropisk
anlagt, som R. var, indvalgtes han i mange
Bestyrelser for sanitære og humane
Institutioner, og hans administrative Sans og klare
sunde Blik gjorde ham til en skattet Medarbejder
i mange Komiteer og Kommissioner (Bispebjerg
Hospital). Han var en flittig Forf. paa sit spec.
Omraade.
J. S. J.
Rosenthal [’ro.zənta.l], Moriz, østerrigsk
Klavervirtuos, f. i Lemberg 18. Decbr 1862,
studerede under Joseffy i Wien, og hos Liszt i
Weimar, har foretaget talrige Koncertrejser i
Europa og Amerika; Kbhvn og Oslo besøgte han
1892—93.
S. L.
Rosenthal [’ro.zənta.l], Toby Edward,
amer.-tysk Maler, f. Marts 1848 i New Haven
(Conn., U. S.), d. 1917. Gennem Uddannelse
(under Raupp og Piloty) og Virksomhed særlig
knyttet til München gjorde han Lykke med
humoristiske Genrebilleder (»Den, der ler sidst,
ler bedst«, »Alarmeret Pigepensionat« etc.).
»Seb. Bach. med Familie ved Morgenandagt«
(1870) kom til Leipzigs Mus. Andre: »Den
skønne Elaine« (1874, efter Tennyson), »Nonnen
Constance de Beverley« (1883, efter W. Scott)
etc.
A. Hk.
Rosenthal-Bonin [’ro.zənta.l-], Hugo, tysk
Forf. (1840—1914). Som Skibslæge og Handelsmand
foretog han store Rejser til Sydeuropa, Amerika og
Østasien og indtraadte derpaa 1872 i
Redaktionen af »Über Land und Meer« i Stuttgart. I
Aarene 1889—94 redigerede han Tidsskriftet
»Vom Fels zum Meer«. Til disse Blade skrev
han Noveller, som senere samledes i Bøger som
»Der Heiratsdamm«, »Die schwarze Dame«,
»Unterirdisch Feuer«. Desuden har han skrevet
Romaner som »Der Bernsteinsucher«, »Der
Diamantschleifer« og »Das Gold des Orion«, samt
den af personlige Indtryk fremgaaede Samling
»Erzählungen des Schiffsarztes und andere
Novellen« (1891). Paa Dansk foreligger forsk. af
R.-B.’s Fortællinger oversat.
C. B-s.
Rosentræ, se Cordia og
Dicypellium.
Rosenvand faas ved Destillation af Vand
over Rosenblade og vindes derfor til Dels som
Biprodukt ved Fremstillingen af Rosenolie;
herved faas imidlertid et mindre holdbart og
mindre vellugtende Produkt, end naar det
fremstilles ved af opløse Rosenolie i Vand, og denne
sidste Fremgangsmaade anvendes derfor
almindeligst ved Tilberedning af R. i Apotekerne.
(A. B.). E. K.
Rosenvinge, dansk Adelsslægt, hvis
Stamfader, Borgmester i Helsingør Mogens
Jensen (død 1528), 31. Juli 1505 fik Adelsbrev med
flg. Vaaben: Skjoldet delt af Sølv, hvori en blaa
Rose, og rødt, hvori en Sølv Vinge, paa
Hjelmen en Sølv Vinge. Hans Efterkommere antog
først i 17. Aarh. Slægtsnavnet R. efter Vaabenet.
Han var Fader til Raadmand i Helsingør,
Tolder ved Sundtolden Jens Mogensen (død
1563) og til Borgmester i Helsingør Henrik
Mogensen (død 1583), der fik Tolderembedet
efter sin Broders Død, og som med Dygtighed
beklædte denne vanskelige Stilling, yndet af
Frederik II, der benyttede ham til at forsyne
Hofholdningen og Flaaden med Varer. Den
førstnævnte af disse Brødre var Oldefader til
Diplomaten Henrik Villumsen R.
(1604—67), der 1654 sluttede en Traktat med
Cromwell, 1655—56 var dansk Gesandt i Holland,
hvorefter han plejede vigtige Forhandlinger
med Kongen af Polen for at forhindre, at denne
sluttede Fred med Sverige uden Danmarks
Deltagelse. Ovenn. H. M. var Fader til Borgmester
i Odense Mogens Henriksen R.
(1540—1607), hvis Brodersøn, Steen Villumsen
R. (død 1647), 1613—30 var Holmens Chef for
senere at føre Tilsyn med Jernværkerne i det
sydlige Norge. Bl. den nyere Slægts
Medlemmer skal her nævnes Kommandør Sigvart
Urne R. (1758—1820), der 1807 havde det
sørgelige Hverv at udlevere den danske Flaades
Materiel til Englænderne.
P. B. G.
Rosenvinge, se Kolderup.
Rosenvold, Hovedgaard i det grevelige
Rantzau’ske Forlods, ligger i Bjerge Herred, Ø. f.
Vejle og hed opr. Staksevold. Under Valdemar
Atterdag blev den erobret af de kongelige
Tropper og nedbrudt og laa i c. 200 Aar
som Ruin. 1585 opførte Karen
Gyldenstjerne det endnu staaende R. paa det gamle
Staksevold’s Tomt. 1621 blev R. solgt for Gæld
og købt af Ellen Marsvin, der 1630 fik Ordre
til »at afstaa den til sin Datter Fru Kirsten
Munk. Fra dennes Datter Elisabeth Augusta
kom R. til Rantzau’erne, af hvilke
Vicestatholder i Norge, Grev Christian Rantzau, 10. Septbr
1756 oprettede det grevelige Rantzau’ske
Forlods, bestaaende af R., Asdal og det halve
Ham-melmose. De to sidste Gaarde frasolgtes 1793,
og Salgssummen, 77190 Rdl., deponeredes som
Fideikommiskapital. 1828 forøgedes Forlodset
med Skovgaarde i Fyn. Hovedbygningen, een
Fløj i to Stokværk paa høj Kælder, med
Rundeler paa de to yderste Hjørner, er opført af
Karen Gyldenstjerne.
B. L.
Rosenæbler, se Jambosa.
Rosenørn, dansk Vaabenbrevs-Slægt, der
nedstammer fra Borgmester i Randers Mads
Poulsen’s Søn, Kancelliraad Peder
Madsen (Mathiesen) til Tvilumgaard
0635—1706), der benyttedes i forsk. kgl. Kommissioner,
bl. a. angaaende den ny Matrikel og
Ryttergodsets Indrettelse. Ved Vaabenbrev af 20. Marts
1679 tillagdes der ham Navnet R. og flg.
Vaaben: Skjoldet firdelt af blaat og sort, i 1. og 4.
Felt en med en rød Rose belagt Sølv-Bjelke,
i 2. og 3. en kronet Guld-Ørn, paa Hjelmen en
Busk Sølv-Hejrefjer mellem to røde og yderst
to sorte Strudsfjer. Han var Fader til
Generalmajor Poul R. til Meilgaard og Katholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
