Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenroth, Chr. Knorr von - Rosenrust - Rosenskimmel - Rosensparre - Rosenstand, Vilhelm Jakob - Rosenstand-Goiske, Peder - Rosensten - Rosenstiehls Grønt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oversættelse af Sonar, den teoretiske Kabbalas
Hovedværk. Som Lullus, Pico de la Mirandola og
Reuchlin søgte R. at forene Kabbala og
Kristendom og indtager ved sit vældige Værk og
sin ejendommelige Personlighed en betydelig
Stilling inden for den kristne Kabbalisme. R.
har desuden skrevet fl. Salmer og Sange af
Værdi.
(A. T-n.).
Rosenrust, se Phragmidium.
Rosenskimmel, se Peronosporaceæ.
Rosensparre, gammel dansk, i Skaane
hjemmehørende Adelsslægt, der førte en med tre
røde Roser belagt Sølv-Sparre i blaat, paa
Hjelmen tre grønne Stilke, hver med en rød
Rosenknop. Skjoldmærket førtes ogsaa i det 14.—15.
Aarh. af Patricierslægter i Lund og Malmö.
Stamfaderen, Johannes Nielsen af
Skarholt i Froste Herred, var 1355 Landsdommer i
Skaane, en Stilling, der beklædtes af flere af
hans Efterkommere. Hans Sønnesøns Sønnesøn,
Landsdommer Jens Torbernsen til
Skarholt (d. 1530), var Christian II’s Fodermarsk,
svor gentagne Gange Kongen Lydighed, men
sluttede sig desuagtet til Frederik I. Han var
Fader til Rigsraaden Steen R. til Skarholt
(1523—65). Denne var bl. a. Lensmand paa
Kalundborg, hvor Christian II sad fangen,
forlenedes senere med Bosø Kloster og tog som
Krigskommissær virksom Del i den nordiske
Syvaarskrig. Han fandt Heltedøden i Slaget ved
Svarteraa. Hans Søn, Rigsraaden Oluf R. til
Skarholt (1559—1624), en af Christian IV’s
hyppige Omgangsfæller, arvede Vester Vallø efter
sin Moder og sad som Lensmand paa
Dragsholm. Med ham uddøde Slægten, idet hans
eneste voksne Søn, Hofjunker Steen R.
(1588—1612), satte Livet til i Rytterfægtningen paa
Skjellinge Hede.
P. B. G.
Rosenstand, Vilhelm Jakob, dansk
Maler, f. i Kbhvn 31. Juli 1838, d. smst. 14.
Marts 1915, Elev af Kunstakademiet til 1863.
Allerede 1861 udstillede han sit første Maleri,
»Genrebillede fra Vendsyssel«; i de flg. Aar
mødte hau» paa Charlottenborg med mindre
Billeder over jyske Motiver; efter at have
deltaget i Krigen 1863—64 som Reserveløjtnant
vendte han sig med Forkærlighed til
Militærmaleriet og vakte 1865 Opmærksomhed ved
»Fra Saxarmen ved Danevirke; Morgenen
efter Bustrupfægtningen«, der, ligesom to Aar
senere »Tordenskjold i Karlsten«, lønnedes med
den Neuhausenske Præmie. 1868 bidrog han
til den Lehmann’ske Samling af Digterbilleder
med »P. A. Heiberg tager Afsked med Rahbek
og dennes Hustru«. Aaret efter drog
Kunstneren med Stipendium til Italien, hvor han
blev i to Aar, og dernæst til Paris; begge
Steder malede han adskillige Billeder, der
udstilledes i Hjemmet og vandt meget Bifald. Mellem
hans senere Arbejder maa nævnes
»Morraspillere« (1877), »Landsbyfrisøren« og
»Kortspillere« (1878), det morsomme Genrebillede »I
Forlegenhed« (1880), »Moder og Søn ved
Pousse-Caféen«, der blev erhvervet til Kunstmuseet
efter 1882 at have indbragt ham
Udstillingsmedaillen, og »Uden for à Porta’s Café« (1883),
købt til Nationalmus. i Sthlm. I Beg. af
1890’erne udførte R. til Univ.’s Festsal de to store
Vægmalerier »Studenter rykker ud til
Kjøbenhavns Forsvar 1659« og »En Scene af Erasmus
Montanus prøves i Holberg’s Nærværelse«; af
hans Scener fra Krigslivet maa mærkes
»Episode af Dybbølstillingens Forsvar«, og »Fra
Forposterne i 1864«, hvilket sidste blev købt til
Kunstmuseet. R. har udført ikke faa Portrætter,
sit eget til Kunstudstillingsbygningen, General
Krabbe, Major Henckel, samt »Søren Norby
besøger Christian II i Lier« til Frederiksborgmus.
R. var i sin Ungdom nær knyttet til Marstrand,
som vistnok i ham saa en Efterfølger og lod
ham, som Undtagelse, male i sit eget Atelier.
I sin Evne til fortællende Lune havde R. ogsaa
et vist Frændskab med Marstrand, men kom
ham ikke nær i malerisk Følelse, navnlig ikke
i Farvesans.
(S. M.). P. J.
Rosenstand-Goiske, Peder, dansk
Dramaturg og Jurist, f. i Kbhvn 1752, d. i
Kalundborg 6. Febr 1803. R. blev undervist af
Faderen, den teol. Prof. P. R. og dimitteret som
Student 1769. Allerede da var den unge Mand
dybt inde i æstetiske og navnlig dramaturgiske
Studier; Lessing’s »Hamburgische
Dramaturgie« havde gjort et stærkt Indtryk paa ham,
og han besluttede at give den et dansk
Sidestykke. Saa udkom i Oktbr 1771 første Nummer
af »Den dram. Journal«, det ældste danske
Teaterblad, der til Trods for dets korte Levetid
(to Sæsoner) er en meget vigtig Kilde til den
nationale Scenes Historie. En skarp Kritik af
Teaterdirektøren N. H. Bredal’s Syngespil
»Tronfølgen i Sidon« æggede denne til at aabne
en Polemik mod den uvelkomne Recensent fra
selve Scenens Bræder med Efterstykket »Den
dram. Journal«, hvilket gav Anledning til en
mægtig Skandale med Slagsmaal og Tumult i
selve Teaterhuset. Det var denne »dramatiske
Krig«, der affødte Ewald’s »De brutale
Klappere«. Et andet teaterhistorisk Arbejde af R.
»Kritiske Efterretninger om den danske
Skueplads« (1778—80) forblev i Haandskrift og er
først udg. af Molbech (1839). 1780 blev R. ansat
som Teatercensor, 1786—92 var han tillige
Medlem af Teaterdirektionen.
Samtidig virkede R. som Jurist. 1775 havde
han taget dansk-juridisk Eksamen, det flg. Aar
blev han Auditør, og 1783 efter at have bestaaet
latinsk-juridisk Eksamen Prokurator ved
Højesteret. I 3 Aar (1794—97) var han ansat som
Vicelagmand og Lagmand i Norge, men
trivedes ikke her. (Litt.:. Overskou, »Den
danske Skueplads«, II; »Den dram. Journal« er
med et stort oplysende Noteapparat udg. for
Selskabet for dansk Teaterhistorie af Carl
Behrens).
J. Cl.
Rosensten, en Ædelsten, som er tilslebet i
den saakaldte Rose- ell. Rosetteform. Denne
har nogen Lighed med en Kuglekalot;
Undersiden er plan, men den opadhvælvede Overside
er tilsleben med et stort Antal Facetter (18—36).
Denne Slibeform er betydelig mindre
virkningsfuld end Brillantformen; den anvendes især
paa flade Diamantstykker, som ikke uden
uforholdsmæssigt Spild af Materiale kan slibes som
Brillanter.
(N. V. U.). O. B. B.
Rosenstiehls Grønt [’ro.zənsti.ls-], se
Mangangrønt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
