Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 426 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rossi, Ernesto - Rossi, Francesco de' - Rossi, Giambattista de - Rossi, Pellegrino de - Rossieny - Rossini, Gioachino Antonio

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Cid«, og i en Række Shakespeare’ske
Hovedroller som Othello, Kong Lear, Hamlet,
Shylock, Macbeth fængslede han paa Alverdens
Scener; desuden glimrede han som Ludvig XI i
Delavigne’s
Skuespil og
Nero i Cossa’s
Nerone artista.
R.’s Kunst var
storstilet og
fast i sine
Linier, rystende
og hensynsløs i
sin
Naturtroskab, og han
naaede ved sin
Følelses
usammensatte
Oprindelighed og
Voldsomhed
saavel det
ophøjet tragiske
som det
grusomt hæslige.
I sine yngre Aar forfattede R. nogle
Teaterstykker, bl. a. Skuespillet »Adele« for Ristori,
og i sin Alderdom udgav han et Bind
Shakespeare’ske Studier: Studi drammatici e lettere
autobiografiche (Firenze 1885) og en Selvbiografi
Quarant’ anni di vita artistica, I—III (Milano
1887—89), hvori han ogsaa mindes sin
Optræden bl. danske Skuespillere. (Litt.: Karl
Mantzius, »Skuespilkunstens Historie i 19.
Aarh.« [Kbhvn 1922]).
(A. A.). R. N.

E. Rossi.

Rossi [’ros.i], Francesco de’, kaldet Il
Salviati (Il Cecchino d. Salviati, efter
Kardinal S., der understøttede ham), ital. Maler
(1494—1541), virkende i sin Fødeby Firenze, i
Rom, Venedig og m. fl. St., ofte sammen med
Vasari; han var Elev bl. a. af Bandinelli;
Michelangelo var hans Forbillede. En kortere Tid
virkede han i Frankrig, hvor Primaticcio tog
sig af ham i Fontainebleau, men han maatte
fortrække, som det siges p. Gr. a. hans
utiltalende og vanskelige Karakter (Fresker i
Chateau de Dampierre m. v.). R. udfoldede en
stor Virksomhed i Italien som Freskomaler,
udpræget Manierist, men dygtig og i Besiddelse
af ikke ringe Skønhedssans. Fresker i Pal.
Vecchio, Vatikanet o. m. a. St.; for Kardinal
Salviati malede han Johannes Døbers Levned
i Kardinalens Kapel i Rom. Staffelibilleder:
»Nedtagelsen fra Korset« (Sta. Croce, Firenze),
Selvportræt (Uffizi), Caritas (Londons National
Gall.), »Kristus og Thomas« (Louvre) etc.
A. Hk.

Rossi [’rosi], Giambattista de, ital.
Arkæolog og Epigrafiker, f. i Rom 23. Febr 1822,
d. i Castel Gandolfo 20. Sept. 1894. I sin tidlige
Ungdom begyndte R. at undersøge Roms
ældste Minder fra den kristelige Tid og vedblev
hele sit Liv ufortrødent at arbejde i denne
Retning. Af den rige Frugt, hans Arbejde har
baaret, fortjener især Opdagelsen af den hellige
Callistus’ Katakomber at nævnes. I det hele var
R. Nutidens grundigste Kender ikke blot af
Katakomberne, men af hele den ældre kristelige
Arkæologi. Til det tyske arkæologiske Institut
var han nøje knyttet; ligeledes var han
Medlem af den Kommission, som det af Akademiet
i Berlin blev overdraget at varetage Udgivelsen
af den store Samling af alle lat. Indskrifter
(Corpus inscriptionum Latinarum). R.’s
Arbejder foreligger dels i det af ham grundlagte
Tidsskrift Bulletino di archeologia cristiana,
dels i store Værker, hvori han har samlet og
oplyst Indskrifter o. a. Mindesmærker fra den
ældre kristelige Tid: Inscriptiones christianæ
urbis Romæ septimo sæculo antiquiores
(1857—85), Roma sotterranea cristiana (3 Bd,
1864—77), Musaici cristiani e saggi di pavimenti delle
chiese di Roma anteriori al secolo XV (1878).
C. B.

Rossi [’ros.i], Pellegrino de, italiensk
Statsmand og Nationaløkonom, f. 13. Juli 1787 i
Carrara, d. 15. Novbr 1848 i Rom. Han blev
1812 Prof. i Retsvidenskab i Bologna, men
maatte flygte herfra 1815, fordi han havde
sluttet sig til Murat’s Forsøg paa at fremkalde en
Rejsning i Italien. Han drog til Genève, blev
1819 Prof. her og n. A. Medlem af det store
Raad, ja sendtes endog 1892 til Schweiz’
»Tagsatzung«, hvor han fremsatte et Udkast til en
centraliseret Forbundsforfatning. 1833 flyttede
han til Frankrig, blev 1884 Prof. i
Nationaløkonomi og 1839 Pair, samt Greve og 1840
Medlem af Statsraadet. Han tog virksom Del
i Pairskamrets Arbejder og skrev tillige til
Revue des deux Mondes. 1845 blev han fransk
Sendemand i Rom, fremmede Pius IX’s Valg
til Pave og støttede hans første Reformer, samt
toges 1848 paa Raad ved Affattelsen af den
ny Forfatning, som dog langtfra svarede til det
frisindede Partis Ønsker. Efter
Februarrevolutionen mistede han sin Post, men forblev i
Rom som Pavens Raadgiver og valgtes
desuden til Kirkestatens lovgivende Forsamling. 16.
Septbr blev han Finans- og Indenrigsminister.
Det var hans Plan at gennemføre en verdslig
Styrelse i konstitutionel Retning, dog uden at
svække Pavens Myndighed, og at danne et
ital. Fyrsteforbund til fælles Forsvar og
Handelens Fremme. Men Republikanerne mistroede
ham, og da han 15. Novbr gik hen for at aabne
Kamrenes Møder, blev han paa Trappen til
Deputeretkamrets Sal myrdet ved et Dolkestød
(1854 henrettedes en ung Mand, som hans
formentlige Morder). Hans Død medførte Pavens
Flugt og senere Tilslutning til Reaktionen, samt
banede Vej for den kortvarige rom. Republik.
Af hans rets- og statsvidenskabelige Skrifter
bør nævnes: Traité de droit pénal (1829, 4. Udg.
1872) og Cours d’économie politique (2 Bd,
1839—41, 5. Udg. 1884). Pius IX satte ham et
Mindesmærke i Rom, og 1876 rejstes et andet i hans
Fødeby. (Litt.: Garnier, Notices sur la vie
et les travaux de R. [Paris 1849]; F.
Bertolini, R. nella storia del risorgimento italiano
[Bologna 1889]; H. d’Ideville, Le comte R.,
sa vie, son œuvre, sa mort [Paris 1887]).
E. E.

Rossieny [ra’sjænil, se Raseiniai.

Rossini, Gioachino Antonio, italiensk
Komponist, f. 29. Febr 1792 i Pesaro, d. 14.
Novbr 1868 i Paris, var et Teaterbarn: Faderen
spillede Horn og ansattes i Orkestret ved
Bolognas Opera, hvor Moderen var Sangerinde;
fra Barnsben færdedes R. saaledes paa Teatret.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>