Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rothschild - Rothwell - Rothwell, Richard - Rotiferer - Rotolo - Rotomahana - Rotonda - Rotondo, Monte - Rotrou, Jean - Rotta - Rotta, Antonio - Rottbøll, Christian Friis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorved Underhuset blev sat i Stand til at
forandre Eden, og R., der hidtil kun havde faaet
indrømmet en betinget Ret til at være til Stede
ved Møderne, blev nu admitteret som Medlem.
Hans Søn Nathaniel Meyer R. (1840—1915) blev
1885 eng. Baron. Af Familiens Medlemmer har
fl. gjort sig kendte som Kunstsamlere og
Kendere af Litteratur og Kunst. (Litt.: von
Scherb, »Geschichte des Hauses R.« [Berlin
1892]; Demachy, Les R., une famille de
financiers juifs [Paris 1896]).
(E. M.). J. Th.
Rothwell [’råþwə£ ell. ’ra’uə£], Navn paa to
Byer i England, den ene i det sydlige,
Northamptonshire, 30 km SØ. f. Leicester, har
Fabrikation af Silkeplys og Skotøj, (1921) 4368
Indb., — den anden i det nordlige, Westriding
of Yorkshire, 4 km SØ. f. Leeds, har
Tændstikfabrikker, Rebslagerier, Kulgruber og (1921)
15240 Indb.
(M. Kr.). G. G.
Rothwell [’råþwə£ ell. ’ra’uə£], Richard,
eng. Maler, f. i Athlone 1800, d. 1868 i Rom.
Hans første kunstneriske Uddannelse foregik i
Dublin, hvor han ogsaa senere hen virkede en
Tid som moden Kunstner. I London blev han
særlig paavirket af Lawrence. Hans Anseelse
som Portrætmaler var stor. Værker af R. i
Nat. Portr. Gallery i London,
S.-Kensington-Museet m. v. Han var Medlem af det irske
Akademi.
A. Hk.
Rotiferer, d. s. s. Hjuldyr.
Rotolo (Rotl, Rottel), Vægt, i Tyrkiet =
561,11, i Ægypten = 444,73, i Abessinien =
311,035, i Sansibar = 449,069, i Tripolis = 488,32,
i Tunis = 570,24 g (nu regnes mest R. =
500 g).
(N. J. B.). H. J. N.
Rotomahana, fhv. Sø paa Ny Zeelands
Nordø. Før 1886 laa ved Foden af Vulkanen
Taravera to Søer, den kolde Rotomakariri med
hede Kilder ved Bredderne og R., hvis Vand
var smudsiggrønt og varmt. Rundt om Søen steg
fra Kilder varmt Vand og overhedet Damp
hvislende i Vejret. Ved den nordøstlige Ende
af Søen laa Kilden Tetarata med pragtfulde
Sinterterrasser, der ragede langt ud i Søen. Bl.
de mange andre Gejsere udmærkede især
Ngapehu sig ved sine voldsomme Udbrud. Efter
Taraveras Udbrud 10. Juni 1886 var alt
forsvundet. Østsiden af Vulkanen sank, en
gabende Spalte aabnede sig, næste Morgen forsvandt
R. og alle Sinterterrasserne efter et heftigt
Jordskælv i en anden Spalte, i Bunden af
hvilken endnu findes en kogende Dyndpøl, der af
og til sender mægtige Dampstraaler i Vejret.
M. V.
Rotonda, se Rotunde.
Rotondo, Monte, se Monte Rotondo.
Rotrou [rå’tru], Jean, fr. dram. Digter, f.
i Dreux 19. Aug. 1609, d. smst. 27. Juni 1650.
Han studerede Retsvidenskab, men begyndte
samtidig tidlig at sysle med Digtekunsten, og allerede
i 20 Aars Alderen skrev han sit første Stykke;
fl. fulgte snart efter, og i nogle Aar var han
ligefrem Teaterdigter for en Skuespiltrup. Siden
blev Kardinal Richelieu hans Beskytter. Til sin
store Medbejler P. Corneille stod R. i
venskabeligt Forhold. 1639 købte han — det kunde man
i de Tider — et jur. Embede i sin Fødeby;
det svarer omtr. til et dansk Byfogedembede.
Men han opgav derfor ikke at digte, og fra
hans senere Aar er netop hans bedste Arbejder.
Agtet for sin Karakter og sit Talent døde han
af Pest under en Epidemi, som rasede i Dreux;
hans Broder havde opfordret ham til at
forlade Byen, men R. vilde blive paa sin Post.
Et heroisk Brev, han sagdes at have tilskrevet
Broderen i den Anledning, er et senere Falsum.
— R. staar i 17. Aarh. som en af Frankrigs
betydeligste Tragikere og viger vel kun for P.
Corneille og Racine i deres bedste Værker: han
besad rig Fantasi, og der er en romantisk Flugt
i hans Skuespil, som stiller ham paa en egen,
selvstændig Plads i den fr. Litt. Eftertiden
glemte ham dog snart. Hans vigtigste Arbejder
er Tragedierne Saint-Genest, Venceslas og
Cosroès, forfattede 1645—49. Men desuden har
han skrevet en Snes andre Stykker, saavel
Tragedier som Komedier. Hvad Motivopfindelse
angaar, er han ikke meget original, idet han
stærkt har benyttet de ital., men endnu mere
de sp. Dramatikere, især Lope de Vega. R.’s
Værker er udgivne af Viollet-Leduc (5 Bd,
Paris 1820—22). (Litt.: H. Chardon, La vie
de R. mieux connue [Paris 1884]; G.
Steffens, »R.-Studien«, I [Oppeln 1891]; W.
Sporon, »J. R., en litterærhistorisk Studie« [Kbhvn
1894]).
E. G.
Rotta, et i Middelalderen udbredt
Strengeinstrument, hvis Strenge var spændte over en
Sangbund, der forlængede sig som en Ramme
uden om disse. R. er beslægtet med den
antikke Lyra og nedstammer vel fra denne.
A. H.
Rotta [’rot.a], Antonio, ital. Maler, f. 28.
Febr 1832 i Görz, d. 11. Septbr 1903. Han var
af slovenisk Herkomst, Elev af Akademiet i
Venedig og højt anset der som Historie- og
Genremaler, især i sidstnævnte Egenskab. Han
bar i mange fornøjelige Billeder skildret
venetiansk Folkeliv: »Hos Skomageren« (1867),
»Tændstiksælgeren«, »Bakkanal paa Lido«,
»Behagelig Overraskelse« etc.; endvidere »Dyb
Smerte« (1882, Wiens Akademi), »Slet Selskab«
(1883); ogsaa en Del Dyrbilleder. Især roses
hans Skildringer af Børnelivet.
A. Hk.
Rottbøll, Christian Friis, dansk Læge,
f. 3. Marts 1727 paa Hørbygaard, d. 15. Juni
1797 i Kbhvn. R. studerede først Teologi og
tog Attestats 1752, men studerede derefter
Medicin og blev 1754 Læge ved Vajsenhuset,
hvorefter han tog Doktorgraden 1755 (De morbis
deuteropathicis seu sympathicis) og udnævntes
1756 til Prof. designatus i Medicin. Fra
1757—61 rejste R. udenlands og studerede Medicin,
Kemi og navnlig Botanik, hvorfor han ved
Hjemkomsten blev Bestyrer af Univ.’s botaniske
Have; dens Forstander blev han 1770, efter
at Oeder havde trukket sig tilbage. Fra 1762—73
holdt han Forelæsninger som Vikar for Lodberg
Friis, og 1776 udnævntes han til Prof. med. ord.
og 1784 til Konferensraad. Naar Efterverdenen
har fældet en temmelig haard Dom over R.,
synes det at være med Urette. Selv om han
maaske nok har hørt til den ældre Skole, har
han dog paa enkelte Omraader været langt
forud for sin Tid. Dette gælder saaledes hans
Virksomhed ved den 1755 i Kbhvn oprettede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
