- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
440

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rottbøll, Christian Friis - Rotte - Rotteck, Karl Wenzeslaus Rodecker von - Rottefedt - Rottehale 8se Phleum) - Rottehale (rund Fil) - Rottehaler - rottehalet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Koppeindpodningsanstalt, hvor han reformerede
hele den tekn. Side, afskaffede Før- og
Efterkuren og tilraadede en metodisk Afsvækning af
Koppegiften, hvilket kunde ske ved dens Passage
gennem Organismen. Han hævder, at denne
Afsvækning finder Sted i Blodet ell. i Serum, at
Feberens Højde staar i Forhold til det indpodede
Materiales Giftholdighed, og at Immunitet kan
indtræde uden større Almensymptomer, som
man ser Anskuelser, der først knæsattes i den
bakteriologiske Tidsalder. (Se herom: Klebs,
»Die Variolation im achtzehntein Jahrhundert«,
1914). Disse Tanker nedlagde R. i »Forsøg til
en ny Grund-Lære om Koppernes Indpodning«
(1765), optaget i Skrifter, udgivne af det
»Kjøbenhavnske Selskab af Lærdoms Elskere«. Selv
om R.’s Virksomhed som Docent næppe har
været fremragende, var han dog en paa mange
Omraader meget kyndig Mand (Fysik og
Matematik), og som Botaniker — han var Elev af
Linné — naaede han det udmærkede; flere af
hans litterære Arbejder er ogsaa
Plantebeskrivelser (Halvgræsserne). Linné’s Søn opkaldte
en Slægt af Græsserne efter ham (Rotboellia).
En Liste over R.’s Skr findes i V. Ingerslev,
»Danmarks Læger«.
J. S. J.

Rotte, se Mus. P. Gr. a. R.’s enorme
Formeringsevne kan disse Dyr blive en meget stor
Plage, navnlig paa Landbrugets, Søfartens og
Byerhvervenes Omraader. Det er ikke blot den
materielle Skade, som de udører ved at fortære,
forurene og ødelægge, men tillige deres Evne
til direkte og indirekte at overføre smitsomme
Sygdomme til Mennesker og Husdyr, der har
nødvendiggjort en energisk og maalbevidst
Efterstræbelse af disse alsidige Skadedyr. I
Kbhvn dannedes 1898 en Forening med den
Opgave ad Lovgivningens Vej at foranstalte en
samtidig Udryddelseskrig mod R. over hele
Landet, paa den Maade, at Stat og Kommuner
ydede Tilskud til, at der kunde udbetales en
Pengepræmie for hver dræbt R. Foreningen
førte Bevis for Planens Gennemførlighed ved
1899 i Kbhvn at lade indfange c. 103000 R. i
Løbet af 18 Uger, mod en Præmie af 10 Øre
for hver R. Præmieringssystemet har senere
været anvendt i andre Lande, baade i og uden
for Europa. I de sv. Købstæder indførtes
Præmiering omtr. samtidig med det første Forsøg i
Kbhvn. Efter nogle Aars Forløb gik man over
til andre Fremgangsmaader; men efter Forsøg
med forsk. Midler genoptog man Præmieringen
som den mest formaalstjenlige. Loven om R.’s
systematiske Udryddelse i Danmark blev
enstemmig vedtaget af Folke- og Landsting,
stadfæstet 22. Marts 1907 og traadte i Kraft 1. Juli
1907, gældende for 3 Aar; obligatorisk for alle
Landets Kommuner at udbetale en Præmie for
hver dræbt og indleveret R. Samtidig stillede
Staten 30000 Kr til Raadighed for de bedste
Udryddelsesmidlers Anvendelse. »Foreningen
til lovordnet Udryddelse af R.« blev af
Indenrigsministeriet i H. t. Loven autoriseret Leder
og Raadgiver over for Kommunerne, ligesom
det overdroges denne Forening at indsamle det
statistiske Materiale til Brug for Lovens
Revision. Resultaterne af den første Lov var
Tilintetgørelse af store Mængder af R. ud over
de 4 Mill. dræbte R., som indleveredes for at
faa den udlovede Præmie. Loven fornyedes
18. Apr. 1910, gældende for 5 Aar, men i en
stærkt ændret Form, særlig bortfaldt de
obligatoriske Bestemmelser over for Præmieringen,
saa at Kommunerne fik frit Valg af
Fremgangsmaaden. Statens Bidrag nedsattes til 18000 Kr
aarlig. Da Loven 1915 udløb paa en Tid, hvor
Lovgivningsmagten var optaget af
Verdenskrigens Foranstaltninger, overlod man Foreningen
at søge de naaede Resultater opretholdte, indtil
man, tilskyndet af Pesten, som viste sig rundt
om i europ. Havne, 6. Maj 1921 fik en ny
betydelig skærpet Lov, obligatorisk for alle
Søkøbstæder og Kommuner med Trafikhavne.
Denne Lov var dels haseret paa
Præmieringssystemet, dels paa Anvendelsen af Udryddelsesmidler,
der var godkendte af den kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole. Loven var gældende for 3 Aar.
Statens Tilskud 4000 Kr aarlig. 29. Marts 1924
fornyedes Loven med obligatorisk Pligt for Kbhvn,
Frederiksberg og alle Landets Købstæder,
Flækker og Handelspladser samt tilstødende
Landkommuner med bymæssig Bebyggelse. Lovens
Varighed blev ikke begrænset, og Statens
Tilskud forhøjedes til 60000 Kr aarlig. (Litt.:
Emil Zuschlag, »R. samt deres Forhold til
det moderne Samfundsliv« [Kbhvn 1900];
Samme, Le rat migratoire et sa destruction
rationnelle
[Kbhvn 1903]; »R.-Fjenden«, udg. af
»Foreningen til lovordnet Udryddelse af R.« [Kbhvn
1902 ff.]; W. R. Boelter, The Rat Problem
[London 1908]; A. Calmette, Déclarons la
Guerre aux Rats
[Paris 1908]; David E.
Lantz
, The brown Rat in the united States
[Washington 1909]; Emil Zuschlag, »Hvad
Loven har gavnet!« [Kbhvn 1910]; Samme,
»Kampen mod R.« [Kbhvn 1923]).
Emil Zuschlag.

Rotteck [’råtæk], Karl Wenzeslaus
Rodecker von
, tysk Historiker og Politiker,
f. i Freiburg i Breisgau 1775, d. 26. Novbr 1840.
R. blev 1798 som Prof. i Historie knyttet til sin
Fødebys Univ.; 1818 overtog han i Stedet
Professoratet i Statsvidenskab, og fra denne Tid
deltog han ivrig i Badens Politik som Fører for
det liberale Parti, hvad der 1832 førte til hans
Afsættelse. Hans Hovedværk er »Allgememe
Geschichte« (9 Bd, 1812—27), der udkom i
mange Oplag, »Lehrbuch des Vernunftrechts
und der Staatswissenschaften« (4 Bd, 1829—35)
og det store »Staatslexikon«, som han
redigerede sammen med Welcker (12 Bd, 1834—44).
I disse og mangfoldige mindre Skr kæmpede R.
for Liberalismens Ideer, og især hans
Verdenshistorie naaede en overordentlig Udbredelse;
mere end nogen anden har R. paavirket og
opdraget den Generation i Tyskland, der
fuldførte Revolutionen 1848. En Søn af ham, Karl
von R.
, blev ogsaa 1849 Fører for det
demokratiske Parti i Baden og var under
Revolutionsbevægelsens korte Sejr »Stadtdirektor«
i Freiburg.
Kr. E.

Rottefedt, se Fosforlatværge.

Rottehale, se Phleum.

Rottehale, rund Fil.

Rottehaler, Fluelarver af Slægten Eristalis.

rottehalet kaldes en Hest, naar den har en
meget tyndt behaaret Hale.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0460.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free