Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rowlandson, Thomas - Rowly Regis - Rowne - Rowton house - Roxane - Roxburgh (Shire) - Roxburgh (landsby) - Roxburgh, William - Roxbury - Roxen - Roxolaner - Roy, Antoine - Royal - Royal Canal - Royal Danois
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
smst. R. gik paa Roy. Academy og studerede
ogsaa i Paris, men forlod snart de regelrette
Kunstnerveje. Hans Spillelidenskab bragte ham
i stadig Finansnød; han klarede sig da — fra
Haanden til Munden — som Karikaturtegner.
Som saadan besad han et i høj Grad vaagent
humoristisk Blik; hans Tegninger, som giver
interessante Indblik i Datidens sociale Liv,
vurderes nu højt: Dr. Syntax’ Tours, Dødedans,
Illustrationer for The Humourist, til Værker af
Goldsmith, Sterne o. a., etc. (Litt.: Jos.
Grego, Th. R. [2 Bd, London 1880]).
A. Hk.
Rowly Regis [’rou£i-’ri.dзis], By i det
mellemste England, Staffordshire, c. 6 km V. f.
Birmingham, med (1921) 40025 Indb. R.’s stærke
Vækst skyldes Omegnens store Kul- og
Jernminer samt Stenbrud. Industrien er ligeledes
betydelig (især Jernvarer og
Teglværksprodukter).
G. G.
Rowne [’råvnæ], By i polsk Vojvodi Volynien,
Fæstning og Jernbaneknudepunkt, (1921) 30482
Indb., hvoraf Halvdelen er Jøder. R. er en af
Volyniens mest tiltalende Byer og driver
Handel med Korn, Træ og Kvæg.
N. H. J.
Rowton house [’rå’tən-’ha^us], se
Arbejderboliger, S. 945.
Roxane, Datter af den baktriske Fyrste
Oxyartes, ægtede 328 f. Kr. Alexander den
Store, som under Krigen havde faaet baade hende
og hendes Fader i sin Magt. Efter Alexander’s
Død (323) fødte hun en Søn, som ogsaa fik
Navnet Alexander og blev tagen til Konge, men
baade han og Moderen blev myrdede 311 paa
Kassandros’ Foranstaltning.
H. H. R.
Roxburgh [’råksbəg ell. -bərə], Shire i det
sydøstligste Skotland, grænser til England og de
skotske Shirer Dumfries, Selkirk, Edinburgh og
Berwick og omfatter 1724 km2 med (1921) 44989
Indb. (26 Indb. pr km2). R. er et skovfattigt,
bjergrigt Land, der opfyldes af Udløberne fra
Cheviot Hills, hvis Hovedkæde danner Grænsen
mod England. Det afvandes af Tweed med dens 2
Bifloder Teviot og Jed samt Liddel, der gaar til
Solway Firth; og det er disses Dale, der danner
Shirets Landskaber. Skønt Højden ikke er
betydelig — det højeste Punkt er 608 m —, er
Klimaet dog køligt, og Agerdyrkningen, der ikke
lægger Beslag paa Halvdelen af Jorden, er af
mindre Bet. end Kvægavlen. Paa de fortrinlige
Græsgange holdes store Mængder Faar og
Hornkvæg. Havren dækker 2/3, Byggen 1/3 af
Kornarealet. Roer dyrkes meget. Laksefiskeriet i
Tweed er betydeligt. R. har den største
Uldvare (»tweed«)- og Tricotageindustri i Skotland
og beskæftigede herved 1921 5242 Arbejdere.
Jern-, Farve-, Garve- og Gødningsindustrien er
de næstvigtigste, men forholdsvis ubetydelige.
R.’s Folketal har siden 1901 været i Aftagende.
R. er rigt paa hist. Minder fra Kelterne
(Stensætninger) og Romerne (Veje). Mange skotske
Sagn og Sange om Kampe i Grænselandet
knytter sig til Tweeds og Teviots romantiske Dale
og er foreviget af Walter Scott, hvis Bolig
Abbotsford netop laa ved Tweed. Store
Klosterruiner findes ved Jedburgh. R.’s nuv. Hovedstad,
Melrose og Kelso. Den gl Hovedstad var R. Den
største By er Hawick (17445 Indb.).
G. G.
Roxburgh [’råksbəg ell. -bərə], Landsby i
Roxburgh Shire i det sydøstlige Skotland, ved
Tweed og 12 km fra den eng. Grænse, med
(1921) 742 Indb. 2 km mod NØ. findes Ruiner af
R. Castle, hvor Jakob II blev dræbt 1460, og
her laa et ældre R., Roxburghshires tidligere
Hovedstad.
G. G.
Roxburgh [’råksbəg el. -bərə], William
(1759—1815), f. i Skotland, Læge og Botaniker,
Direktør for den bot. Have i Kalkutta; d. i
Edinburgh. Fremragende Kender af Indiens Flora.
Værker: Hortus Bengalensis (1814), Plants of
the coast of Coromandel (1795—1819), udg. af
Jos. Banks; Flora Indica (1820—32).
A. M.
Roxbury [’råksbəri], se Boston.
Roxen, Sø i Sverige, Landskabet
Östergötland, ligger Ø. f. Vättern og hører til
Motala-Systemet. Beliggenheden 33 m o. H., Længden
27 km, Bredden indtil 10 km og Arealet 97 km2.
Dybden er højest 8 m. R. optager fra V.
Motala-Elven, fra SV. Svartaaen og fra S. Stångaaen.
Mod Ø. indsnævres Søen til en langstrakt Vig,
fra hvis østlige Ende Motala-Strømmen
fortsætter sit Løb. R. har stor Bet. for Samfærdselen,
idet Göta-Kanalen munder i R. ved Berg’s
Sluser mod V. og fortsættes mod Ø. ved Norsholm.
(H. P. S.). G. G.
Roxolaner, et skythisk ell. sarmatisk Folk,
som i Oldtiden boede mellem Floderne Dnjepr
og Don N. f. det asovske Hav. Det var et
krigersk Rytterfolk, som ofte gjorde Indfald i de
rom. Lande.
H. H. R.
Roy [rwa], Antoine, fr. Finansmand
(1764—1847), blev 1785 Sagfører og forsvarede under
Revolutionen med Held flere anklagede
Royalister. Senere samlede han en stor Formue ved
Køb af Nationalgodser, men nødtes 1808 af
Napoleon I til at afstaa en af de saaledes vundne
Ejendomme, der 1810 overdroges Kejserinde
Josefine som Hertugdømme. I
Deputeretkammeret i de 100 Dage optraadte han som udpræget
Modstander af Kejseren og hørte senere til de
maadeholdne Royalister; var
Novbr 1819—Decbr 1821 Finansminister under Decazes og Richelieu
og blev 1823 ophøjet til Pair og Greve; styrede
paa ny Finanserne under Martignac
Jan. 1828—Aug. 1829. Ogsaa under Julikongedømmet
gjaldt han i Pairskammeret som en Autoritet i
Finansspørgsmaal og efterlod sig umaadelig
Rigdom.
E. E.
Royal [roa’jal], se Papir.
Royal Canal [’rå^iə£-kə’nä£], Kanal i Irland,
anlagt 1789—1802. Den fører fra Floden Liffey
ved Dublin over Mullingar til Tormanbury, hvor
den udmunder i Floden Shannon. Den har en
Længde af 152 km, er 13,4 m bred, 1,8 m dyb
og har 46 Sluser.
J. M.-P.
Royal Danois [rwa’jal-da’nwa]. Stammen til
dette fr. Regiment var 320 danske Soldater,
opsnappede i Nordsøen af fr. Kapere i Decbr 1689.
Regimentet førtes af den danske Oberst Frans
Juul indtil Sommeren 1692, da Ludvig XIV gav
det Navnet R. D. og skænkede det til Christian
V’s Søn Chr. Gyldenløve. Denne fik af sin Fader
Lov til at hverve i Norge og til at indlemme en
Del Soldater af sit gevorbne norske Regiment i
R. D.; desuden skænkede Ludvig XIV ham
Fangerne af de danske Auksiliærtropper i
Sømagternes Sold, saa at Regimentet 1695 talte c.
1200 hovedsagelig danske og norske Soldater,
hvis Officerer for en stor Del havde tjent i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
