- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
462

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Royer-Collard, Pierre Paul - Roymerswale, Marinus van - Royton - Rozier - Rozkosny, Joseph - Rožňava - Rožniecki, Stanislaw, Walenty - Rozsa Sándor - Rozycki, Ludomir von - rp. - R. S. F. S. R. - Rshev - Rt.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Traduction des Œuvres philos. de Reid (1828; III,
327 ff., IV, 27S ff.). (Litt.: Philippe, R.-C.
[1857]; Barante, Vie politique de R.-C. [1861,
3. Udg. 1878]).
(A. T-n.). W. N.

Roymerswale [’rå^imərsva.£ə]
(Reymerswale, Roemerswale), Marinus van
ell. Marinus de Zeeuw, nederlandsk Maler,
f. omkr. 1497, d. efter 1567. Foruden nogle faa
religiøse Billeder med genreagtig Opfattelse
(saaledes Madonna med Barnet og den hellige
Hieronymus i Prado i Madrid) har R. særlig
malet Scener med Interiører fra Købmandens,
Vekselererens ell. Aagerkarlens Bod med een
ell. et Par Figurer: Vekselereren, der prøver
Mønterne paa Vægten, medens hans Kone ser
til, e. l. Han følger i disse Fremstillinger slavisk
det Forbillede, han havde i lgn. Billeder af
Quentin Massijs, men hans maleriske Behandling
er tommere, Farven monotonere end hos denne,
ligesom R. med en umaadelig Omstændelighed
fortaber sig i den nøjagtigste realistiske
Gengivelse af alle Detailler. Af de forholdsvis
sjældne Malerier af denne Art nævnes »Vekselereren
og hans Kone« i München og et ganske lgn.
Billede i Galeriet i Kbhvn; tilsvarende Billeder i
Dresden og Madrid, ligesom Billedet af de
tvende Vekselerere i London. 1566 maatte R., som
medskyldig i Plyndringen af Westminsterkerk i
Middelburg, deltage i en Bodsprocession og blev
derefter forvist.
(A. R.). A. Hk.

Royton [’rå^itən], By i det nordlige England,
Lancashire, nær Oldham, er en moderne
Fabrikby med betydelig Bomuldsindustri og (1921)
17194 Indb.
G. G.

Rozier [ro’zie], se Pilâtre de R.

Rozkosny [rås’kåzny], Joseph, bøhmisk
Komponist, f. 22. Septbr 1833 i Prag, uddannede
sig samtidig som Maler og som Pianist og gjorde
i sidstnævnte Egenskab Kunstrejser i Østerrig
og tilgrænsende Lande. Fra 1870 optraadte han
som Operakomponist og hørte herefter til de
Komponister, der i Tilslutning til Smetana
komponerede folkelige Operaer med nationale
Sujetter.
W. B.

Rožňava [’råznjava] (ung. Rozsnyó, tysk
Rosenau), By i Tschekkoslovakiet (tidl.
Ungarn), ved Tiszas Tilløb Sajó (Slaná), har (1921)
6320 hovedsagelig kat. magy. Indb.; et Slot,
Sæde for en kat. Biskop, et kat. og et luth.
Overgymnasium. Fabrikvirksomhed, særlig
Fabrikation af Fajance. I Nærheden R.-Bad med
Jernkilde.
(Joh. F.). O. K.

Rožniecki [råzj’njætski], Stanislaw,
Walenty, dansk Sprogforsker, f. 8. Maj 1865 i Kbhvn,
d. 21. Decbr 1921 smst., Søn af en til Danmark
indvandret polsk Fader og en dansk Moder. R.
blev Student 1883, studerede Filologi og
Historie ved Kbhvn’s Univ., tog 1890
Skoleembedseksamen og fortsatte derefter sine Studier ved
Universiteterne i Prag, Krakow, Petrograd og
Wien, hvor han 1903 tog Doktoreksamen. Gift
1899 med en polsk Godsejerinde helligede R.
sig i en Rk. af Aar til Tilsynet med
Ægteparrets Ejendom i Nærheden af Berezina i
Guvernementet Minsk; samtidig beskæftigede han sig
dog med videnskabelig Forskning. Hans
Interesser var her først og fremmest rettede mod
Spørgsmaalet ang. de sproglige Spor, som
Nordboerne i Vikingetiden havde efterladt i
Rusland; særlig satte han som sin Opgave i denne
Henseende at gennemforske de russ. Folkedigte,
»Bylinerne«. Resultaterne af sine Forskninger
paa dette yderst vanskelige Omraade
sammenfattede han i sin Bog »Varægiske Minder i den
russiske Heltedigtning« (Kbhvn 1914), bl. hvis
mange dristige og interessante Hypoteser meget
har blivende Værd. 1917 udnævnt til Prof. i
slavisk Filologi ved Kbhvn’s Univ. lykkedes det
ham efter en eventyrlig Rejse at komme over til
Danmark fra Rusland. 1920 udgav R. Arbejdet
»Det jødiske Problem«, paa Grundlag af
Iagttagelser og Studier over Jødeliv i Polen.
Allerede Aaret efter døde han, før Tiden nedbrudt
af de Trængsler, han havde gennemgaaet under
den russ. Revolution«
A. K.

Rozsa Sándor [’roзå-’∫a.ndor] ɔ:
Alexander Rozsa, ung. Røverhøvding (1813—78),
drev Røverhaandværket ligesom sin Fader og
Farfader og vandt siden 1836 Ry for List og
Dristighed; han havde Ord for at være
ubønhørlig over for Rigmænd, men godmodig mod
Fattigfolk. 1849 tog han Del i sit Folks
Frihedskamp, bl. a. som Spejder og som Budbringer fra
Regeringen til den af østerr. Tropper
omringede Fæstning Komorn. 1856 blev han fanget og
efter 3 Aars Undersøgelse dødsdømt, men
benaadet med Fængsel og 1867, efter at Ungarn
havde genvundet sin Selvstændighed, løsladt.
Han begyndte dog snart igen sin vilde Færd,
men blev fanget paa ny og sad i Fængsel indtil
sin Død.
E. E.

Rozycki [rå’zytski], Ludomir von, polsk
Komponist, f. 1883 Warzawa, Elev bl. a. af
Humperdinck, har virket som Operakapelmester
og Konservatorielærer; lever i Warzawa som
Komponist; af hans sceniske Værker er
Operaen »Eros og Psyche« (1917) og Balletten »Pan
Twardowski« (opført i Kbhvn 1924) hidtil de
mest kendte; i øvrigt har R. skrevet symfoniske
Digtninge, en Klaverkoncert, en Rk.
Kammermusikværker og Sange.
W. B.

rp. (paa Recepter), Forkortelse af recipe
(s. d.).

R. S. F. S. R. [rå’sijskaja-satsiali’stit∫iskaja-
fidira’tivnaja-sa’vjætskaja-rjæ’spublika], den
officielle forkortede Betegnelse for »Rossijskaja
Socialističeskaja Federativnaja Sovětskaja
Republika«, d. v. s. »Den russiske socialistiske
føderative Sovjet-Republik« (Storrusland); (se
Rusland).
N. H. J.

Rshev [rзæf], By i storruss. Guv. Tver, ligger
paa begge Bredder af Volga og er
Jernbaneknudepunkt. (1920), 24843 Indb. R. har Filial af
Rigsfoanken og en Flodhavn med betydeligt
Skibsbyggeri og Flodhandel. Der udføres Korn,
Træ, Hamp og Hampegarn, hvilken sidste Vare
tilvirkes i R. I 13. Aarh. havde R. sine egne
Fyrster, og i 15. Aarh. hørte Byen til Litauen.
N. H. J.

Rt., i England Forkortelse for Right [ra’it],
der sættes foran Titler paa høje Rangs- og
Standspersoner (i Smag med dansk høj:
højvelbaarne etc.). Rt. Hon., Right Honorable,
Prædikat for Grever, Statsministre, Londons
Lord-Mayor, de højeste Dommere o. a.; Rt. Rev.,
Right Reverend, Titel for Biskopper.
V. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0488.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free