Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rubin, Marcus - Rubinglas - Rubinglimmer - Rubini, Giovanni Battista - Rubinering - Rubinit - Rubinlustre - Rubinspinel - Rubinstein, Anton og Nikolaj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den første Ungdom var det navnlig
økonomiske og statistiske Undersøgelser, der vakte hans
Interesse; i Manddomsaarene var det
politisk-sociale, saaledes de sammen med Professor
Westergaard udgivne Publikationer om
Landbefolkningens Dødelighed og en
Ægteskabsstatistik (1886—90), hvorved helt nyt Land
indvandtes for Socialstatistikken, og endvidere
hist., paa dybtgaaende Arkivstudier byggede
Værker, navnlig 1807—14 (1892) og Frederik
VI’s Tid (1895), der vil staa som
betydningsfulde Kildeskrifter og Beskrivelser om denne
Periode til sene Tider; i de ældre Aar var det
snart svundne Tider, som »Tysklands Historie
fra 1848 til Nutiden« (1912), snart Dagens
Spørgsmaal (f. Eks. Redegørelsen for
Toldloven af 1908), der beskæftigede ham. Hele hans
litterære Produktion, og det ikke alene hans
store hist. og statistiske Værker, men ogsaa
hans talløse Afh. baade af journalistisk og
videnskabelig Art, viser R.’s alsidige Begavelse,
hans myreflittige Arbejde, hans Grundighed og
store Kendskab til de økonomiske og sociale
Forhold i de halvhundrede Aar, hvori de blev
til. — Desuden var R. gennem en Aarrække
den ledende Kraft i Nationaløkonomisk
Forening, baade som alm. Medlem, som flittig
Medarbejder i Foreningens Tidsskrift og som
Foreningens Formand 1910—16 og derefter
Foreningens Æresmedlem. Det var ham, der i
disse Aar prægede Møderne med sin sjældne
Begavelse, sit Frisind og logiske Stringens og
med en i hans Velmagtsdage ualmindelig
Veltalenhed, og selv om han ikke stod som aktiv
i Politikernes Række, kom han herigennem
som i sine Embedsstillinger til at øve en
betydningsfuld Indflydelse paa Landets økonomiske
Lovgivning. R. var ogsaa Medlem af Historisk
Forenings Bestyrelse, Medlem af
Videnskabernes Selskab, af det danske Selskab for
Fædrelandets Historie og Sprog samt af fl.
udenlandske videnskabelige statistiske Institutioner.
M. K.
Rubinglas, Betegnelse for de med Guld ell.
Kobber farvede, dybtrøde Glassorter.
Rubinglimmer, d. s. s. Göthit.
Rubini, Giovanni Battista, ital.
Tenorsanger, f. 7. Apr. 1795 i Romano ved Bergamo,
d. smst. 3. Marts 1854, begyndte sin Løbebane
som Korist og Indehaver af Smaaroller ved
omrejsende ital. Selskaber, engageredes saa 1816
af den kendte Impresario Barbaja til Neapel,
men slog egl. først rigtig igennem ved sin
Optræden paa den ital. Opera i Paris 1825—26.
Derefter maatte han igen vende tilbage til
Barbara for at synge i Neapel, Milano og Wien,
men 1832—40 optraadte han afvekslende i
London og Paris, hørte til det berømte
Italiener-Ensemble, der dengang straalede paa de store
Operascener, og var i sin Tid den mest fejrede
Tenor i Europa, i Kraft af sin vidunderlige
Stemmeklang og sit uindskrænkede
Herredømme over Stemmen, særlig for Vejrtrækningens
Vedk.; derimod skortede det ham i høj Grad
paa dram. Begavelse og finere musikalsk
Kultur. 1843 var han med Liszt i Berlin, derpaa i
Petrograd, og 1845 vendte han som Millionær
tilbage til sin Hjemstavn, hvor han købte sig
et Gods.
S. L.
Rubinering, Overtrækning af Glas med et
tyndt, gennemsigtigt, rubinfarvet, Emaillelag.
Rubinit, se Rödfärg.
Rubinlustre, se Guldlustre.
Rubinspinel, se Spinel.
Rubinstein [’rubinsta^in], 1) Anton, russ.
Komponist og Klaverspiller, f. 28. Novbr 1829
i Wechwotinez i Podolien, d. 20. Novbr 1894.
Hans Fader var af jød. Afstamning, men
ortodoks Russer,
Moderen
(ogsaa jød. født)
var en
udmærket
Klaverspillerinde, der
selv ledede R.’s
første
Uddannelse. Kort efter
Sønnens Fødsel
grundede
Faderen en Fabrik i
Moskva, og R.
fik den franske
Pianist Villoing
til Lærer. 1839
rejste den unge
R. til Paris for
at blive optaget
i Konservatoriet
der, men kunde
ikke opnaa sit Ønske, hvorimod han fik
Lejlighed til at spille for Chopin og Liszt. De flg.
Aar optoges af Koncertrejser i Holland, Wien,
England og Skandinavien, og fra 1844 begyndte
R. teoretiske Studier hos S. Dehn i Berlin
sammen med Broderen Nikolaj. Da R.’s Fader
pludselig døde 1846, maatte han afbryde
Studierne og ernære sig ynkelig i Wien ved at give
Undervisning; 1848 vendte R. tilbage til
Rusland, hvor den kunstelskende Storfyrstinde
Helene skaffede ham Fremgang og senere hjalp
ham til at foretage en ny Koncertrejse i
Vesteuropa. Under Opholdet i Petrograd fortsatte
R. sin tidlig begyndte Kompositionsvirksomhed
— her falder bl. a. hans Debut som
Operakomponist, Operaerne »Dimitri Donskoj«,
»Tomka, Landsbynarren«, »De sibiriske Jægere«
(opført af Liszt i Weimar 1854), ligesom den
senere omarbejdede »Oceansymfoni« skreves —;
men 1854 drog R. paa den nævnte store
Koncertrejse, og fra denne stammer hans
Verdensry som Klaverspiller, særlig efter hans
Optræden i Gewandhaus-Koncerterne i Leipzig.
Næsten i alle europ. Storstæder hyldedes R.,
og samtidig fik hans Kompositioner nu tyske
Forlæggere, og særlig Sangene og
Klaverstykkerne vandt stor Udbredelse. 1858 var R. atter
i Petrograd og tog nu ivrig fat paa Organiseren
af Musiklivet der; han grundede saaledes det
kejserlige russ. Musikselskab og
Musikkonservatoriet. Uden Vanskeligheder, Modstand og
Chikanerier arbejdede han dog ikke i
Petrograd; af denne Grund og drevet af sin urolige
Aand kunde R. ikke i Længden slaa sig til Ro
i den russ. Hovedstad. 1867 opgav han sin
Stilling der og drog atter paa Kunstrejser. Sin
Bolig opslog han vekselvis i de større europ.
Byer, kun om Sommeren vendte han i Reglen
 |
| A. Rubinstein. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
