- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
469

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rubinstein, Anton og Nikolaj - Rubinstein, Joseph - Rubinsvovl - Rubjerg Knude - Rubladfamilien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilbage til sit Landsted i Peterhof. 1872
udstrakte han endog sine Kunstrejser til
Nordamerika, hvor han optraadte i Forening med
Violinvirtuosen Henri Wieniawski. Ogsaa som
Orkesterdirigent virkede R. i disse Aar, bl. a.
ved det Wien’ske »Gesellschaft der
Musikfreunde«’s Koncerter, en enkelt Sæson ogsaa i
Petrograd. Fast Ophold tog han (1887) i nævnte
By, da han paa ny blev Konservatoriedirektør,
men det mere ensformige Liv tiltalte ham ikke
ret længe; allerede 1890 var han igen paa
Koncertrejser i Vesteuropa (hvorimod han havde
afslaaet et glimrende Tilbud om fornyet Besøg
i Amerika), men stærkt svækket legemlig
(navnlig paa Synet) maatte han efterhaanden ophøre
at optræde. Om Vinteren boede R. i Reglen i
Dresden, om Sommeren i Peterhof, og her
døde han. — Trods sit rastløse, delvis meget
omflakkende Liv fik R. Tid og Kraft til en
omfattende Kompositionsvirksomhed i omtrent
alle Musikgenrer, der rigtignok meget ofte
bærer Præg af Ujævnhed og af manglende
Fordybelse og Koncentration, hvor meget den end
vidner om fremragende og frodig
Musikerbegavelse. Stilen i R.’s Kompositioner er
gennemgaaende tysk med Paavirkning dels fra Beethoven,
dels fra Romantikerne (Mendelssohn, Schumann,
Chopin), en specifik »russisk« Tone er dog
undertiden fremtrædende (saaledes i Operaerne
og i Symfonien i G-mol til Minde om
Storfyrstinde Helene). R.’s Operaer er kun
undtagelsesvis opførte i Vesteuropa, og ingen af dem har
faaet blivende Sted der, hvorimod enkelte
hører til russ. Operasceners Repertoire; kendtest
er: »Dæmonen« (1875, R.’s bedste Værk, opført
over 100 Gange i Rusland), »Feramors«,
»Maccabæerne«, »Nero«, »Købmanden Kalaschnikow«.
En Genre, som R. særlig yndede, var Oratorier
bestemte til teatralsk Opførelse, eller som han
ogsaa kaldte dem: gejstlige Operaer, saadanne
er »Det tabte Paradis«, »Taarnbygningen i
Babel«, »Sulamith« og »Moses«. Af Symfonier
skrev R. 6; meget opførte blev navnlig
»Oceansymfonien« og den »Dramatiske Symfoni«. I
Forbindelse med Symfonierne kan nævnes
Orkesterfantasierne »Don Quichote«, »Faust«, »Heroica«
(til Minde om Skobelev). Endvidere skrev R. 5
Klaverkoncerter (mest spillede D-mol og G-dur),
en stor Del Kammermusik (Oktet, Sekstet,
Kvartetter, Trioer, særlig: B-dur Op. 52,
Sonater for Violin, Bratsch og Cello med Klaver),
Klaverværker (Sonater, Stykker i den noblere
Salongenre, Etuder, firhændige Sonater og
Stykker) og adskillige Sange og Duetter (vidt
kendte: »Es blinkt der Thau«, »Asra«).

Medens R. som Komponist nærmest staar som
Epigon og Eklektiker uden skarp
Ejendommelighed, udfoldede hans Begavelse sig ganske frit
og originalt, ja genialt i hans Klaverspil. Som
Klaverspiller stod han fremmest bl. sin Tids,
efter Liszt’s Ophør vel som den første. Hans
Spil var præget af Begejstring, Varme og
Sjælfuldhed, rigt paa Skønhed og Afskygning; det
var ikke objektivt fortolkende, men imposant
og impulsivt, i høj Grad impressionistisk,
derfor et levende Udslag af R.’s geniale
Personlighed, men rigtignok ogsaa af hans tilfældige
Oplagthed. — Sit Højdepunkt som Klavermester
naaede R. vel i sine berømte historiske
Klaveraftener (første Gang 1885), ved hvilke han
paa 7 Koncerter gav en righoldig Oversigt over
Klavermusikkens Udvikling fra William Byrd og
Couperin til Liszt og Balakirew. — Endnu bør
R. nævnes som begavet Musikskribent, bl. a.
med Bidrag til Leipzig-Bladet »Signale«; han
efterlod sig Skrifterne: »Die Musik und ihre
Meister«, »Erinnerungen« (1893) og
»Gedankenkorb« (1895), »Meister des Klaviers« (1899).
(Litt.: Baskin, B. Vogel, Mac Arthur,
E. Zabel, A. Soubies, Bernstein, jfr
Tappert, »A. R.’s Cyklus von
Klaviervorträgen« og »Erindringer« om R. af J.
Rodenberg
og Sandra Droucker).

2) Nikolaj, russ. Musiker, foreg.’s Broder
(1835—81), blev ligesom denne fra Barn af
uddannet i Musik og kom sammen med ham til
Berlin for at studere Teori under Dehn (og
samtidig Klaverspil under Kullak). Siden hen
virkede R. navnlig i Moskva, hvor han 1864
stiftede Konservatoriet, hvilket han derefter
ofrede det meste af sin Tid og sine Evner. R.
var en fortræffelig Pianist, Lærer og Dirigent
og en anset Komponist, men hans Virksomhed
og Værker er ikke naaet synderlig uden for
Rusland: dog optraadte han med Held i Paris
(som Dirigent) og i London (som Klaverspiller).
W. B.

Rubinstein [’rubinsta^in], Joseph, russ.
Klaverspiller (1847—84), studerede i Wien og
senere hos Liszt. Han kom til at staa den
»nytyske« Skole nær og udgav Klaverudtog og
-transskriptioner af Wagner’ske Værker; selv
skrev han nogen Salonmusik og blev i sin Tid
omtalt som Forf. af nogle Artikler i »Bayreuther
Blätter« mod Schumann og Brahms.
W. B.

Rubinsvovl, d. s. s. Realgar.

Rubjerg Knude, Jyllands Vestkyst, c. 18 km
S. f. Hirshals, en kendelig Lerbakke, som falder
af mod Havet med en brat Skrænt. Paa R. er
1900 bygget et hvidt, firkantet, 23 m højt
Fyrtaarn, fra hvilket hver 1/4 Min. vises afvekslende
Et-Lyn og To-Lyn. Flammens Højde er 90 m,
Synsvidde 43 km, Lysevne 50 km. Fra en med
Fyrtaarnet sammenbygget Sirenebygning gives
i Taage hvert Minut afvekslende Et-Stød og
To-Stød.
G. F. H.

Rubladfamilien (Boraginaceæ), Familie af
tokimbladede og helkronede Planter af
Rubladordenen, mest en- eller fleraarige Urter
med trind Stængel og spredte, oftest
lancet-dannede Blade, der mangler Akselblade;
ejendommelig er den stærke Behaaring af stive
og undertiden stikkende Haar, der har givet
Familien dens Navn. Blomsterne sidder i
enkelte ell. dobbelte Svikler, som før
Blomstringen er stærkt indrullede, siden udstrakte. De
er mest regelmæssige, undersædige og oftest
5-tallige i Bæger, Krone og Støvdragerkreds;
Støvbladene afveksler med den rør- ell.
tragtformede ell. fladkravede Krones Flige. Paa
Grænsen af Flige og Rør findes hyppig
Indkrængninger af Kronen, de saakaldte
Svælgskæl. 2 mediane Frugtblade; Frugtknuden er
ved en falsk Skillevæg delt i 4 Rum, hvert med
1 Æg. Frugten er en 4-delelig Spaltefrugt med
nødagtige Delfrugter. Frøene mangler oftest

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0495.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free