Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rubus - Rucellai, Bernardo og Giovanni - Ruche - Ruchonnet, Louis - Ruckers - Rud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
3-koblede. Blomsterne er hvide, og Frugterne røde
ell. sjældnere gule; Stenfrugterne skilles let
fra Blomsterbunden. Hindbær vokser alm. i
Skove og Krat og dyrkes som Frugtbusk i forsk.
Varieteter (se Hindbær). R. cæsius L.
(Korbær, norsk Bjørnebær) har buetformede ell.
nedliggende, klatrende ell. krybende Aarsskud,
der er trinde og tæt besatte med smaa Torne.
Bladene er alle 3-koblede med groft savtakkede
ell. lappede Smaablade. Blomsterstanden bærer
kun faa Blomster med hvide Kroner. De
graagrønne Bægerblade omslutter til sidst den
blaaduggede Frugt, der i Danmark ofte kaldes
Blaabær. Alm. ved Gærder og i Skove i
Danmark og det sydlige Norge. Hist og her
findes en Bastard af Korbær og Hindbær. Det gl
Artsbegreb R. fruticosus (Brombær, norsk
Brambær, Bjørnebær, Blaabring) er
nu delt i en Række Arter, som ikke skal nævnes
her; flere af dem er almindelige ved Gærder, i
Skove ell. Krat. De har oftest krybende og mere
ell. mindre tornede Aarsskud med 5-koblede
Blade, medens de blomstrende Skud har 3-koblede
Blade, hvide ell. rosenrøde Blomster og
violetsorte ell. helt sorte, glinsende Frugter, der er
mere ell. mindre fastvoksede til
Blomsterbunden. Ligesom Hindbær anvendes Brombær friske
ell. syltede i Husholdningen. Enkelte Arter
dyrkes i Haver som Frugtbuske, medens andre er
Prydbuske (se ndf.).
A. M.
Som Prydplanter dyrkes endvidere af R.
Slægten R. odoratus L. (Nordamerika), en opret,
1 1/2 m høj Busk med 3—5-lappede Blade og røde
Blomster i Juli—Aug., R. parviflorus Nutt. (R.
nutkanus Moc.) fra Nordamerika, 2 m høj med
5-lappede Blade og hvide Blomster i Juni—Juli,
R. bellididiflorus hort. med fyldte, smukke
rosenrøde Blomster, og R. laciniatus Wild. med
smukt indskaarne blankgrønne Blade; maa
plantes ved Stakitter ell. Espalier, da de ikke er af
opret Vækst, som de to første. De to første
formeres ved Deling og Udløbere, de to sidste ved
Nedkrogning af Skudspidserne.
(L. H.). P. F.
Rucellai [rut∫æ’l.ai], 1) Bernardo, ital.
Forf., født i Firenze 1449, d. smst. 7. Oktbr. 1514.
Denne rige og højt ansete Patricier, som var
gift med den ældre Piero de’ Medici’s Datter,
Nannina, beklædte fremtrædende Embeder i den
florentinske Republik og var bl. de Udsendinge,
som Republikken sendte til den fr. Konge, Karl
VIII. I hans smukke Bolig med en berømt Have
samledes i adskillige Aar (siden 1494) en Kreds
af lærde og Skønaander, som Macchiavelli,
Alamanni o. fl., til Diskussion og indbyrdes
Underholdning (det af Cosimo de’ Medici stiftede
»platoniske Akademi«). R. har forfattet en Del hist.
Skr paa Latin; saaledes De bello Pisano og De
rebus in Italia gestis ab adventu Caroli VIII
regis Galliæ in Italia (udg. af Brindley, London
1724), ogsaa De urbe Roma, det gl Roms
Topografi.
2) Giovanni, ital. Digter, foreg.’s Søn, f.
20. Okt. 1475 i Firenze, d. i Rom 1525. Han var,
som Søn af Lorenzo il Magnifico’s Søster, i nær
Slægt med Medici’erne, tilhørte fra 1512 den
gejstlige Stand og benyttedes af Paverne Leo X
og Clemens VII til forsk. Hverv i Kirkestatens
Tjeneste; i diplomatiske Sendelser — Nuntius i
Frankrig 1520 — og som Guvernør paa
Engelsborg. R. har forfattet to af de tidligste ital.
Tragedier, i hvis hele Anlæg han fulgte sin Ven G.
G. Trissino’s Eksempel; de er i antik Stil, i
Jamber og med Kor; den ene, »Rosmonda« (digtet
1516, udkom Siena 1525), med Emne fra
Longobardernes Historie, er en Efterligning af
Sofokles’ »Antigone«, den »anden, »Oreste« (først
udg. 1723 af S. Maffei i Teatro italiano), en
Bearbejdelse af Euripides’ »Iphigenia i Tauris«.
Begge er ingenlunde Mesterværker, mere
lyriske end dramatiske, uden synderlig
Karaktertegning, men i et ret pompøst og velklingende
Sprog. Hans bedste Arbejde er Læredigtet Le
api, der i mange Tider nød stort Ry og endnu
har sine Beundrere; stærkt paavirket af Vergil’s
Georgica, men hist og her med fine, selvstændige
Naturiagttagelser, i elegante rimfri Jamber. Det
er et Minde om R.’s Villeggiatur paa hans
smukke Landsted ved Quaracchi. R.’s Broder og
Trissino udgav det efter hans Død (Firenze og
Venedig 1539, siden mange Udgaver). Hans
samlede Værker er bl. a. udgivne af G. Mazzoni
(Bologna 1887) med biografisk Indledning.
(E. G.). E. M-r.
Ruche [fr. ry∫], en Knipling ell. Strimmel af
et ell. andet tyndt Stof, der enten er rynket ell.
lagt i smaa tætte Læg. R. anvendes meget til
Pynt paa Damedragter, om Sofapuder etc.
R. H.
Ruchonnet [ry∫å’næ], Louis, schweizisk
Statsmand (1834—93), blev 1856 Sagfører i
Lausanne, valgtes 1863 til Kanton Vauds store Raad
og blev Fører for det radikale Parti samt var
1868—74 Medlem af Kantonets Regering.
Desuden valgtes han 1866 til Schweiz’ Nationalraad
og var 2 Gange dettes Formand; endelig var
han siden 1881 Medlem af Forbundsraadet og
1883 samt paa ny 1890 Forbundspræsident. Han
styrede Justitsdepartementet og virkede særlig
for Retsenhed i hele Schweiz, havde væsentlig
Del i den fælles Obligationsret 1881 og
forberedte endvidere en fælles Straffelov. Hans
Statue rejstes 1906 i Lausanne.
E. E.
Ruckers [’røkərs], berømt Familie af
Klaverbyggere i Antwerpen i 16.—17. Aarh., af hvis
Medlemmer de betydeligste er: Hans (den
Ældre), d. c. 1640, hans 4 Sønner Francis, f.
1576, Hans (den Yngre), f. 1578, Andries
(den Ældre), f. 1579, og Anton, f. 1581, samt
Andries (den Yngre), der levede i Midten af
17. Aarh. R. leverede en stor Mængde Klaverer
til Udlandet, navnlig til England, hvor
Virginalmusikken omkr. Aar 1600 havde taget et
mægtigt Opsving.
S. L.
Rud, gl dansk, til Sjælland knyttet
Adelsslægt, der førte en Sølv-Rude i blaat Felt og to
af Sølv og blaat vekselvis delte Vesselhorn.
Rigsraaden Hr. Jens R. blev af Valdemar Atterdag
sendt til Paven med Gaver; senere beseglede
han Udkastet til Unionstraktaten i Kalmar.
Hans Søn, Hofmester hos den unge Kong Erik
af Pommern, Hr. Mikkel R. til Skjoldenæs,
ligeledes Deltager i Kalmarmødet, var
Oldefader til Rigsraaden Jørgen R. til Vedby (d.
1504—05). Blandt dennes Sønner skal nævnes
Otto R. til Vedby (d. 1511), der som Fører for
en dansk Flaade udplyndrede Aabo 1509 med en
selv efter Tidens Forhold ubarmhjertig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
