- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
472

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rud - Rud, Otte - Ruda - Rûdagî - Rudbeck, Johan - Rudbeck, Olof

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grundighed, og Rigsraaden Hr. Knud R. til Vedby
(d. 1554), som forsvarede Dragsholm i Grevens
Fejde. Sidstnævnte var Fader til Jørgen R.
til Vedby (1517—71), der var med paa
Ditmarskertoget, og hvis Sønnesøn, Land- og
Krigskommissær Borkvard R. til Sæbyholm
(1592—1647) var Slægtens sidste Mand, til Rigsraaden
Erik R. til Fuglsang (1519—77), som var
Skibschef i Herluf Trolles Flaade, med i
Slagene ved Femern og Bornholm, og som efter sin
yngre Broders Tilfangetagelse blev Admiral og
Øverstkommanderende over den danske Flaade,
og endelig til Slægtens mest kendte
Personlighed, Admiralen Otte R. (s. d.).
P. B. G.

Rud, Otte (Knudsen), dansk Admiral, f. 15.
Maj 1520, d. 11. Oktober 1565. Han opdroges i
Sorø Kloster, kom derefter i tysk Krigstjeneste
som Rytter og Landsknægt og bivaanede flere
Slag. 1543 vendte han hjem og ansattes bl.
Hofsinderne. 1549 forlenedes han med Dragsholm,
s. A. giftede han sig med Peder Oxe’s Søster
Pernille; 1551 forflyttedes han som Lensmand til
Gulland, hvor han havde flere Sammenstød med
Visbys myndige Borgere, der klagede over, at
han ikke overholdt deres Privilegier. 1559—62
bestyrede han Odense Len, 1562 Korsørs og fik
1562 Kalø Slot i Forlening; personlig ejede han
Herregaardene Møgelkjær og Sæbygaard i
Jylland. Ved Udbrudet af Krigen med Sverige 1563
kom han straks i aktiv Virksomhed. I Slaget
ved Mared i Nærheden af Halmstad
udmærkede han sig, men beordredes snart efter til
Søs, og i Foraaret 1564 fulgte han Herluf
Trolle’s Flaade som Chef for Skibet »Byens Løve«.
I det store Søslag 30.—31. Maj mellem Gulland
og Øland kæmpede han tappert og bidrog til
Ødelæggelsen af det sv. Admiralskib »Makalös«.
Det paafølgende Aar var R. paa ny underlagt
Herluf Trolle og deltog 4. Juni i Søslaget ved
Rødsand, hvor Trolle blev dødelig saaret. Da
denne herefter nedlagde Kommandoen, blev R.
Admiral for Flaaden og gik om Bord i
»Jægermester«. Sammen med den lybske Flaade
opsøgte han Svenskerne og traf dem 7. Juni V. f.
Bornholm, anført af Clas Horn. I det
paafølgende blodige Slag kæmpede R. som en Helt og
mistede af sin 1050 Miand store Besætning over
900. Men ilde tilredt og daarlig understøttet af
sine undergivne Chefer maatte han til sidst
overgive sig. Paa en ydmygende Maade førtes
han til Sthlm, hvor Erik XIV haanede ham og
kastede ham i haardt Fængsel. Her angrebes
han af Pesten og døde efter store Lidelser. R.
skildres som en tapper og nidkær Kriger;
sammenlignet med Herluf Trolle var han en streng
og indesluttet Anfører.
C. W.-S.

Ruda, Kredsby i polsk Vojvodi Slask
(Schlesien), umiddelbart ved Grænsen mod Tyskland.
(1921) 20115 Indb. R. er Jernvejscentrum og har
Stenkulsminer samt Jern- og Zinkværker.
N. H. J.

Rûdagî, pers. Digter, d. c. 940 e. Kr. Han har
skrevet et nu tabt episk Digt, en Bearbejdelse
af den bekendte Folkebog »Kalila wa Dimna«.
Som Lyriker har han formet mange fine og
smagfulde Vers, og bl. sine Landsmænd nød han
Aarhundreder igennem Ry som en af Poesiens
ypperste. R. var Hofdigter hos Samanidefyrsten
Nasr II og vandt ved dennes Gavmildhed stor
Rigdom. Af det lidet, der er tilbage af hans
Produktion, er det meste udgivet af Ethé i
»Göttinger Nachrichten« 1873.
A. C.

Rudbeck [’ru.dbæk], Johan (lat. Rudbéckius),
sv. Teolog og Biskop, f. ved Örebro 3. April
1581, d. i Vesterås 8. Aug. 1646. R., hvis Fader
var født paa Godset R. i Holsten og ved sin
Indvandring til Sverige havde antaget dette Navn,
studerede fra 1598 i Upsala og 1601—03 i
Wittenberg. 1604 blev han Prof. i Matematik ved
Univ. i Upsala. Efter et fornyet Ophold i
Tyskland, hvor han særlig studerede Teologi, blev
han 1609 Prof. i Hebraisk og 1611 i Teologi.
1613 kaldtes han af Gustaf Adolf til
Hofprædikant og Skriftefader. Han fulgte Kongen 1614—16
i Rusland og Østersøprovinserne og blev 1619
Biskop i Vesterås. Her var han i højeste Grad
virksom med at forbedre Tilstanden, saavel i
Byen Vesterås som i Stiftet. Han grundede
saaledes her et Gymnasium 1623, det første i
Sverige, anlagde Hospitaler, velgørende Stiftelser,
Bogsamlinger, Trykkerier o. s. v. 1627
overdroges det ham at inspicere Kirkeforholdene i
Estland, Livland og Ingermanland, og han
udførte dette Hverv saa godt, at hans Rejse
betragtes som en betydningsfuld Tildragelse i
disse Landes Kirkehistorie (se T.
Christiani
, »Bischoff Dr. J. R. und die erste
estländische Provinsialsynode« [Baltische Monatschrift«
XXXIV, 1887]). Til Gustaf Adolf stod han i et
godt Forhold, og hans forsk. Forslag til
Forbedringer godkendtes alle. Men under Christina
udtalte R. oftere Utilfredshed med
Formynderregeringens Færd og udgav 1636 Privilegia
quædam doctorum
etc., som vakte de Styrendes
Mishag; han maatte til sidst gøre Afbigt. I sine
sidste Aar, i hvilke hans Helbred var svagt,
kastede han sig med Iver over Bibelstudiet. I
sine yngre Aar havde han taget virksom Del i
Disputatser mod Kalvinister og Katolikker. R.
har udg. en Logica (1625) og mange mindre
Skrifter. (Litt.: Franzén, »Minne af J. R.«
i »Svenska Akad. Handl.« XV; Th. Norlin,
»J. R.« [1860]).
V. S.

Rudbeck [’ru.dbæk], Olof (lat. Rudbéckius),
sv. Anatom, Botaniker og Oldgransker,
foregaaendes Søn, f. i Vesterås 1630, d. 17. Septbr
1702 i Upsala. R. kom 1648 til Univ. i Upsala,
hvor han særlig studerede Medicin. Han foretog
fra 1650 mange nøjagtige anat. Undersøgelser
og opdagede under disse de saakaldte
Lymfekar. Hans Opdagelse vakte Opsigt, og man talte
om den ved Hoffet, for hvilket R. i Apr. 1652
foretog en anat. Sektion. Dronningen lovede
ham Understøttelse til Studier udenlands,
hvorefter han 1653 disputerede i Upsala med
Skriftet De circulatione sanguinis. R. gik nu til
Udlandet, opholdt sig den meste Tid i Holland,
hvor han studerede Botanik, og blev derpaa,
efter Hjemkomsten, 1654 Docent i Botanik i
Upsala. Han grundede her den bot. Have i Upsala
og udgav 1658 sin første Catalogus Plantarum.
S. A. blev R. Prof. i Anatomi og 1660 Prof. i
Medicin. Senere blev han tillige Kurator ved
Univ., i hvilken Stilling han for øvrigt blev
Genstand for nogen Misfornøjelse. R. var ikke blot
i Besiddelse af omfattende Kundskaber i mange
forsk. Videnskaber; han var tillige et sjældent

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free