- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
490

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rum - Rum (mat.) - Rum (hos Muhammedanerne) - Rum (Spiritus) - -rum (Stednavneendelse) - Ruma - Rumbeke - Rumburk - Rumelien - Rumex - Rumfang - Rumfangskonstant - Rumford, Benjamin Thompson

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gradvise, til Dels formaalsbevidste,
Omformninger ell. Idealiseringer ny Dannelser
fremkommet, nemlig Fysikkens og Geometriens R. Da
rnan kun i ringe Grad bevidst og klart har
adskilt de forsk. R., man arbejder med, er man
ogsaa kun i ringe Grad klar over deres
indbyrdes Forhold, hvortil kommer, at saavel
Fysikkens som Geometriens og til en vis Grad
ogsaa Dagliglivets Rum har skiftet gennem
Tiderne. En Tid havde Fysikkens R. Jorden til
Midtpunkt, det var inddelt i Sfærer og havde den
højeste Himmel til yderste Grænse. Der var
da en fysisk Forskel paa dets Steder (Punkter,
Lag) og Retninger (op, ned). Senere forsvandt
Midtpunktet, og Rummet blev grænseløst og
uendeligt stort. Derved forsvandt ogsaa de ved
fysiske Egenskaber karakteriserede »absolute«
Steder og Retninger (R. blev isotopt og
isotropt). I den seneste Tid er ny radikale
Forandringer foregaaet (se
Relativitetsteorien) i nøje Forbindelse med Udviklingen af
Geometrien. Efter at Geometriens R. i lange
Tider havde været Dagliglivets R. idealiseret
til det saakaldte »euklidiske« R., skete der i 19,
Aarh. indgribende Forandringer. Man lærte at
fremstille logisk-tilfredsstillende geometriske
Lærebygninger, hvor det euklidiske Rums
Forudsætninger (Aksiomer) paa fl. ell. færre
Punkter var forandret (se Geometri), og hvor
Forbindelsen med Dagliglivets anskuelige R. var
mere ell. mindre fjern. Hvor store
Omformninger fra Dagliglivets R. man vil tillade for i
Fysikken ell. Geometrien vedblivende at tale om R.
er kun en Smagssag ell. Hensigtsmæssighedssag,
der dog har fremkaldt dybsindige Stridigheder.
Matematikere gaar ofte vidt i denne Retning (se
Dimension). Paa udenforstaaende kan det
virke forvirrende, at Matematikerne undertiden
finder det formaalstjenligt at bruge Navne som
Punkt, Afstand etc., skønt de med disse Ord
mener noget, der har en yderst fjern
Forbindelse med Dagliglivets til disse Navne svarende
rumlige Dannelser.

Jo mere Fysikkens R. fjerner sig fra
Dagliglivet, des større og rigere Opgaver bliver der
for Psykologien, idet man her skal gøre Rede
for Dagliglivets R. og de mere ell. mindre
elementære Rumoplevelser som et Produkt af de
fysiske Paavirkninger og Bevidsthedens
Virkemaade. Der har tidligere været megen Strid
om, hvorvidt Rumoplevelserne som væsentlig
Betingelse havde en Rk. forudgaaende
Erfaringer (Empirisme), ell. om de fra første Færd laa
i Bevidsthedens Virkemaade (Nativisme, der
ofte forveksles med det aprioriske hos Kant).
Edg. R.

Rum (mat.). Om R. med mere end tre
Dimensioner, se Dimension. Man taler om et
euklidisk ell. ikke-euklidisk R., efter som den
euklidiske ell. den ikke euklidiske Geometris
Forudsætninger om Planer og Linier gælder
deri.
Chr. C.

Rum var hos Muhammedanerne i
Middelalderen Betegnelsen for det østromerske eller
byzantinske Rige. Tillige var det Navnet paa et
seldshukisk Rige i Lilleasien, hvis Hovedstad
var Konia, og som bestod af gamle romerske
Lande.
H. H. R.

Rum (Spiritus), se Rom.

-rum, Stednavneendelse, betyder »en fri
Plads«, en Plads, som er frembragt ved
Rydning af Skov. Landsbynavne af denne Type er
ikke særlig talrige i Danmark; i Nordsjælland
er der dog enkelte, f. Eks. Esrum (Pladsen
ved Søen Ese) og Virum; paa Læsø er der flere,
som Byrum. I Sverige er de talrigere, særlig i
Götaland, men man formoder, at Typen er
indvandret fra Danmark i Folkevandringstiden og
Beg. af Vikingetiden. (Litt.: Hjalmar
Lindroth
, »De nordiska ortnamnen på -r.«
[Göteborg 1916]).
G. K-n.

Ruma [’rumå], By i Slavonien, i tidligere
ung. Komitat Szezem, Jugoslavien, ligger ved
et Tilløb til Sava, 76 km ØSØ. f. Vukovar. 10000
Indb. R. har Korn-, Vin- og Frugtavl og Handel
med Heste og Kvæg.
N. H. J.

Rumbeke [’rømbe.kə], By i Belgien, Prov.
Vestflandern, 30 km S. f. Brügge, i
Kanalforbindelse med Floden Lys. R., der delvis
ødelagdes under Verdenskrigen, havde (1920) 6196
Indb. og driver nogen Industri (bl. a.
Lærred).
G. G.

Rumburk [’rombork], By i det nordligste
Böhmen, i Zupa (Departement) Česká Lipa nær
den sachsiske Grænse, har (1921) 8985 Indb.
Lærreds-, Uld- og Bomuldsvæveri, Fabrikation
af Hornsager.
(Joh. F.). O. K.

Rumelien, tyrk. Rum-Ili ɔ: Romerlandet,
tidligere tyrk. Statholderskab, der omfattede
Landet mellem Balkan og Ægæer-Havet,
Albanien og Sortehavet. Efter at Østrumelien er
forenet med Bulgarien, anvendes Navnet R. om
de endnu tyrk. Besiddelser af det tidligere R.
(H. P. S.). N. H. J.

Rumex, se Skræppe.

Rumfang (mat.). Et Legemes R. maales ved
Antallet af Rumfangsenheder (Kubikenheder),
som det indeholder. Som Rumfangsenhed
bruges en Terning, hvis Kant er en af de alm.
anvendte Længdeenheder; er Kanten f. Eks. en
Fod eller en Meter, kaldes Terningen en
Kubikfod ell. en Kubikmeter. Kan et Legeme ikke
deles i et endeligt Antal Rumfangsenheder og
Brøkdele deraf, maa det betragtes som Grænse
for andre Legemer, der kan deles paa den
nævnte Maade (se Kubatur). At den fundne
Værdi for R. er uafhængig af den Maade,
hvorpaa Delingen udføres, bevises i Matematikken.
Om Udtrykkene for de forsk. Legemers R., se
de respektive Artikler.
Chr. C.

Rumfangskonstant, d. s. s.
Volumenbestandighed. Om denne, se Mørtelprøvning.

Rumford [’ramfəd], Benjamin
Thompson
, Greve af R., Statsmand og Fysiker, f. i
Massachusetts 26. Marts 1753, d. i Frankrig 25.
Aug. 1814. R. hed opr. Thompson, blev
opdraget til Handelen, var en Tid Lærer i Byen
Concord, tidligere kaldet R., blev derefter
Major ved et amer. Regiment, men gik i
Frihedskrigen over paa eng. Side og fik 1780 i
England Stillingen som Understatssekretær.
Allerede 1782 opgav han den dog og kæmpede som
Oberstløjtnant paa eng. Side i den amer.
Uafhængighedskrig, hvor han bl. a. med Held
forsvarede Jamaica mod Frankrig og Spanien.
Efter Freden i Versailles kom han 1784 i bayersk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0516.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free