- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
507

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Runciman, Walter - Runcorn - Rundbuestil - Rundbælg - Rundcellesarkom - Runddysse - runde - Runde Bord - Rundel - Rundetaarn - Rundfisk - rundgattet - Rundheller ell. Rundklipper - Rundholt - Rundhoveder - Rundjern - Rundkirker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kabinettet og var 1911—14 Landbrugsminister, endelig
efter John Burns’ Fratræden ved Krigsudbrudet
Handelsminister 1914—16.
(E. E.). H. J-n.

Runcorn [’rankən], By i det nordvestlige
England, Cheshire, ved Mersey, 25 km ovf.
Liverpool. Beliggenheden ved Manchester Ship
Canal og Bridgewater Canal giver R.
udmærkede Trafikforhold. Den 25 m høje R. Bridge og
en hængende Færge (fra 1902, den første i
England) fører over Floden til Widnes. R., der
før Anlægget af Bridgewater Canal 1773 var
ubetydelig, kan betragtes som Udhavn til
Manchester, har store Kajer (for Skibe paa indtil
8,5 m’s Dybgaaende) og udfører Kul, Salt og
Lervarer, men har ogsaa betydelig Industri
(Margarine, Sæbe, Kemikalier, Skibe). Byen har
(1921) 28934 Indb.
G. G.

Rundbuestil, stundom brugt som Betegnelse
for romansk Bygningsstil (se
Bygningskunst, S. 325), men nu kun sjældnere anvendt
i den arkitekturhistoriske Faglitteratur, da
Rundbuer ogsaa findes i andre Stilarter, og da
Navnet kun giver Udtryk for et enkelt at den
romanske Stils Motiver.
C. A. J.

Rundbælg, se Anthyllis.

Rundcellesarkom, se Sarkom.

Runddysse, se Dysse.

runde (Søv.), gaa uden om en Hindring, der
fordrer Kursforandring. F. Eks. r. Pynten, r.
Skagen, r. Fyrskibet.
C. B-h.

Runde Bord, se Artus.

Rundel er i den ældre Krigsbygningskunst
Benævnelsen paa det halvrunde Brystværn, som
efter Krudtets almindeligere Indførelse traadte
i St f. de hidtil anvendte murede Taarne i
Ringmuren, og som senere afløstes af
Bastionerne. Ordet lever endnu i Sønderborg i Hotel
Rondeel, der er beliggende paa Sønderborg Slots
gamle Volde.
Sch. P.

Rundetaarn, Kirke- og (opr.) astronomisk
Observationstaarn i Kbhvn, er opført af
Christian IV. Grundstenen til Kirken (Trinitatis-
ell. Trefoldighedskirken) blev lagt 7. Juli 1637,
men medens denne først blev færdig 1656, stod
Taarnet fuldført 1642. Bygningsarbejdet var
udført af Murermestrene Scheffel fra Bern og
Andreas Freck fra Breslau; ogsaa Astronomen
Longomontanus — Tyge Brahe’s Elev — har
været medvirkende ved R.’s Opførelse, men i
Christian IV har selv, som sædvanlig, Del i
Arbejdet og har, som hans Breve udviser,
givet detaillerede Ordrer desangaaende. R.
bestaar af to hule Murcylindre med fælles
Midtpunkt, en indre med ringe Gennemsnitsmaal og
en ydre, 15 m vid, der danner Taarnets
Ydermur. Mellem disse snor sig med jævn Stigning
den ejendommelige Sneglegang, der først oppe
under Platformen afløses af en Trappe. Taarnets
Højde til Rækværkets Overkant er 36 m.
Taarnet er, efter Udtryk i et af Kongens Breve at
dømme, som Observatorium bygget med
Tilskud fra Univ. Navnet R. er af nyere
Oprindelse. Opr. kaldtes det Regenstaarnet, ikke
blot p. Gr. a. Naboskabet, men ogsaa i dets
Egenskab af Kirketaarn ved Trinitatiskirke, der
blev opført som Studenterkirke i St f. den
tidligere Kirke i Regensen. 1728 ødelagdes Taarnet
og Kirken delvis ved Kbhvn’s Ildebrand.
Universitetsbiblioteket paa Kirkeloftet gik op i Luer
ligesom de astronomiske Instrumenter i
Taarnet, bl. hvilke Tyge Brahe’s berømte
Himmelglobus, der havde fulgt Mesteren i
Landflygtighed og som Krigsbytte blev hjemsendt fra
Trediveaarskrigen af Christian IV’s Søn, Prins
Ulrik. R., fra hvis Top der fra 1. Jan. 1772 til
Marts 1909 blev givet Tidssignal (Kl. 12 Middag,
først paa bestemte Dage i Ugen, senere daglig),
benyttedes som Observatorium til 1861, da det
ny Observatorium paa Volden var færdigt.

R. har altid hørt til Kbhvn’s Seværdigheder
og blev det endmere, da Peter den Store og
hans Gemalinde 1716 havde foretaget deres
berømte Køre- og Ridetur derop. Det var en
yndet Folkeforlystelse at gaa paa R., og
Klokkeren ved Kirken, den bekendte Søren Mathiesen,
skaffede sig sikkert en god Indtægt ved at
tilstede Folk Adgang mod Entré af 1 Sk.; der
klagedes stærkt af de astronomiske Professorer
over den Forstyrrelse, som Folks Besøg voldte
under Observationerne. Besøget blev derfor
indskrænket til bestemte Dage i Ugen. Indtil de
nyeste Tider har det været Skik, at
Konfirmanderne gik paa R. Dagen efter deres
Konfirmation. (Den lat.-hebr. Rebusindskrift paa R., der
paa godt Kjøbenhavnsk kaldes
»Krims—Krams—Christian 4-Tal«, lyder i sin Helhed: Doctrinam
et Justitiam dirigo Adonai in corde coronati
Regis Christiani Quarti
, d. e. i fri Oversættelse:
»Herre! gør Kongens, Christian IV’s, Hjerte
troende og retfærdigt«.
B. L.

Rundfisk er Tørfisk, som kun er opskaaret
i Bugen og ikke flækket. Navnet er fra Norge
overført til Danmark, hvor det modsættes
Platfisk.
H. F.

rundgattet (Søv.), Betegnelse for, at et Skibs
Agterparti er bueformet; er dette skarpt
afskaaret (som paa en Jagt), kaldes Skibet
platgattet; løber det spidst til agter, kaldes det
spidsgattet.
C. B-h.

Rundheller ell. Rundklipper kaldes
Klipper, som ere blevne glatte og afrundede
under en fremadskridende Gletscher, som p.
Gr. a. sit Indhold af Grus og Sten ligesom
skurer Klippernes Overflade. Den Side, hvorfra
Isen kom, kaldes Stødsiden og giver sig til
Kende derved, at Klippen her oftest er stærkt
afrundet og dækket af Skurestriber (s.
d.), mens den modsatte Side, Læsiden, er mere
ujævn. R. ere meget alm. f. Eks. i den sv.
Skærgaard, hvor de vidner om en Isbedækning
i Fortiden.
J. P. R.

Rundholt (Søv.), Fællesbetegnelse for
Master, Stænger, Ræer og andet Tømmer, der
anvendes til Dannelse af et Skibs Rejsning (s. d.).
Rundholtgalge, 2 Galger fastboltede paa
øverste Dæk; de anvendes som Underlag for
Reserverundholter (Varerundholter).
C. B-h.

Rundhoveder, se Round Heads.

Rundjern, valset Jern med cirkulært
Tværsnit.
E. Su.

Rundkirker. Ved Siden af den alm.
vesterlandske Kirkebygningstype — den langstrakte
Bygning med aflangt firkantet Langhus og Kor
— optræder rundt om i Europa Kirker med et
kredsrundt, taarnagtigt Centralparti, til hvilket

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0533.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free