- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
508

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rundkirker - Rundklipper - Rundlast - Rundle, Sir Henry Macleod Leslie - Rundlet - rundløbet træ - Rundmaleri - Rundmunde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de øvrige Bygningsdele er knyttede. Et saadant
centraliseret Anlæg, der i øvrigt allerede
forekommer i den antikke Bygningskunst (Termer
og Mausoleer), findes navnlig anvendt til smaa
Kirker samt Baptisterier (s. d.) og Gravkapeller.
I Danmark findes endnu 7 Rundkirker bevarede,
nemlig Nyker, Nylarsker, Olsker og
Østerlarsker paa Bornholm, endvidere Bjernede ved
Sorø, Horne ved Faaborg og Thorsager ved
Kalø. Disse Kirker stammer fra den ældre
Middelalder og bestaar i deres opr. Skikkelse af et
2 ell. 3 Stokværk højt, kredsrundt, taarnformet
Skib med et lille firkantet Kor mod Øst. I Norge
vides med Sikkerhed kun at have eksisteret een
R., nemlig Olavs Klaustr Kirke i Tønsberg, som
nedbrændte 1536. Desuden vides 3 sjællandske
Kirker: Selsø, Hørve og Himlingøje i deres opr.
Skikkelse at have været R.
C. Ngd.

Rundklipper d. s. s. Rundheller.

Rundlast er det norske Navn for
Rundtømmer.
E. Su.

Rundle [’rand£], Sir Henry Macleod
Leslie
, eng. General, f. 1856, blev
Artilleriofficer 1876 og deltog i en Mængde
Kolonialfelttog. R. er særlig kendt fra sit Arbejde ved
Reorganisationen af den ægypt. Hær og fra
Boerkrigen. Som General var han 1909—15 Guvernør
paa Malta.
E. C.

Rundlet [’rand£it] (Runlet, for Øl
Kilderkin), eng. Maal for flydende Varer = 18
Gallons.
(N. J. B.). Th. O.

rundløbet Træ er d. s. s. vredet Træ.

Rundmaleri, d. s. s. Panorama.

Rundmunde (Cyclóstomi [ɔ: med rund Mund]
ell. Marsipobranchii [ɔ: med sækformede
Gæller]), en i mange Henseender afvigende Orden
af Fiskenes Klasse. Legemet er cylindrisk,
aaleformet, uden parrede Finner (Lemmer); Huden
nøgen. Munden væbnet med Horntænder;
Lugteorganet enkelt ɔ: med kun eet Næsebor og een
Næsehule (R. opstilles derfor undertiden som
en Underklasse af Fiskene: Monorhini); 6—7 ell.
flere Gællekamre paa hver Side; Halen ret
(difycerk), omgiven af en Finnebræmme. Skelettet
bestaar udelukkende af Brusk; Rygraden er
ikke delt i Hvirvellegemer og omslutter en
stavformet Rygstreng (chorda); Hvirvelbuer kan
være til Stede (hos Lampretterne) ell. mangle
(hos Slimaalene); ingen Ribben. Bugspytkirtel
og Milt mangler, ligesaa Svømmeblære. Hjertet
uden Hjertekegle. Ørets Labyrint med kun 2
Buegange. Ægge- og Sædstok uparret;
Kønsstofferne falder ud i Bughulen og udføres gennem
en Aabning (Porus genitalis) i denne. R.
inddeles i to Familier.

I. Lampretterne (Petromyzontidæ)
har en kredsrund Sugemund med
Horntænder; 7 smaa Gælle aabninger paa hver Side,
førende ind hver i sin Gællesæk, der
aabner sig i et bagtil lukket, men fortil i
Forbindelse med Mundhulen staaende Rør. Næsehulen
ender blindt nedentil. Et kompliceret
Visceralskelet er til Stede. Øjnene vel udviklede,
Tyndtarmen med Spiralfold. Æggene er smaa,
Kløvningen total. Hertil hører 7—8 Slægter med en
Snes Arter, i Floder og ved Kysterne af den
tempererede Zone, baade paa den nordlige og
den sydlige Halvkugle. Lampretterne lever af
mindre Dyr (Insekter, Orme og Krebsdyr), men
suger sig ogsaa fast til levende Fisk og æder sig
ind i dem. I Norden findes 3 Arter af Slægten
Negenøje
(Petromyzon), der har to
Rygfinner, af hvilke den
bageste slutter sig til
Halefinnen.
Halvlampretten (P.
marinus
), der bliver 1
m lang og naar en Vægt
af 1 1/2—33 kg, er
graahvid med mørke Pletter
paa Ryg og Sider. Den
forekommer i alle
europæiske Have og ved det
østl. Nordamerika; den
er talrig i Vesterhavet og
gaar derfra, aftagende i
Antal, gennem
Kattegattet ned i Sundet og
Bælterne samt temmelig
langt ind i Østersøen.
Om Foraaret og
Sommeren gaar den op i Ferskvand for at lege.
I England, Frankrig og Italien anses den for
en god Spise. Flodlampretten
(Flodnegenøjen ell. Niaalen) (P. fluviatilis),
der i det højeste bliver 0,5 m lang, er
sølvglinsende med staalblaa Ryg. Den er udbredt over
største Delen af Europa og findes i næsten alle
Danmarks større Aaer og i mange Fjorde. Den
er en udmærket Agnfisk; i Tyskland marineres
den og er ret yndet. Den lille Niaal (P.
planeri
), der sædvanlig kun bliver halv saa stor
som den foregaaende, er noget metalglinsende
med mørk Ryg og lys Bug; den skernes i øvrigt
let ved de tæt sammenstillede Rygfinner. Den
er udbredt over en stor Del af Europa, men
gaar ikke ud i Havet; i Danmark er den alm.
over hele Landet i Smaabække. — Lampretterne
gennemgaar en Forvandling. Larven, den
saakaldte Høraal (Ammocoetes), har ingen
Sugemund, men Munden er delt i en Over- og en
Underlæbe; Tænder mangler; Øjnene er meget
smaa; Gællesækkene aabner sig direkte i
Mundhulen, og Aandingen sker som hos andre Fisk
ved at optage Vand gennem Munden og presse
det ud gennem Gællespalterne (de voksne
Lampretter, der suger sig fast til Sten ell. Fisk med
Munden, aander derimod ved at tage Vandet
ind gennem Gællespalterne og atter støde det
ud af disse); i Gælletarmen findes saavel foroven
som forneden en fimreklædt Længdefure, som
ved deres Forende er forbundne ved en
Fimrebue paa hver Side — et Forhold der minder om
Amphioxus og Tunicater; Tarmen mangler
Spiralfold. Larven lever skjult i leret Dynd; den
holder ogsaa af at skjule sig i de Hørknipper,

Fig. 1. Munden af en<bLampret, for at vise<bHorntænderne.
Fig. 1. Munden af en

Lampret, for at vise

Horntænderne.


Fig. 2. Havlampret (Petromyzon marinus).
Fig. 2. Havlampret (Petromyzon marinus).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0534.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free