- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
516

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Runeberg, Johan Ludvig og Fredrika Charlotta - Runeberg, Johan Vilhelm - Runeberg, Walter Magnus - Runedigt - Runer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

første Oversættelser og Noveller offentliggjorde
hun i »Helsingfors Morgenblad«, som hendes
Mand redigerede; til Snellman’s Litteraturblad
leverede hun en Række »Teckningar och
drömmor«, som udgaves samlede 1861 under Mærket
—a—g.; hun behandler særlig de fortryktes
Tilstand og Kvindens Stilling, hvorfor hun anses
for en af Kvindesagens første Forkæmpere i
Finland. Hun udgav to Romaner »Fru Catharina
Boije och hennes döttrar« (1858) og »Sigrid
Liljeholm« (1861), men kun den første kan siges
at have Interesse som hendes Beretning om
Krigen. Runeberg’s Sygdom lagde Beslag paa al
hendes Tid, men efter hans Død offentliggjorde
hun i Finisk Tidskrift nogle »Silhouetter« i
samme Manér, men ikke saa friske som hendes
første »Teckningar«. (Litt.: Helena
Westermarck
, »F. R.« [1904]).
O. Th.

Runeberg [’ru.nəbærj], Johan Vilhelm,
finsk Læge, f. 1843, d. 1916, ovenn. J. L. R.’s
Søn. R. blev Dr. med. 1871 samt Professor i
indre Medicin 1877—1907. Som fremragende
Lærer paa sit Specialomraade har han virket
meget for Lægedannelsens Højnelse. Han tog
ved klinisk Behandling i Brug mikroskopiske og
fysikalske Metoder. Af hans store videnskabelige
Produktion skal nævnes: »Om albuminurins
patogenetiska villkor,« »Om albuminurin hos
friska personer«, »Om filtration af
ägghvitelösningar genom djuriska membraner«, »Om
albuminhalten i ascitesvätskor«, »Om halten af fixa
ämnen med undantag af albumin, äfvensom om
chloridhalten i de patologiska transsudaten«,
»Om den diagnotiska betydelsen af
ägghvitehalten i patologiska trans- og exsudat«. R.’s
Undersøgelse »Om Bothriocephalus latus og perniciös
anemi« gav Initiativet til en Serie
Undersøgelser ang. Blodsygdomme. Han har fremstillet en
Metode for Undersøgelse af Mavesækken og
Tyktarmen ved Indpumpning af Luft og har
offentliggjort en Mængde Undersøgelser over
operativ Behandling af Lungehinebetændelse.
Som Overlæge ved Livsforsikringsselskabet
»Kaleva« i en lang Aarrække har han skrevet: »Om
syfilis imflytande på dödligheten af de
försäkrade« samt »Dödsorsaken i lifförsäkringsbolaget
Kaieva 1875—1907«. R. deltog som Univ.’s
Repræsentant i 8 Stænderlanddage samt som
Repræsentant for en österbotnisk Valgkreds i
Rigsdagen 1907.
Eva M.

Runeberg [’ru.nəbærj], Walter Magnus,
finsk Billedhugger, Søn af Digteren R., f. i Borgå
29. Decbr 1838, d. 23. Dechr 1920 i Sthlm. Han
studerede først under den sv. Billedhugger
Sjöstrand og den finske Maler Ekman i Åbo,
derefter i Kbhvn under den ældre Bissen, en Tid i
Rom til 1876, da han søgte Uddannelse i Paris.
Paa dette alsidige og brede Studiegrundlag har
R. opbygget en aandfuld Kunst, rig paa Fantasi
og Evne for store monumentale Opgaver. Der
raader Skønhedssans og ofte vittigt Lune i hans
Værker; Formgivningen kan være holdt lidt vel
meget i det alm.; i øvrigt er denne undergaaet
ikke ringe Udvikling i Stil og Holdning i Tidens
Løb. Til hans første Arhejder hører Busterne af
M. Wiehe, Skuespillerinde J. Schmidt, Faderen
og den finske Maler Holmberg fra Studietiden i
Kbhvn. Under et kortere Ophold i Finland
modelerede han det ejendommelige »Ilmarinen
smeder Maanen,« (1865, Helsingfors). I Rom
fremkom Værker som »Achilleus undervises af
Cheiron« (1863), »Drukken Silen« (1864—65, Finsk
Kunstforening),
Marmorgruppen »Apollon
og Marsyas«
med den
morsomme Marsyas
(1882, Finsk
Kunstforen., i
Gips i
Helsingfors’
Studenterhus), det lille
elskværdige
Arbejde »Sovende
Amor« (1872,
købt af den
russ.
Kejserinde), »Psyke
med Ørnen«
(1875), »Psyche
med Lampen«
(1876), »Tamburindansende Dreng« (1876, i
Marmor i Finsk Kunstforen.) og til Helsingfors’
Studenterhus i Relief »Kleobis og Biton«. Medens
disse Arbejder er holdte i klassisk Stil, dog med
kendelig Indflydelse fra Renaissancekunsten,
faar R.’s Kunst efter Rejsen til Paris et
kraftigere, realistisk Præg, saaledes allerede i »Amor
og Bacchus« (et Eksempl. i Finsk Kunstforen.,
et andet i Göteborg Mus.). I Paris modelerede R.
bl. a. Statuen af Faderen (afsløret, i Bronze, 1885
i Helsingfors), en anden udførte han til Borgå.
I Kbhvn formede han 1884 Modellen til Statuen
af Per Brahe, der afsløredes 1887 i Åbo. Et
større monumentalt Arbejde er hans Statue af
Alexander II (færdig i Gips 1889, afsløret 1894
paa Senatstorvet i Helsingfors); paa
Pjedestalen: Patria, Lux, Labor, Pax, til R.-Statuen
havde han ligeledes udført en skøn allegorisk
Figur: »Finland«. Endelig har R. udfoldet en rig
Virksomhed som Portrætkunstner i det smaa:
fra tidlig Tid Buster af Cygnæus, Z. Topelius
m. fl., senere Fryxell (1879), Estlander, J. Lie
(1884), Bjørnson (1887), Nordenskiöld etc.; i
Tölöpark ved Helsingfors afsløredes 1888 hans
Monumentalbuste af Borgström. I Kbhvn’s
Kunstmuseum: »Kunstens Genius« og »Seksten Aar«
(Bronze); uden for Kunstmus. Bronzestatuen af
Marstrand. R. var Medlem af flere Akademier,
bl. a. det khhvn’ske. (Litt.: P. Nordman,
»W. R. 1838—1918« [Helsingfors 1918]).
A. Hk.

W. M. Runeberg.
W. M. Runeberg.


Runedigt, rúnakvæði, kaldes et lille norsk
Digt fra 13. Aarh.; Versene bestaar kun af 2
Linier, der for det meste rimer med hinanden
(runhent); hvert Vers begynder med
Runebogstavets Navn, hvortil der saa knyttes en
Forklaring, tillige med en ell. anden Sentens e. l.
(Litt.: Wimmer, »Die Runenschrift« [1887];
»Oldnord.-oldisl. Skjaldedigtning«. II; F.
Jonsson
„ »Oldn.-oldisl. Litteraturhist.«, II).
F. J.

Runer kaldes Germanernes ældste
Skrifttegn. R.’s Forekomst er ad arkæologisk Vej
bekræftet allerede for 3. Aarh. e. Kr. Deres
Brug har i afsides sv. Egne holdt sig til op
imod vore Dage. I det første Aartusinde af vor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0542.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free