Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 529 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Runer - Runestaven - Runesten - Rung, Georg Adolph - Rung, Henrik og Frederik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lat. Bogstaver. Fuldstændig analogt hermed
finder vi R. brugt i Danmark endnu i 16. Aarh.,
ganske vist ikke i Indskrifter, men til
Lægmænds private Optegnelser. Det ældste lignende
Eksempel er et Haandskrift af Skaanske Lov,
den saakaldte Codex runicus, som fuldstændig
er skrevet med Blæk paa Pergament, aabenbart
for en i Læsning af lat. Skrift mindre kyndig
Stormand. Længst holdt R. sig som en folkelig
Skrift i afsides Egne af de sv. Landsdele
Dalarne og Härjedalen. Her havde de allerede i
16. Aarh. faaet en særlig Udformning og bliver
efterhaanden iblandet lat. Typer. I øvre
Dalarne skal der endnu leve Folk, som gennem den
levende Slægtstradition kan læse R.

(Litt.: W. Grimm, »Über deutsche Runen«
[1821]; J. G. Liljegren, »Run-Lära« [1832];
»Run-Urkunder« [1833]; R. Dybeck, »Svenska
Runurkunder« [1855—59]; »Sverike’s
Runurkunder« [1860—76]; C. Säve, »Gutniska Urkunder«
[1859]; P. G. Thorsen, »Om R.’s Brug til
Skrift udenfor det Monumentale« [1877]; G.
Stephens, The Old Northern Runic
Monuments [1867—84]; S. Bugge og Magnus
Olsen, »Norges Indskrifter med de ældre R.«
[1891—1924] [Værket om de yngre norske
Runeindskrifter er paabegyndt]; L. F. A.
Wimmer, »Die Runenschrift« [1887]; »De tyske
Runemindesmærker« [Aarb. 1894]; »De danske
Runemindesmærker« [1895—1908], det
mønstergyldige Hovedværk over de danske
Runeindskrifter. En Haandudgave af det store Værk af
Lis Jacobsen [1914]; Kr. Kålund, »Islands
Fortidslevninger« [Aarb. 1882]; Bj. M. Olsen,
»Runerne i den oldislandske Litt.« [1883]; E.
Burg, »Die älteren nordischen
Runeninschriften« [1885]; R. Henning, »Die deutschen
Runendenkmäler« [1889]; E. Brate og S.
Bugge, »Runverser« [i »Antiq. tsk. f. Sverige« 1891];
E. Sievers, »Runen und Runeninschriften« [i
H. Paul, »Grundriss der german. Philol.« 2.
Udg., 1. Bd, 1901]; K. Vitterhets Historie och
Antikvitets Akademien i Sthlm udgiver et
Samleværk over Sveriges samtlige Indskrifter:
»Sveriges runinskrifter«. Heraf er hidtil udkommet
Bd I: S. Söderberg och E. Brate,
»Ölands runinskrifter« [1900—1906]; Bd 2: E.
Brate, »Östergötlands runinskrifter« [1911] og
Bd 3, Hæfte 1: »Södermanlands runinskrifter«
[1924]). Magnus Olsen, »Christiania
Videnskabs-Selskabs Forhandlinger« 1903, Nr. 10; O.
v. Friesen, »Om runinskriftens härkomst« i
»Uppsala Universitets Årsskrift« 1906; L. F. A.
Wimmer, »Sønderjyllands
Runemindesmærker« [1906]; Magnus Olsen, »Mindeskrift
over prof. dr. Sophus Bugge« [1907]; Samme,
»Christiania Videnskabs-Selskabs
Forhandlinger« 1908, Nr. 7; J. Boëthius, L.
Levander och A. Noreen, »Fornvännen« 1906; M.
Kristensen, »Nordisk Tidsskrift for
Filologi. 3. Rk., 15. Bd [1906—07]; Magnus
Olsen og Haakon Schetelig, »Bergens
Museums Aarbog« 1909, Nr. 7 og Nr. 11; S.
Bugge, »Der Runenstein von Rök« [1910];
Magnus Olsen, »Videnskapsselskapets
Skrifter« 1912, Nr. 1; O. v. Friesen,
»Runenschrift« i »Hoops Reallexikon der germanischen
Altertumskunde« IV [1915]; Samme,
»Upplands runstenar« [1913]; Samme, »Lister- och
Listerbystenarna i Blekinge« [1916]; Samme,
»Rökstenen« [1920]; J.
Brøndum-Nielsen, »Fra Holbæk Amt« [1923]; I.
Lindquist, »Galdrar« [1923]; O. v. Friesen,
»Röstenen i Bohuslän« [1924]. Populære
Oversigter: P. Købke, »Om Runerne i Norden« [2.
Udg. 1890]; O. v. Friesen, »Runorna i
Sverige« [1915]; E. Brate, »Sverges
Runinskrifter« [1922]).
O. v. Friesen.

Fig. 28. Codex runicus.

Runestaven er i Norden Forløberen for
Almanakken. I Modsætning til denne var R.
en »evig« Kalender, som man kunde bruge Aar
efter Aar til at udfinde, paa hvilken Ugedag
en vis Dato vilde falde, og hvornaar der i
Løbet af Aaret vilde indtræffe Maaneskifter.
Efter disse bestemtes bl. a. de bevægelige
Kirkefester og visse Ting- og Markedsdage.
Ugedagene betegnedes ved de 7 første Runer i
»Futharken«, og Maaneskifterne fandt man ved
Hjælp af de 19 Gyldental (se Kalender, S.
392), som man gengav med den yngre
Runerækkes 16 Tegn + 3 nydannede. Disse Tegn,
tillige med en Del Billeder, som bl. a. angav
de faste Højtider og Tiden for de vigtigste
Landbrugsarbejder, indskar man paa Træstave.
R. er rimeligvis opstaaet i 12. Aarh. og brugtes
hist og her endnu i 18. Aarh.
O. v. Friesen.

Runesten, se Runer.

Rung, Georg Adolph, dansk Meteorolog,
Søn af nedenn. H. R., f. i Kbhvn 9. Septbr 1845,
d. smst. 27. Marts 1903. R. blev Student 1864,
Sekondløjtnant i Artilleriet 1867, ansattes som
Assistent ved det nys oprettede meteor. Institut
i Kbhvn 1872 og blev Underbestyrer ved
Afdelingen for Vejrtjeneste smst. 1883. R. har
konstrueret en Del meteor. Instrumenter (saaledes
Universalbarometret, Apparater til Maaling af
Temp. i Havdybder m. fl.) og navnlig flere, der
selv skriver deres Observationer til enhver Tid
paa Dagen. Han opfandt Reautografien til Brug
ved Reproduktion af Vejrkort, ligesom han
konstruerede flere Præcisionsmaaleinstrumenter paa
det artilleristiske Omraade. R. udgav
Répartition de la pression atmosphérique sur l’océan
Atlantique septentrional (1894) og Répartition
de la pression atmosphérique sur l’Europe
(1904). Han var Kaptajn i Artilleriets
Forstærkning 1882—1900.
(W. J-n). H.-P.

Rung, 1) Henrik, dansk Komponist, f. i
Kbhvn 31. Marts 1807, d. smst. 12. Decbr. 1871.
Hans Fader, der tilhørte en formentlig
indvandret (tyrolsk?) Familie, blev Toldkasserer i
Næstved, og her forløb R.’s Barndom. Familien
var musikalsk, og allerede tidlig viste R.
musikalske Anlæg, men maatte under de smaa Forhold
i Provinsbyen nøjes med den nødtørftige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>