Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Industri) - Rusland (Handel og Samfærdsel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og kortvarig Opgangsperiode. Den alm. sociale
Opløsningsproces, som Krigen medførte, og
Revolutionen 1917—18, bragte ikke blot den
industrielle Udvikling til Ophør, men medførte
meget hurtigt Industriens fuldstændige
Desorganisation, bl. a. fordi Jernbanetrafikken brød
sammen; derved standsede Tilførslen af
Brændsel — Kul, Olie ell. Træ — til Fabrikkerne samt
af Raastoffer, hvoraf mange fremskaffedes paa
Steder i Riget langt borte fra, hvor de
forarbejdedes, f. Eks. Bomuld til Tekstilindustrien
fra Turkestan. Minernes og Fabrikkernes
faglærte Arbejdskraft var stærkt formindsket ved
Udskrivninger til Hæren og var kun for en
ringe Del erstattet af daarlig mongolsk ell.
anden fremmed Arbejdskraft. Hertil kom, at
Arbejderne dannede Bedriftsraad og mange
Steder fordrev Lederne af Virksomhederne for selv
at overtage disse, og samtidig mente at kunne
indskrænke deres Arbejdsydelser og kræve
deres Arbejde bedre betalt. Disse Forhold
medførte, at Fabrikkerne enten helt gik i staa ell.
stærkt maatte indskrænke deres Drift.
Fredsslutningen skilte R. af med betydelige
Industridistrikter i Polen (tillige med Kulminerne i
Dombrovski-Distriktet) og i Østersølandene. Alt
i alt kendetegnes derfor Aarene efter 1917 ved
en uhyre Nedgang i saa at sige alle Grene af
R.’s industrielle Produktion, fuldstændig Ophør
af al Industrieksport og Umuligheden af at
tilfredsstille blot de mest fornødne Behov hos
Befolkningen efter Industrivarer. Med
Sovjet-Styret følger Statens Overtagelse af først de enkelte
store Bedrifter, derefter af hele Industrier, der
nationaliseres og efterhaanden forsøges bragt
paa Fode igen. I hvilket Omfang dette er
lykkedes i de forløbne Aar (1920—25), er det
vanskeligt at danne sig et paalideligt Billede af. De
nationaliserede Bedrifters Antal var i 1920 c.
4300 med c. 1 Mill. Arbejdere, hvoraf 400000 i
Tekstil- og Konfektionsbranchen, c. 200000 i
Metal- og Maskinindustrien. At Reorganisationen
af Industrien skrider frem, og at Produktionen
er i Fremgang i al Fald i adskillige Industrier,
synes utvivlsomt; den opgøres for Finansaaret
1922—23 til c. 1/3, for 1923—24 til c. 1/2 af, hvad
den i Almindelighed var før Krigen, men
endnu er den langt fra at kunne dække, hvad der
under normale Forhold vilde være
Befolkningens Forbrug. Ledelsen af Industrien —
Tilvejebringelsen af Raastoffer, Afsætning af Varerne,
Fordeling af Produktionen paa de forsk.
Fabrikker, Samarbejdet med de forsk. Brancher
o. s. v. — er stærkt koncentreret. Det øverste
økonomiske Raad, hvis Formand og
Næstformand tilhører den alrussiske Eksekutivkomité,
og som er ansvarlige her over for, har gennem
sine Afdelinger den direkte Ledelse af en
Række Stats-Truster — Industrier, der er
koncentrerede i faa store Bedrifter, ell. som er af
særlig Bet. —, medens Guvernementernes
økonomiske Raad har Ledelsen af de nationaliserede
Bedrifter, der mere er af lokal Bet. Den lokale
Ledelse skal dog i sine Dispositioner rette sig
efter Ordrer fra paagældende Afdeling af det
øverste økonomiske Raad.
J. D.
Handel og Samfærdsel.
R.’s Omsætning med Udlandet har aldrig naaet
noget større Omfang i Forhold til Landets
Størrelse og Folkemængde. Med sin store
Udstrækning gennem de forskelligste Zoner med
forskelligartede Naturforhold frembyder Landet selv det
meste af, hvad Befolkningens daglige Forbrug
udkræver, særlig da Befolkningens brede Lag
lever under primitive Forhold; Industrien har
ikke naaet nogen større Udvikling, der kunde
kræve store Tilførsler af Raavarer fra
Udlandet, ell. afgive Varer til Eksport af noget
betydende Omfang, og Hovederhvervet,
Landbruget, er kun undtagelsesvis naaet ud over et
lavt Standpunkt og har, selv før Krigen og
Revolutionen, kun i ringe Grad forsynet sig med
Hjælpemidler (Maskiner, Kunstgødning) fra
Udlandet. Paa den anden Side har dog Landbruget
maattet fremskaffe den Eksport, som bl. a. den
Gældsstiftelse i Udlandet nødvendiggjorde, der
har fundet Sted særlig siden 1890’erne og indtil
Verdenskrigen. Endvidere maa ved
Bedømmelsen af Handelens Omfang fremhæves de
vanskelige Transportforhold; kun i Grænseegnene
mod Vest og i Sortehavs- og Østersøegnene er
Forbindelsen med Udlandet forholdsvis let; fra
og til det Indre af Landet maa Varerne føres
ad langsomme Flodtransporter ell. ad lange
Jernbanestrækninger, hvortil kommer de
Hindringer, som Bjergkæder, Ørkner, Stepper ell.
de uhyre Skov- og Sumpegne frembyder.
Omsætningen med Udlandet opgøres til (i
Mill. Guldrubler):
| Indførsel | Udførsel | ||
| 1891—95 | aarlig | 463 | 621 |
| 1901—05 | — | 632 | 740 |
| 1911—13 | — | 1201 | 1578 |
| Indførsel | Udførsel | |
| Tyskland | 642 | 453 |
| England | 170 | 267 |
| Nederlandene | 74 | 177 |
| Frankrig | 56 | 100 |
| Østerrig-Ungarn | 35 | 65 |
| Finland | 51 | 55 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
