Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - russisk-japanske Krig, Den - russisk Kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efterm. blev Afstanden 3 à 4000 m. Kort efter
blev Admiral Witthøft dræbt paa
»Cæsarewitsch«, hans Stabschef og Skibschefen haardt
saarede, medens Skibets Rorledning
beskadigedes, og derved kom den russ. Linie i
fuldstændig Uorden. Admiral Uchtomski, som
derefter overtog Kommandoen, bestemte sig nu til
at vende tilbage til Port Arthur, hvilket Signal
dog ikke blev forstaaet ell. fulgt af alle.
Navnlig brød Krydserne under Kontreadmiral
Reitzenstein først ud og fulgtes af en Del
Torpedofartøjer, hvorved de til Port Arthur
tilbagevendende 5 Panserskibe, »Palluda« og 3 Jagere
kom i en vanskelig Stilling lige over for de
fjendtlige, som hele Natten igennem forsøgte at
ramme dem med deres Torpedoer. De nævnte
Skibe naaede dog Port Arthur 11. Aug. om
Morgenen. Af den øvrige Flaade styrede
»Cæsarewitsch« mod Vladivostok, men den maatte
11. Aug. om Aftenen søge ind til Kiauschau,
hvortil »Novik« og en Jager var ankommet i
Forvejen. Medens »Novik« 12 Aug. slap ud af
Havnen igen, blev de to andre afvæbnede.
»Cæsarewitsch« var blevet ramt af 15 30,5 cm’s
Granater og havde lidt meget. To andre Jagere,
som ankom 12. Aug., blev ligeledes afvæbnede.
»Askold« og en Jager naaede 12. Aug.
Yangtsekjang, hvor de fik samme Skæbne. »Diana«
naaede efter mange Oplevelser 24. Aug. Saigon,
men maatte ogsaa her give fortabt. »Novik«
der var sluppet gennem van Diemens Strædet
Ø. om de jap. Øer til La Perouse Strædet, blev
her 19. Aug. opdaget af 3 jap. Krydsere og
den flg. Dag angrebet i Korsakovsk Bugten (Øen
Sachalin); Krydserne maatte dog trække sig
tilbage. Men da Skibet havde lidt meget og
Japanerne holdt sig i Nærheden, blev det
forsænket. Endelig strandede een Jager paa Shantung.
Foruden af Materiel led Russerne et Tab af
82 Døde og 424 Saarede (af i alt 6100 Mand),
medens Japanernes Tab var 70 Døde og 170
Saarede (af c. 7000 Mand). Japans materielle Tab
var ikke stort, da Torpedobaadenes Angreb
havde frembragt et yderst tarveligt Resultat.
Den russiske Flaades Bet. i Port Arthur var
nu betydelig formindsket, og den afgav en stor
Del af sit Personel til Landforsvaret. Fra 6.
September overtog Kontreadmiral Wirén
Befalingen. 14. Aug. fandt endnu en Kamp Sted mellem
Admiral Jessen’s 3 Krydsere, der 2 Dage
forinden var sejlede Port-Arthur-Eskadren i Møde,
og Kamimura’s 4 større og 2 mindre
Krydsere i Korea-Strædet. »Rurik« led under denne
Kamp saa meget, at den maatte efterlades,
medens Jessen med de to andre Krydsere
forfulgte af Fjenden 16. Aug. naaede til
Vladivostok med et Tab af i alt 440 Mand. »Rurik«
derimod maatte optage Kampen med de 2
mindre jap. Krydsere, og efter at 350 Mand var
dræbte ell. saarede, sendtes Skibet til Bunds.
Japanernes samlede Tab var kun 124 Mand.
Med Erobringen af det høje Bjerg 6. Decbr
blev Port-Arthur-Eskadrens Skæbne beseglet,
idet Japanerne samme Dag begyndte at
beskyde den med deres 28 cm’s Haubitzer. Først
sank »Retwisan«, »Pobieda«, »Pallada« og
»Peresviet« i Vesthavnen. 8. Decbr aabnedes Ilden
mod »Amur«, »Bayan« og »Sevastopol« i
Østhavnen. Det sidste, skønt ramt af 5 svære
Granater, løb dog ud den paafølgende Nat og
naaede den hvide Ulvs Bugt, hvor den
angrebes af Torpedobaade og derefter sattes paa
Grund. Fra 16. Decbr var alle russ. Krigsskibe
i Østasien enten ødelagte ell. ukampdygtige, og
Haabet stod nu alene til Østersøflaaden, som
12. Oktbr forlod Libau. Den ødelagdes
fuldstændig i Søslaget ved Tsushima (s. d.) 27.
Maj 1905 og derpaa flg. Dage. (Litt.: H.
Rechnitzer, »Søkrigsoperationerne i den
russ.-jap. Krig 1904—05« [Kbhvn 1909];
Børresen, »Den russ.-jap. Krig« [Oslo 1904—05];
N. L. Klado, »Die Kämpfe sur See im
russisch-jap. Kriege«, [1907]; Wladimir
Ssemenow, »Rassplata« [Berlin 1908]; The
Russo-Japanese War [Official Reports], Bd I og II;
»Marine-Rundschau« 1903—08; Proceedings of
the United States Naval Institute, 1906).
P. Nw.
russisk Kirke. I 9. Aarh. kom Evangeliet til
Slaverne paa Balkan-Halvøen, og i 10. Aarh.
naaede det op til de russ. Slaver. Evangeliets
ældste Historie hos dem er dog indhyllet i Sagn.
Den første Overgang til Kristendommen fra
fyrstelig Side var den hellige Olga’s, men
Virkningen af hendes Omvendelse kendes i øvrigt ikke.
I Slutn. af 10. Aarh. tager Evangeliseringen
derimod Fart. 988 blev Storfyrst Vladimir i
Kijev omvendt og døbt. Han ønskede nemlig at
faa en konstantinopolitansk Prinsesse til Ægte,
og hans Ønske blev opfyldt, dog paa Betingelse
af hans Overgang til Kristendommen. Muligvis
har politiske Forhold ogsaa spillet en Rolle.
Grækerne trængte til en Støtte, og hidtil havde
Russerne været alt andet end behagelige Naboer.
Paa den anden Side havde den gr. Kirke
endnu en stærk Trang til at missionere; og denne
indre Trang blev yderligere øget ved den
tiltagende Adskillelse fra og Konkurrence med
den rom. Kirke, som allerede havde faaet fast
Fod bl. de vestligste Slaver. Russerne blev
imidlertid uden Vanskelighed vundne for den
gr.-kat. Kirke, og fra Slaverne paa Balkan-Halvøen
kom Liturgi og Oversættelser af de hellige
Skrifter op til det ny kristne Folk. Fra første Færd
kom den r. K. saaledes til at staa i
Afhængighedsforhold til de gr. Kirkeafdelinger. Om
Evangeliets Gang i Rusland vides kun lidet. Der
dannede sig snart Munkesamlag efter gr.
Forbilleder, og Askesen holdt sit Indtog, men det
varede længe, inden de store Masser blev blot til
en vis Grad kristnede. Den højeste gejstlige i
den ny Kirke blev Metropolitten i Kijev. Han
udnævntes og sendtes fra Konstantinopel og
betragtedes selvfølgelig som den
konstantinopolitanske Patriarks underordnede. Dette Forhold
varede ved til midt i 13. Aarh. Da bevirkede de
urolige politiske Forhold, navnlig under
Mongolernes Fremtrængen, at Russerne selv
ordinerede deres Metropolit og blot lod Valget bekræfte
i Konstantinopel. Og endelig kom det til en
kirkepolitisk Spaltning i 15. Aarh. Ved
Unionskoncilet mellem Østens og Vestens Kirker i Firenze
1439 havde ogsaa den russ. Metropolit, Isidor,
som nu residerede i Moskva, været til Stede;
men da han var kommen hjem igen og havde
berettet om Unionen, rejste der sig en alm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
