- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
656

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ræder, Jacob Tode - Ræder, Johan Christopher - Ræder, Johan Christopher - Ræder, Johan Georg - Ræder, Johan Philip Thomas - Ræder, Ole Munch - Räder, Karl Gustav Adolf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Kolera. Han blev Officer 1815 og sendtes 1818
til Okkupationskorpset i Frankrig. Aaret
forinden havde han taget Landmaalereksamen, og
efter Hjemkomsten fra Frankrig studerede han
Ingeniørvæsen ved Ingeniørkorpset; efter at
være bleven Premierløjtnant 1822 ansattes han
ved Gradmaalingen i Holsten. Fra 1830, da han
blev Kaptajn, gjorde han Tjeneste ved
Artilleriet og ansattes 1833 ved den kgl. milit.
Højskole som Lærer i Generalstabslære. Han
udarbejdede som saadan forsk. Lærebøger og kom
derved ind paa Skribentvirksomheden. Størst
Bet. har »Den danske Armés Organisation«
(1837), der er et vigtigt Kildeskrift for Studiet
af den danske Hærordnings Historie, medens
han, paavirket af F. H. Jahn, 1845 udgav 1. Bd
af »Danmarks Krigs- og politiske Historie
1807—09«. Værket, der er stort anlagt og fuldførtes
1852 med 3. Bd, har sine Mangler, men læses
dog endnu med Udbytte. Under 3-Aars-Krigen
førte R., der 1847 var bleven Major, 10.
Bataillon, hvormed han 20. Apr 1848 adsplittede den
ejderstedske Landstorm ved Platenhorn. Under
Slaget ved Slesvig blev han saaret, men kom
atter i Juni til Tjeneste og avancerede i Decbr
til Oberstløjtnant. 1849 deltog han i Forsvaret
af Als og Dybbøl, og det var hans Bataillon, som
13. Apr. erobrede to sachsiske Kanoner; endelig
deltog han 1850 i Slaget ved Isted og i
Kampen ved Mysunde, hvorefter han udnævntes til
Oberst.
P. Nw.

Ræder, Johan Christopher, norsk
Officer, f. 21. Marts 1859 i Næs, Hallingdal.
Efter en Tid at have gjort Tjeneste i
Generalstaben udnævntes han 1897 til Major i
Ingeniørvaabnet, 1909 til Generalmajor og
Generalinspektør for samme. 18. Juli 1916 udnævnt til
Kommanderende General.
M. H.

Ræder, Johan Christopher, norsk
Officer og Publicist, f. 26. Novbr 1782 i Kbhvn, d.
16. Juli 1853 i Oslo, blev Officer 1799, tog 1805
Ingeniøreksamen, blev 1815 Kaptajn ved
Ingeniørvaabnet med Station paa Kongsvinger, hvis
Fæstningsværker efter hans Initiativ blev
ordnede og udbedrede, og avancerede gennem
Graderne til Oberst (1843). 1814 var R. 1.
Repræsentant for det daværende Hedemarkens Amt
paa det overordentlige Storting, 1815—16 4.
Repræsentant for samme Valgkreds og tillige
Medlem af Rigsretten mod Statsraad Haxthausen.
Som Forf. gjorde R. sig bemærket ved
indsigtsfulde milit. Afh. om Marineetablisementet paa
Horten (1827) og om Anlæg af Befæstninger ved
Drøbak Sund (i »Militært Tidsskrift«, 1846) samt
ved den interessante Brochure »Tanker om
Norges Bank- og Pengevæsen« (1833).
(K. V. H.). Wt. K.

Ræder, Johan Georg, foreg.’s Søn, norsk
Officer, f. paa Kongsvinger 21. Marts 1814, d. i
Oslo 3. Jan. 1898, blev 1833 Sekondløjtnant i
trondhjemske Infanteribrigade, men overgik 1837
til Ingeniørbrigaden. I Ingeniørbrigaden
avancerede han op gennem Graderne, indtil han
1870 som Oberst blev Brigadens Chef. 1872
forfremmedes han derpaa til Generalmajor og 1888
til Generalløjtnant, hvorefter han gik af med
Pension Decbr 1893. Der foreligger en stor
Mængde Artikler, dels i Dagspressen, dels i
»Militært Tidsskrift«, fra R.’s Haand, hvilke alle
er Vidnesbyrd om den levende Interesse, med
hvilken han omfattede en Flerhed af de
Spørgsmaal, som var oppe i hans Tid. Særlig bør
nævnes, at der tilkommer R. en stor Del af Æren
for, at Norges første Jernbane —
Banestrækningen Oslo—Eidsvold — blev bygget. Direktør
for den milit. Højskole fra 1869—93.
(P. N.). M. H.

Ræder, Johan Philip Thomas, dansk
Officer, f. 25. Apr. 1795 paa Gaarden Næs i
Romsdalen, d. 13. Novbr 1869, blev
Sekondløjtnant 1811 og deltog med holstenske
Skarpskytterkorps i Kampene ved Bornhøved og
Sehested, ligesom han var med Okkupationskorpset i
Frankrig. Da Oprøret udbrød 1848, var R. Major
ved 4. Jægerkorps i Slesvig, hvorfra han maatte
redde sig mod N., saa at han først ved Nybøl som
Kommandør for 1. Bataillon kom i Kamp. I
Decbr blev han Oberstløjtnant og Kommandør
for 1. Forstærkningsjægerkorps, hvormed han
deltog i Fægtningerne ved Sundeved. Kort efter
fik han Kommandoen over 6. Brigade, der
udmærkede sig under Slaget ved Fredericia, saa
at han forfremmedes til Oberst, men han var
dog trods al Tapperhed næppe sin Stilling fuldt
voksen. I Felttoget 1850 førte R. 5. Brigade, som
ved Isted indledede Angrebet paa
Slesvig-Holstenernes venstre Fløj og efter at være bleven
forstærket bidrog væsentlig til Sejren. 1854 blev
han Generalmajor og fik 2 Aar senere
Kommandoen over 2. Infanteribrigade, men sattes 1860
til Disposition. Ved Afskeden 1862 fik han
Generalløjtnants Karakter.
P. Nw.

Ræder, Ole Munch, ovenn. J. G. R.’s
Broder, norsk Jurist og politisk Forf., f. paa
Kongsvinger 3. Maj 1815, d. i Oslo 10. Marts 1895.
Efter at have taget juridisk Eksamen 1839
traadte han s. A. ind i Revisionsdepartementet,
men gik allerede n. A. over i
Justitsdepartementet, hvorfra han 1850 overflyttedes til
Marinedepartementet som Ekspeditionssekretær. 1861
udnævntes han til Borgemester i
Kristiansand, men modtog s. A. Stillingen som de
forenede Rigers Konsul paa Malta, hvor han
forblev til 1874 med Undtagelse af et Par Aars
Ophold i Alexandria som konstitueret
Generalkonsul (1869—71). 1874—91 var han
Generalkonsul i Hamburg. Med offentligt Stipendium
opholdt R. sig 1846—49 i Udlandet for at anstille
Undersøgelser om Juryinstitutionen m. H. t.
civile, alm. kriminelle og milit. Sager.
Resultatet af disse Undersøgelser offentliggjorde han
i et indgaaende Arbejde »Jury-Institutionen i
Storbritannien, Kanada og de forenede Stater af
Amerika« (3 Bd, 1850—52). Hans 1841 udgivne
Skrift »Den norske Statsforfatnings Historie og
Væsen« var nærmest tilsigtet at være en Støtte
for de danske liberales Bestræbelser for at faa
Absolutismen afløst af en konstitutionel
Forfatning. Til den senere Tids Diskussion om
unionelle Spørgsmaal gav han forsk. Bidrag, dels i
Dagspressen, dels i Skriftet »Unionen og egen
Udenrigsminister« (1893), hvori han udtalte sig
for en Ordning med to Udenrigsministre, fælles
Gesandter og fælles Konsuler.
(K. F.). Wt. K.

Räder [’ræ.dər], Karl Gustav Adolf,
tysk Dramatiker (1810—68), var en yndet
Komiker ved Hofteatret i Dresden, skrev desuden
Farcer og Sangspil, af hvilke »Robert und

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0684.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free