Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Räder, Karl Gustav Adolf - Rædselsperioden - Rægle - Ræk - Ræker - Række (mat.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bertram« er bleven berømt og stadig spilles. »Ges.
komische Teaterstücke« (4 Bd, 1859—67).
C. B-s.
Rædselsperioden, det Tidsrum af den fr.
Revolution, som strakte sig fra Girondinernes
Fald 2. Juni 1792, til Robespierre blev styrtet
27. Juli 1794. Jakobinerne, der raadede i
Velfærdskomiteen, Sikkerhedsudvalget og
Revolutionstribunalet, erklærede det for nødvendigt at
indjage alle Modstandere af Friheden Rædsel
og lod derfor foretage Massehenrettelser saavel
i Paris som i Departementerne.
(J. L.)
Rægle kaldes i Norge en Fortælling med
mange Gentagelser. Ordet er identisk med
oldnorsk regla, »Regel« (af lat. regula). Bet.
stammer vistnok fra de lærde Skoler og har sin
Opr. i den lat. Grammatiks Ordramser. Ofte
forbindes Ordet med rispe (f. Eks. Vang’s »Reglo
aa rispo ifraa Valdris«), som er oldnorsk
responsi, »Sang, hvormed Koret falder ind« (af
lat. responsorium, egl. »Svar«).
H. F.
Ræk (tysk Reck, betegner paa Plattysk
enhver vandret Stang paa et Stativ, hvorpaa der
kan hænges Vasketøj til Tørring, Garn til
Blegning o. s. v.) er tillige med Barren den tyske
Turns Hovedredskab. Da Turnvater Jahn nogen
Tid paa Hasenheide havde ladet sine Turnere
gøre forsk. Hæveøvelser i Træernes lave,
vandrette Grene, fandt en snild Tømrer paa at
grave to lodrette Opstandere ned i Jorden og
over dem at lægge en vandret rund Stang.
Dermed var den første R. lavet. Den Mængde
Øvelser, der herpaa kunde gøres, gjorde snart
Redskabet bekendt og udbredt, og nu findes det i
større ell. mindre Antal i enhver tysk Turnsal
og Turnplads baade i de Voksnes Foreninger og
ved Skolerne. Nachtegall i Danmark og Ling i
Sverige forkastede dette Redskab, fordi det let
førte til Overdrivelser, og fordi det var et
Enkeltmandsredskab for de faa dygtigste. Da
næsten alle Øvelser kræver, at Armene skal bære
hele Legemets Vægt, er det nemlig kun de
stærke og veludviklede, der kan bruge R. med
Fordel, og selv de kan let misbruge det, hvad
mange Turneres daarlige Holdning vidner om.
R. bestaar nu til Dags af en c. 2 m lang rund
Asketræs Stang ell. oftere Staalstang, 3—4 cm i
Gennemsnit, baaret af to lodrette Opstandere,
saaledes indrettede, at Rækstangen kan sættes i
forsk. Højde.
K. A. K.
Ræker (norsk), d. s. s. Rejer.
Række (mat.). I Matematikken forstaas
herved en R. Størrelser, Led, der dannes efter en
bestemt Lov; denne Lov kan bestaa i en
Angivelse af, hvorledes Leddet med et vilkaarligt
Nummer n, det almindelige Led, afhænger af
n ell. være udtrykt ved en Ligning mellem et
Antal paa hinanden flg. alm. Led, som ved
rekurrente R. Eksempler paa R. findes allerede i
den elementære Aritmetik, nemlig aritmetiske
R. ell. Differensrækker med det alm. Led a +
(n—1) d og geom. R. ell. Kvotientrækker med
det alm. Led a . qn—1; de senere Afsnit af
Matematikken behandler udførlig baade R. med et
endeligt Antal Led og de uendelige R., særlig
Potensrækkerne, hvis alm. Led har
Formen Anxn, hvor An ikke afhænger af x. Den
vigtigste Opgave vedrørende R. er
Bestemmelsen af deres Sum. Summationen af endelige R.
behandles i Algebraen samt i Integralregningen
og den omvendte Differensregning; her maa
nævnes en af Euler opstillet Summationsformel.
Hvis Summen Sn af de n første Led i en
uendelig R. nærmer sig til en endelig bestemt
Grænseværdi s, naar n vokser i det uendelige, siges R.
at være konvergent ell. at konvergere, og
s kaldes dens Sum; idet s = sn + rn, vil rn,
R.’s Rest, aftage til 0. I modsat Fald er R.
divergent. Saaledes er den uendelige
Kvotientrække 1 + 1/2 + 1/4 + 1/8 + . . . konvergent
og har Summen 2, medens den harmoniske R.
1 + 1/2 + 1/3 + 1/4 + . . . er divergent, idet man
ved at medtage tilstrækkelig mange Led kan faa
en lige saa stor Sum, som man vil. En R. kan
ogsaa være divergent ved, at den oscillerer, ɔ:
at man ved at summere flere og flere Led faar
Summer, der svinger mellem visse Grænser;
saaledes vil man ved R. 1 — 1 + 1 — 1 . . .
afvekslende faa Summen + 1 og — 1. Hvis en
R. har samme Sum, ligegyldigt i hvilken Orden
man tager Leddene ved Summationen, kaldes den
absolut konvergent, ellers betinget
konvergent. En absolut konvergent R. kendes paa,
at Leddenes Moduler (se Modulus) danner
en konvergent R. Ved en betinget konvergent
R. kan man faa en hvilken som helst Sum ved
at tage Leddene i en passende Orden; som Eks.
kan nævnes 1 — 1/2 + 1/3 — 1/4 + . . ., hvor
Leddenes Moduler danner den nys nævnte
divergente harmoniske R. En R. med komplekse Led
kan deles i en reel R. og en reel R.
multipliceret med kvadratrod(—1); den er konvergent, hvis begge
disse R. er det. Til Afgørelse af Spørgsmaalet
om en forelagt R.’s Konvergens eller Divergens
er der opstillet Kriterier af Cauchy, Duhamel,
Raabe, Bertrand, samt et megt alm., der
omfatter de andre, af Kummer og Jensen. R.
anvendes ved Funktioners Beregning, idet man
søger at danne en R., oftest en Potensrække,
som den ovf. nævnte, hvor x er den paagældende
Funktions uafhængige variable, af en saadan
Beskaffenhed, at man ved at summere tilstrækkelig
mange af dens Led kan faa en lige saa god
Tilnærmelse til Funktionens Værdi, som man
vil, og tillige for enhver Værdi af n kender en
Grænse for den Fejl, som man begaar ved at
sætte Funktionen = Summen af de n første Led.
Det kan ske, at, naar x nærmer sig til en vis
Værdi, vil Antallet n af Led, der maa medtages,
for at Fejlgrænsen skal faa en opgiven Størrelse,
vokse i det uendelige; i et Interval for x, hvor
dette ikke indtræffer, siges R. at være
ligelig konvergent. Formler til en saadan
Udvikling i R. af Funktioner er opstillede af
Taylor, Mac Laurin, Lagrange, Laplace; Fourier
har givet en Metode til at danne R., hvis alm.
Led har Formen An sin nx el. An cos nx, ogsaa for
Funktioner, der geom. fremstilles ved Buer,
tagne fra forsk. Kurver. Enhver konvergent
Potensrække vil naturligvis, hvad enten den er
fremkommen ved en kendt Funktions Udvikling
ell. ej, være en fuldstændig defineret Funktion
af x, og paa denne Definition har Weierstrass
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
