Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rønne - Rønne, Bone Falch og Christian Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Transport) kun omfatter henh. 12 og 11 % og
Fiskeri c. 2 %. Af Fabrikker og industrielle
Anlæg skal nævnes: Bornholms Maskinfabrik
og Nordre Jernstøberi (samme A/S) med c. 140
Arbejdere; fl. Stenhuggerier med ialt c. 150
Arbejdere, deriblandt »De forenede Granitbrud og
Stenhuggerier ved R.« samt E. Nielsen & H.
Riis’; R. Teglværk (c. 30 Arbejdere),
»Bornholms Lervarefabrik« (c. 30 Arbejdere); 6
Fajance- og Terrakottafabrikker (ialt c. 150
Arbejdere); et Andels-Svineslagteri (tillige
Kreaturslagteri, Tarmrenseri, Pølsemageri og
Fedtsmelteri) har c. 40 Arbejdere og slagter aarlig c.
50000 Svin; et Bryggeri med
Mineralvandsfabrik; 2 Dampmøller, 3 Træskærerier, fl.
Møbelfabrikker, 3 Cementstøberier, Kalkværk,
Garveri, Skibs- og Baadebyggeri, Silderøgerier og
Salterier og en Margarinefabrik. Af Hoteller
skal nævnes: Dam’s Hotel, »Phønix« og
Afholdshotellet; af Pengeinstitutter: Bornholms Spare-
og Laanekasse, oprettet 1844; Bornholms
Øresparekasse (oprettet 1853 af Sparekassen),
Bornholms Laane- og Diskontobank (1903), desuden
er der Filialer af Handelsbanken og af
Andelsbanken.
Havnen, som er den største paa Bornholm,
har særlig Bet., da den er udmærket for Skibe,
der maa søge Havn i Isvintere, idet den er
isfri længe efter, at de fleste Østersøhavne er
lukkede. Den er anlagt 1854—59 mellem to
Stenrev, Søndre Rev og Nordre Rev og udvidet
1874—76 og 1910; paa Søndre Rev er der 1896
bygget en over 300 m lang Bølgebryder, som i
de seneste Aar er forlænget til Kastelsodden,
ligesom en anden Bølgebryder er bygget over
Nordrevlen. Havnen bestaar nu af en
Inderhavn med to Bassiner, den lille Inderhavn 2500
m2 med 3—4 m Dybde og den store, 120O0 m2
med 4—7 m Dybde samt Yderhavnen, 15600 m2
med 5—7 m Dybde. Desuden er der 2
Baadehavne: den søndre, umiddelbart S. f. den egl.
Havn, og c. 500 m N. f. denne »Nørrekaas
Baadehavn« med Dybde henh. 1,5—2 og 2—2,5 m.
Yderligere store Havnearbejder er projekterede
og delvis under Udførelse. Besejlingen af R.
Havn var 1920 flg.: der indgik fra danske
Havne 813 Skibe med 28101 t Ladning, deraf 267
Dampskibe med 13217 t Ladning, og fra
fremmede Havne 209 med 9448 t Ladning, deraf 51
Dampskibe med 3222 t Ladning; der udgik til
danske Havne 688 med 21276 t Ladning; deraf
262 Dampskibe med 11071 t Ladning og til
fremmede Havne 303 med 12873 t Ladning,
deraf 57 Dampskibe med 2238 t Ladning.
Den hjemmehørende Handels- og
Fiskeriflaade bestod s. A. af 36 Fartøjer over 4 Reg. T.
med tilsammen 2463 Reg. T., nemlig 22 Sejlskibe
(594 Reg. T.), 11 Motorskibe (728) og 3
Dampskibe (1141). Desuden var der 175 mindre
Fartøjer og Baade.
Kommunens Indtægter var 1921—22 1359000
Kr. og Udgifterne s. A. 1154000; dens Formue
og Gæld ved Aarets Slutn. henh. 4,5 og 3,9 Mill.
Kr. Ved Vurderingen til Ejendomsskyld 1920 i
R. var hele Summen 30,3 Mill. Kr., deraf
Jordværdi 7,8 Mill. S. A. var Bygningernes
Brandassurance 24,0 Mill. Kr.
R. Købstad danner sammen med Knudsker
Segn et Pastorat i Bornholm’s vestre Provsti
(Kbhvn’s Stift). I verdslig Henseende hører den
til 25. Retskreds (R. Købstad med Vester
Herred samt Hasle Købstad, Nordre Herred og
Hammershus Birk) og til 18. Politikreds (25. og
26. Retskreds); endvidere til Bornholm’s
Lægekreds, Amtets 1. Folketings-Opstillingskreds, 3.
Landstingskreds, R. Skattekreds, Bornholm’s
vestre Skyldkreds og 6. Udskrivningskreds (1.
Lægd).
Øvrigheden bestaar af Politimesteren og en
folkevalgt Borgmester, som er Formand for
Byraadet, der ialt tæller 17 Medlemmer. Byen er
Sæde for Amtmanden over Bornholm’s Amt,
Kommandanten (tillige Udskrivningschef),
Amtsforvalteren, og Dommeren i Retskredsen. Der er
tysk Konsul, fr. Konsularagent samt eng., finsk,
nederlandsk, norsk, portug. og sv. Vicekonsul.
R. har Jernbaneforbindelse med alle
Købstæderne paa Øen, undtagen Hasle, gennem de 3
Jernbaner: R.—Neksø med Sidebane
Aakirkeby—Almindingen (41,6 km, aabnet 1900),
R.—Allinge (31,6 km, aabnet 1913) og
Almindingen—Gudhjem (18,1 km, aabnet 1916). Desuden er
der daglig Dampskibsforbindelse med Kbhvn.
Historie. R., der i Valdemar II’s
Jordebog kaldes Rotnæ og Rotneþy (andre gamle
Former: Rodne og Rødne), er en gl By, som i
Middelalderen var en ret anselig Handelsplads, der
især stod i Forbindelse med Nordtyskland;
Vester Herred kaldtes efter den en Tid Rotne
Herred, men iøvrigt kender man meget lidt til
dens Historie. Hvornaar den er bleven Købstad,
vides ikke; i alt Fald i 15. Aarh. nævnes den
som saadan; 1562 fik den kgl. Tilladelse til at
føre et Vaaben med tre hvide Torsk i blaat
Felt. Den har vistnok ikke været befæstet i
Middelalderen; først 1688—89 anlagdes der
Volde og Grave, hvoraf der endnu ses nogle Spor;
men den derved paabegyndte Fæstning, hvoraf
det ovenn. Kastel er et Led, blev aldrig
fuldendt; 1744 blev Arbejdet genoptaget, men blev
heller ikke da ført til Ende. Af Ulykker, der er
overgaaet Byen i den nyere Tid, nævnes
Ildebrande 1666 og 23. Juni 1760, ved hvilken
sidste Lejlighed 27 Gaarde brændte, og
Pestepidemier, navnlig 1618 og 1654. Den er Bornholms
største By og har vel altid været det; 1769 havde
den 2019 Indb. (Litt.: M. K. Zahrtmann,
»Det gamle Rønne« [Bornh. Saml. XIII 1920];
Trap, Danmark [4. Udg. III]). Se iøvrigt under
Bornholm.
M. S.
Rønne, 1) Bone Falch, dansk Præst, f.
20. Decbr 1764, d. 13. Maj 1833. Som Kandidat
var han Lærer for den senere Kong Christian
VIII og hans Søstre, 1794 blev han Sognepræst
i Tjæreby og Alsønderup, 1802 i Kongens
Lyngby. Han var meget interesseret i at fremme
alm. Oplysning og udgav flere Smaaskrifter om
Bidyrkning, om Vinter- og Sommerraps.
1815—16 var han Medlem af det kgl.
Landhusholdningsselskabs første Agerbrugskommission. Han
deltog ivrig i Fattigvæsenets og Skolevæsenets
Ordning og udgav flere Skolebøger, af hvilke
»Lærebog for Bønderbørn« (1796) oplevede 6.
Oplag. Navnlig i sine senere Aar arbejdede han
stærkt for det kristelige Livs Fremme, stiftede
1817 et Bibelselskab for Lyngby, 1820 et
Traktatselskab i Lyngby og 1821 Dansk
Missionsselskab. Paa en Rejse i Fyn fik han nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
