Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rønne, Bone Falch og Christian Frederik - Rønne, Jørgen Falk - Rönne, Ludwig Moritz Peter von - Rønne Banke - Rønnebæksholm - Rønne Løb - Rønnenkamp, Christian - Rønne Rev - Rønning, Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Embedsbrødre interesseret for denne sidste Sag, og de
ophængte i deres egne Stuer Indsamlingsbøsser
for Hedningemissionen, men anklagede af
Biskop Plum maatte de tage dem ned, og R. fik
en Irettesættelse af Kancelliet. R. grundlagde
imidlertid Missionsinteressen. (Litt.: Oskar,
Andersen, »Festskrift i Anledning af det
danske Missionsselskabs Hundredaarsjubilæum«
I [1921]).
2) Christian Frederik, dansk Præst,
foreg.’s Søn, f. 2. Oktbr 1798, d. 13. Aug. 1890.
Han blev efter sin Embedseksamen Lærer ved
Søetatens Skole og uordineret Kateket ved
Holmens Kirke, 1830 Sognepræst i Haarslev og
Tingjellinge, 1834 Sognepræst i Høve og
Flakkebjerg, hvorfra han tog Afsked 1876. Hele sin
Præstetid var han i »det hellige Land«, som
Biskop Mynster kaldte det, hvor Grev Holstein
sørgede for, at der blev ansat dygtige Præster.
Han saa venlig til de gudelige Forsamlinger og
har en stor Fortjeneste af, at
Lægmandsbevægelsen ikke kom uden for Kirken; han var med
til at oprette »Kirkelig Forening for
Indre-Mission« i Danmark, hvis største Kraft var de unge
Præster Vilh. Beck og Johannes Clausen, og var
1858—81 Formand for denne Forening. 1834—36
var han Redaktør af »Dansk Missionsblad«.
(H. O-d.). A. Th. J.
Rønne, Jørgen Falk, dansk Præst og
Forf., f. 2. Apr. 1866 i Ræhr. 1889 modtog R.
Sognekald paa Færøerne, hvor han forblev i 6
Aar, og dette Ophold har været
Udgangspunktet for ell. i hvert Fald mærket hans
Produktion som æstetisk Forf. Bøger som »Lykkens
Land« og »Mens Nordhavet bruser« er særlig
blevne til under Indtryk heroppefra, og vejer
i hans Forfatterskab langt mere til end hans
mange Fortællinger i jævnt
Underholdningsformat. Siden 1910 er R. Sognepræst ved
Kristkirken i Kbhvn.
J. Cl.
Rönne, Ludwig Moritz Peter von,
tysk Retslærd og Politiker, f. 18. Oktbr 1804 i
Glückstadt, d. 22. Decbr 1891 i Berlin, 1828
Embedseksamen, derefter Dommer, bl. a. i Breslau
og Berlin, 1859—68 Vicepræsident for
Appellationsretten i Glogau. Efter at have leveret en
Nybearbejdelse af E. F. Klein’s »System des
Preussischen Civilrechts« (I—II, 1830), og
sammen med R. Gräff, C. F. Koch, H. Simon og A.
Wentzel udg. det voluminøse »Ergänzungen und
Erläuterungen der Preussischen Rechtsbücher
durch Gesetzgebung und Wissenschaft« (I—XIII
Afd. og VII Supplementsbind 1837—41 og
senere Udg.), med Ad. Lette og Simon det
encyklopædiske Værk »Die Verfassung und
Verwaltung des Preussischen Staats« (I—IX Afd. i 16
Bd, 1840 o. ff.), skrev R. sit Hovedværk »Das
Staats-Recht der Preussischen Monarchie« (I—II,
1856 og 1863, 4. Opl. i 4 Bd 1881—83, 5. Opl., I—II,
ved Philipp Zorn, 1899—1906), i lange Tider det
førende statsretlige Arbejde i Tyskland, og »Das
Verfassungs-Recht des Deutschen Reiches«
(I—II, 1872), udvidet til »Das Staats-Recht des
Deutschen Reiches« (I—II, 1876—77), der paadrog
ham en uberettiget Beskyldning for Plagiat fra
Friedrich Thudichum’s Side. Foruden en Del
Tidsskriftsafh. o. l. bør af hans praktisk nyttige
Skrifter endnu nævnes en Række Udgaver af
Love es Kommentarer dertil. Særlig har
»Verfassung des Deutschen Reichs« oplevet talrige
Oplag. Fra 1849 var R. Medlem af det preuss.
Underhus, senere af Rigsdagen.
Fz. D.
Rønne Banke, et langt Flak, der med
Dybder under 20 m skyder sig fra Bornholm 50 km
SV. ud, altsaa over Halvvejen til Rügen.
Flakket falder paa Østsiden stejlt af til 40 m og
derover, paa Vestsiden tiltager Dybden
derimod jævnt. Paa en Strækning af 10 km fra
Bornholm er Bunden meget ujævn, og flere
Steder rager smaa Grunde og Klippetoppe op fra
Bunden. De yderste og derved farligste af disse
Grunde er Bakkegrund med 5,3 m og Bakkebræt
med 6,6 m Dybde. Mellem 10 og 35 km Afstand
fra Bornholm er R. B. ren med 11 à 20 m
Dybde og Bundarten Sand. Derfra grunder det op
til Adler Grund, der ligger 40 km fra
Bornholms Kyst og bestaar af Stenrøser og store
Sten, som ligger spredte over en Strækning af
c. 4 km, og hvorpaa den mindste Dybde er
5,8 m. 5 km N. f. det lægeste Sted ligger Adler
Grund Fyrskib.
G. F. H.
Rønnebæksholm, Hovedgaard i Hammer
Herred, S. f. Næstved, formodes i Beg. af 14.
Aarh. at have tilhørt en Mand af Adel, Tue
(Rynebech). 1321 solgte Jens Tuesen sin Del af
R. til Kort Moltke, hvis Ætling, Fikke Moltke,
1399 afstod den til Dronning Margrethe. Blandt
senere Ejere kan nævnes Kansleren Joh. Friis
(1523), og den fra Christian II’s Tid bekendte
Henrik Gøye. Frederik II skænkede 1571 R. til
sin Sekretær Lic. jur. Caspar Paslick.
Generalkrigskommissær Magnus Beringskjold købte den
1777 for 42700 Rdl. af Kommitteret Joh. Collet.
Efter vekslende Ejere gik den 1857 over til
Hofjægermester Collet, hvis Søn overtog den 1889.
— Hovedbygningen er opført 1734, ombygget
1840—41. I Haven staar en i Rosenborg-Stil
bygget Pavillon, der benyttedes som
Studiekammer af Grundtvig, som 1851 ægtede Anna Marie
Carlsen, Enke efter en Ejer af R. Harald Toft.
(Litt.: Grandjean, »R.« i »Danske
Herregaarde ved 1920« I.).
B. L.
Rønne Løb fører mellem Landgrunden NV.
f. Anholt og det der ud for liggende Rev. Løbet
er smalt og foranderligt, og har kun Bet. for
den lokale Trafik og for Fiskerfartøjer.
G. F. H.
Rønnenkamp, Christian, dansk
Landmand og Legatstifter, f. 20. Decbr 1785 i
Flensborg, d. 27. Jan 1867 paa Næsbyholm. Kom som
ung til Kbhvn, hvor han etablerede sig som
Grosserer og tjente en stor Formue. Købte 1836
Godserne Næsbyholm og Bavelse, som han drev
med stor Dygtighed. Udnævntes til Etatsraad
1852 og til Kammerherre 1858. Til Dels i
Forening med sin Hustru, Jessy Caroline
Howden, f. 27. Novbr 1796, d. 21. Juli 1872
paa Næsbyholm, oprettede han en lang Række
Legater og flere milde Stiftelser, saaledes
Christiansdal Kloster (s. d.), en
Stiftelse i Næsby og en Skipperstiftelse i Flensborg.
P. B. G.
Rønne Rev, et næsten tørt Sandrev, der fra
Læsøs nordvestlige Huk strækker sig 8 km mod
N. Paa Yderenden af Revet ligger
Nordre-Rønner (s. d.).
G. F. H.
Rønning, Frederik, dansk
Litteraturhistoriker, f. i Assens 3. Septbr 1851, blev
Student 1870 og tog fem Aar senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
