- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
709

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rørbye, Martinus Christian Wesseltoft - Rørdal - Rørdam - Rørdam, Holger Frederik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

debuteret paa Charlottenborg med et Portræt og
et Interiør. I de flg. Aar udstillede han forsk.
Genremalerier, Gadepartier og Portrætter, af
hvilke sidste det, der forestillede Maleren C. A.
Lorentzen i hans Atelier, vakte Opmærksomhed
og skaffede ham Akademiets Anbefaling til en
Understøttelse, der satte ham i Stand til 1834
at rejse til Italien, efter at han havde solgt to
af sine Billeder, »Fængselsbygningen ved Raad-
og Domhuset« og »En Søndag paa Gulsvig i
Hallingsdal«, til den kgl. Malerisamling. Et Aar
tilbragte han nu i Rom og begav sig derefter til
Grækenland og Tyrkiet, hvor han arbejdede
meget flittig, og hvorfra han, da han henimod
Udgangen af 1837 vendte tilbage til
Fædrelandet, hjembragte en Mængde Studier og Skitser.
Efter en af disse malede han det 1838 udstillede
Hovedværk »En tyrkisk Notarius opsætter en
Kontrakt mellem en Mand og en Kone foran
Moskeen Top-Hauka i Konstantinopel«; dette
Arbejde hædredes med Udstillingsmedaillen, og
1839 blev han Medlem af Akademiet paa »Scene
af det offentlige Liv i Orienten; Motiv fra
Smyrna«. S. A. rejste han, efter at have giftet sig,
for anden Gang til Italien, hvor han til Trods
for sit vaklende Helbred fik udrettet
overordentlig meget; ogsaa efter sin Hjemkomst 1841
udfoldede han en omfattende Virksomhed, dels
som Maler, dels, fra 1844, som Prof. ved
Akademiets Modelskole. — R. hørte til Eckersberg’s
dygtigste Disciple; han var en solid Tegner og
dygtig i Perspektiven; i Farven og det
maleriske kan han være noget tør. Højest naar han
som Portrætmaler, om end Personopfattelsen
aldrig er synderlig dyb, og i sine
Arkitekturbilleder; i sine Genremalerier naar han næppe
nogen Sinde uden for det illustrationsmæssige. Af
hans Arbejder maa foruden de tidligere nævnte
fremhæves det meget smukke »Kapellet i
Klosteret S. Benedetto i Subiaco« (1843),
»Østerlændere ved et Parti Skak uden for et tyrk.
Kaffehus« (1845) og »Skagboer ude ved Stranden en
smuk Solskinseftermiddag«; andre Hovedværker
er »Vindenes Taarn i Athen« (1839), »Torvet i
Amalfi« (1842), »En Morgen paa Piazza marina
i Palermo« (1844, Thorvaldsen’s Mus.), »Parti
paa Akropolis« (1845) og »Brønden paa Pladsen
S. Sophia i Konstantinopel« (1846). De to
nytestamentlige Billeder, der kendes af ham,
»Jesus i Gethsemane« (1840, Tjæreby Kirke) og
»Christus paa Korset« (1848, Ribe Domkirke), er
af ringe Værd.
(S. M.) P. J.

Rørdal, Fabriksby ved Limfjordens sydlige
Kyst c. 3 km NØ. f. Aalborg (Nørre Tranders
Sogn, Fieskum Herred, Aalborg Amt), havde 1.
Febr 1921 52 Gaarde og Huse og 495 Indb. (1901:
268). Byen bestaar, foruden Skole, hovedsagelig
af Boliger for de c. 700 Arbejdere ved den
derværende store »Aalborg Portland-Cementfabrik«,
der er A/S og anlagt 1891. Den er meget
moderne indrettet, har eget Vand- og
Elektricitetsværk samt egen Udskibningshavn og fabrikerer
nu over 1 Mill. Tdr Cement aarlig.
M. S.

Rørdam, gl dansk Præsteslægt, hvis
Stamfader, Sognepræst i Stovby og Hornum Frants
Matsen
, 1584 deltog i Prins Christians
Hylding i Viborg. Hans Sønner tog Slægtsnavnet
Brun. Først en Sønnesøns Sønnesøn, Provst i
Ringsted Herred, Sognepræst i Vigersted og
Kværkeby Holger R. (1700—83), antog
Slægtens nuv. Navn. Dennes Søn, Provst i
Hardanger Provsti, Sognepræst i Kindservig
Christian Bolle R. (1743—1802), der blev nævnt
som den bedst oplyste Præst i hele Bergens
Stift, var Fader til Provst i Merløse og Tudse
Herreder, Sognepræst i Tølløse og Aagerup
Thomas Schatt R. (1776—1831) og til
Kaptajn i Artilleriet, Overtoldbetjent ved Vallø
Saltværk Jacob R. (1779—1852), hvis Efterslægt
blomstrer i Norge. Den førstnævnte af disse to
Brødre blev Fader til Sognepræst i Hammer og
Lundby, Dr. theol. Hans Christian R.
(1803—69), der ved adskillige Skr og ved sin
Deltagelse i de kirkelige Forhandlinger vandt
et i alle Lejre anset Navn, til Sognepræst i
Ondløse og Søndersted Hans Nicolai
Kellermann R.
(1804—84) og til Sognepræst i
Lyngby Peter R. (s. d.). Dr. H. C. R. var atter
Fader til Sognepræst i Lyngby, Dr. theol. et
phil. Holger Frederik R. (s. d.) — hvis
Sønner er Prof. Kristian R. (s. d.), fhv.
Medlem af Folketinget, Stabslæge Holger R. (f.
1863) og Oberst Halfdan R. (f. 1869) — og til
Biskop, Dr. theol. et phil. Thomas Skat R.
(s. d.), hvis Sønner er Hovedredaktør af
Hagerup’s illustrerede Konversationsleksikon, cand.
mag. Erling R. (f. 1869), Forstander for
Statsseminarierne i Jelling og Haderslev, Pastor
Hemming Skat R. (f. 1872) og den fra
Striden om Daabsritualet kendte
Valgmenighedspræst i Ryslinge Torkild Skat R. (f. 1876).
Ovenn. Sognepræst H. N. K. R. var Fader til
Sognepræst i Gamtofte Thomas Ludvig R.
(1836—94), der arbejdede paa at tilvejebringe
Forstaaelse imellem den grundtvigske Retning
og dens kirkelige Modstandere, til Sognepræst i
Fanefjord Hans Kristian R. (1842—1924),
hvis Søn er Forf. Valdemar R. (s. d.), og
endelig til Intendant for den kgl. Civilliste,
Oberst, Kammerherre Christian Holger
R.
(1846—1916), hvis Søn, Kaptajn,
Kammerjunker, Mag. scient. Hans Nicolai
Kellermann R.
(f. 1878), har offentliggjort
videnskabelige kem. Afh., bl. a. i Videnskabernes
Selskabs Skrifter.
P. B. G.

Rørdam, Holger Frederik, dansk
Præst og Kirkehistoriker, f. 14. Juni 1830 i
Laastrup, d. 12. Maj 1913 i Lyngby. Hans Fader
var den bekendte Præst Hans Christian R. R.
blev Student 1847 og cand. theol. 1853, hvorefter
han kastede sig over hist. Studier og udgav 1855
»De danske og norske Studenters Deltagelse i
Kjøbenhavns Forsvar mod Karl Gustaf«. 1854
var han Medstifter af »Nordisk
Universitetstidsskrift«, 1857 blev han Medlem af Bestyrelsen for
Selskabet for Danmark’s Kirkehistorie og
Udgiver af dets Tidsskr. »Kirkehistoriske
Samlinger«, som han har fyldt med sine flittige Arkiv-
og Biblioteksundersøgelser, især fra 16. og 17.
Aarh. Fra nu af er R.’s Navn uadskillelig
knyttet til dansk Historieforskning, som han har
søgt at tjene under alle Forhold. 1860—64 var
han Sognepræst i Satrup i Angel, hvor det
kirkelige og nationale Liv optog ham stærkt, men
alligevel fik han Tid til at fuldende sit Skr. om
»Kjøbenhavns Kirker og Klostre i
Middelalderen« (1859—63) og give værdifulde Bidrag til
Sønderjyllands Kirkehistorie i »Kirkekalender

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0739.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free