Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 708 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rør (for Vædsker og Luftarter - Røra - Røraas - Rørblad - Rørbroer - Rørbrønde - Rørbye, Martinus Christian Wesseltoft

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ægformede Tværsnit (Fig. 4) frembyder samme
Fordel som Tværsnittet Fig. 2, og er, naar
Lysarealet er givet, lettere at passere, men kræver
større Udgravningsdybde. Alle de her nævnte
R. kan ogsaa samles ved at forsyne Rørene med
Not i begge Ender og støbe det derved
dannede ringformede Rum ud med varm, flydende
Asfalt; for at faa Styr paa Rørene kan man da
forme Endefladerne, som Fig. 4 viser. Asfalten
størkner straks og giver en Forbindelse, der er
stærkere og mere vandtæt end selve Rørene.

Overstiger Rørvidden c. 1 m, bliver Rørene
uhaandterlige, og man støber da Ledningen paa
Stedet i den udgravede Rende eventuelt under
Anvendelse af fabrikstøbte Bundblokke, der
anbringes paa Plads i Graven (Fig. 5), hvor da
Sidevæggene og Overdelen støbes. Heller ikke
1 m R. og de nærmest lavere Dimensioner tages
altid fra Fabrik, thi det kan ofte betale sig at
undgaa Transporten ved at støbe dem
umiddelbart ved Graven, saa de blot skal sænkes ned.

b. Metalrør. Af disse omtales Bly-,
Kobber-, Staal-, Støbejerns-, Svejsejerns-, Tin- og
Zinkrør i særlige Artikler.
Aluminiumsrør bruges til Ledninger for destilleret Vand.
Bronzerør fremstilles enten ved
Mannesmannsvalsning ell. med loddet Fuge; de bruges
til Kondensatorer, der køles med Havvand,
undtagelsesvis til Vandledninger, der skal se
godt ud, samt til Rækværkslister, og er da ofte
forstærkede ved et indlagt Jernrør; de
indeholder som Regel kun c. 2 % Tin. Messingrør
har enten en loddet Fuge ell. er fremstillede
sømløse ved Støbning med paafølgende
Trækning; de anvendes baade haardtrukne og
udglødede; de indeholder 30—40 % Zink, den
ydre Diameter er 17—22 mm, Vægtykkelsen
0,75—1,5 mm; Kondensatorrør, der køles med
Havvand, er fortinnede; fine Vandrør forniklede.
Fjedrende Messingrør, hvis Væg er bølget i
Længdesnit, bruges til Dampslanger, f. Eks. ved
Rensning af Kedelrør for Sod.
Muntzmetalrør fremstilles ved Strengpresning, hvorved den
forud støbte Blok indsættes i Cylinderen, og
Stemplet er forlænget med en Dorn, der
gennemlokker Blokken og under den paafølgende
Udpresning af denne danner Kernen i
Pressecylinderens Bundaabning; efter Presningen
eftertrækkes Rørene paa normal Maade.
E. Su.

Fig. 2.

Fig. 3.

Fig. 4.

Fig. 5.

Røra, Herred, Inderøy Sorenskriveri,
Indtrøndelag Politidistrikt, Nord-Trøndelag Fylke,
(1920) 883 Indb., 28,9 km², svarer til R. Sogn
af Inderøy Præstegjæld. Herredet ligger paa
Østsiden af den indre Trondhjems Fjord
mellem Levanger og Stenkjær. Ved Jernbanen og
Hovedvejen, som begge gaar parallelle i Retning
N.—S., deles Herredet i et vestligt og et østligt
Parti. Det vestlige udgør den bedst opdyrkede
Del; højest er her det trigonometriske Punkt
Tverkilhaug (207 m). Her ligger mange store
Gaarde, Statens Havebrugs- og Planteskole,
Poststationen og Dampskibsanløbsstedet Hylla. Paa
Østsiden af Jernbanelinien hæver Terrainet sig
i skovbevoksede Aaser op til 447 m i
Marsteinen, længst i Ø., det danner Grænsefjeld mellem
flere Herreder. Her ligger ogsaa Floaaskam
(358 m) og Lauhaugen. Vande og Elve er faa og
ubetydelige. Gennem Herredet gaar
Hell—Sunnan-Banen, som har Stationen R.
Dampskibsanløbsstedet er som nævnt ved Hylla. Foruden
Hovedvejen er der mange Gaardveje, og den
træbelagte Bygdevej fra R. til Kvam (14 km),
hvor Automobilrute opretholdes. Agerbrug og
Kvægavl er Herredets Hovednæringsveje. Af
Arealet er 8,7 km² Ager og Eng, 10,6 km² Skov,
0,46 km² Ferskvand, Resten Snaufjeld og Myr. Af
industrielle Anlæg mærkes et Kalkværk, et
Elektricitetsværk og en Kaffetilsætningsfabrik.
Antagen Formue 1921 var 2,5 Mill. Kr. og Indtægt
762966 Kr.
M. H.

Røraas, se Røros.

Rørblad, se Blæseinstrumenter.

Rørbroer ell. Tunnelbroer, se Broer,
S. 52.

Rørbrønde, mindre Brønde af brændt Ler
ell. Beton, bestemt til at tilbageholde
Urenheder i Afløbet fra Bygninger, Gaardspladser
m. m.
A. Bj.

Rørbye, Martinus Christian
Wesseltoft, dansk Maler, f. i Drammen 17. Maj
1803, d. i Kbhvn 29. Aug. 1848. Som 11 Aars
Dreng kom R., hvis Forældre var danske, til
Kbhvn. 1820—26 gennemgik han Akademiet;
desuden lærte han privat at male hos Eckersberg
og udførte under denne et stort Portræt af
Frederik II til Sorø Akademi; 1824 havde han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>