Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sagittidæ - Sagkyndig - Sagn - Sagndyr - Sago - Sagopalmer - Sagoskin - Sagrada Bark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bag ved Hovedet findes et ringformet Organ,
besat med Fimrehaar; det tydes som
Lugteorgan. S. er tvekønnede, Æggestokkene findes
i Væggen af Kropsegmentets Hulrum og
munder hver ud gennem en bugtet Gang;
Sædkirtlerne findes paa tilsvarende Sted i
Halesegmentet, men Kønsstofferne falder ind i
Hulrummet, hvor de udvikles videre og derpaa
udføres gennem 2 Sædledere, der er forsynede
med Udvidelser (Sædblærer). Udviklingen
foregaar direkte uden Forvandling. S. opstilles nu
oftest som en særlig Dyrerække og viser ikke
sikkert nærmere Slægtskab med andre
Dyrerækker; de er fritsvømmende Rovdyr; de fleste
har en meget vid Udbredelse og forekommer i
Plankton i alle Have, ogsaa hos os (Sagitta,
Spadella o. a.). (Litt.: O. Hertwig, »Die
Chaetognathen« i »Jenaische Zeitschrift für
Naturw.«, 14. Bd, [1880]; L. Doncaster,
On the Development of Sagitta i Quart. Journ.
micr. sc. XLVI [1903]).
T. K.
Sagkyndig, den, der sidder inde med
særlige Kundsaber og Erfaring i en vis Retning,
Ekspert (smlg. Skøn).
Sagn, se Folkeminder.
Sagndyr, Fabeldyr, Dyr, som kun kendes i
Beretninger af sagnagtig ell. fantastisk Art. En
stor Del er fantastiske Forbindelser af Fugl
med Rovdyr ell. Slange: Basilisk, Drage,
Grif, Sfinks. Deres Navne er med gr.-rom.
Kultur spredte over Landene; men selve
Skikkelserne kendes tidligst fra Forasien og
Ægypten. Deres Bet. er dels en fantastisk i
Oldtidens og Middelalderens Eventyr og fantastiske
Landsbeskrivelser ell. Dyrebøger
(Physiologus, Bestiaire), dels en symbolsk
(f. Eks. Dragen = Synden). En særlig Stilling
har Enhjørningen, en Hest med et
spidst snoet Horn i Panden, der troedes at leve
i Indien og Afrika; Grundlaget herfor synes at
være misforstaaede Beretninger om
Næsehornet. I Middelalderens Kunst betyder
Enhjørningen Jomfruelighed.
(A. O.). H. El.
Sago, Sagogryn, er den til Korn formede
og derpaa ved Opvarmning forklistrede
Stivelse, som findes i Marven af forsk. Palmer,
navnlig af de især paa Sumatra og Borneo
dyrkede Metroxylon Rumphii og M. læve. Naar
Palmen er tilstrækkelig fuld af Marv, fældes
den, og Marven udskrabes. Hovedmængden
forsendes til Singapore, hvor den udvaskes med
Vand og renses paa forsk. Maade, hvorved faas
den saakaldte Sagostivelse ell.
Sagoarrowroot. Denne danner et fint, mathvidt
Pulver, ofte med et svagt gulrødt Skær, der
under Mikroskopet viser sig at bestaa af
0,015—0,060 mm lange, 0,024—0,045 mm brede og tykke
Korn, af [hvilke de fleste har ægrund Form,
ofte med affladede Fremspring, stammende fra,
at mange Korn er sammensatte, idet de bestaar
af et stort Hovedkorn og 1—2, sjældnere 3
mindre, flade, hvælvede Smaakorn. Kornene har
en ekscentrisk liggende, rund Kernehule, der
ofte er spaltet, og viser sædvanlig en tydelig
Lagdeling. En ringe Mængde af denne Stivelse
sælges som Arrowroot, men Hovedmængden
benyttes til Fremstilling af den saakaldte ægte
ell. ostindiske S., idet den fugtige Stivelse
trykkes gennem en grov Si, hvorpaa de derved
dannede Smaaklumper afrundes ved Rystning.
De sorteres derpaa ved Sigtning efter
Størrelsen og opvarmes til sidst over en svag Ild paa
en Jernplade under stadig Omrøring, saaledes
at der foregaar en mere ell. mindre
fuldstændig Forklistring af Stivelsen. Ostindisk S. gaar
i Handelen i fl. Sorter, der adskilles efter de
enkelte Korns Størrelse, Farve og Finhed. De
enkelte Korns Diameter kan variere mellem 1
og 4 mm, og Kornene kan enten være rent
hvide og gennemskinnelige, Perlesago, ell.
gulligrøde ell. brunlige. Den rødlige Farve faas
ved Farvning med rødt Ler, den brunlige ved
Tilsætning af brændt Sukker. Foruden
ostindisk S. gaar i Handelen ogsaa den meget rene
jap. og kin. S., der faas af Marven af forsk.
Arter Cycas, og javansk S., der faas af
Sukkerpalmens Marv. Brasiliansk S. ell.
Tapiocagryn fremstilles af Manihot,
enten paa samme Maade som S. af
Sagostivelse ell. i Form af hvide Skorper, der bestaar
af enkelte Korn, som er bragte sammen til en
haard Masse, og som fremstilles ved Tørring
af den fugtige Stivelse paa opvarmede, flade
Jernpander. Et lgn. Produkt fremstilles ogsaa
i Frankrig af Manihot, ofte med Tilsætning af
Gulerødder (Tapioca Crécy), med Suppeurter
(T. julienne) ell. med Kakaopulver (T. au
Cacao), — Baade S. og Tapioca erstattes i de
senere Aar i den europ. Handel ofte med den
saakaldte Kartoffelsago, der fremstilles
af Kartoffelstivelse paa samme Maade som S.
Den kan ofte let kendes fra denne ved sin
renere Farve og ved Grynenes mere
regelmæssige Form og Størrelse, ligesom den undertiden
lettere lader sig koge ud med Vand end den
ægte S. Imidlertid fremstilles den ogsaa saa
skuffende lig denne, at den først kan
identificeres ved en mikroskopisk Undersøgelse.
Den har som Næringsmiddel ganske den
samme Værdi som ægte S.
K. M.
Sagopalmer kaldes saadanne Palmer, hvis
Marv anvendes til Fremstilling af Sago; især
benyttes Metroxylon Rumphii (se
Metroxylon), der er den egl. Sagopalme. Sago kan i
øvrigt ogsaa fremstilles af Corypha-Arter og af
de til Koglepalmerne hørende Cycas-Arter (se
Cycas).
A. M.
Sagoskin [sa’gåskin], se Kagoskin.
Sagrada Bark, Cascara sagrada,
Purshianabark (Cortex Rhamni Purshiani) af Rhamnus
Purshianus D. C. (se Vrietornfamilien).
Barken indsamles i det vestlige Nordamerika,
især i Staterne Washington og Oregon; den
bestaar saavel af Stamme- som af Grenbark og
danner flade, sammenrullede ell. rørformede,
omtr. 10 cm lange og indtil 4 mm tykke
Stykker. Yderfladen har en rødbrun Kork, som dog
ofte dækkes af et graaligt Lag af Laver.
Inderfladen er gulligbrun ell. mat rødbrun, fint
længdestribet. S. lugter svagt, ejendommeligt
og smager bittert. Den indeholder Glykosidet
Frangulin, samt Emodin og anvendes som mildt
aflørende Middel, der kan benyttes i længere
Tid uden Tilvænning. Forinden Anvendelsen
skal Barken lagres mindst eet Aar, hvorved et
Toksin, som kan bevirke Kolik og Opkastning,
destrueres.
B. G.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
