Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saint-Germain, Claude Louis de - Saint-Germain, Josephe - Saint-Germain-des-Prés - Saint-Germain-en-Laye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter Fredsslutningen høje Kommandoposter i
Grænseprovinserne. I Syvaarskrigen fæstnede
han sit militære Ry; ved Rossbach, Krefeld og
Korbach udmærkede han sig i lige Grad ved
personligt Mod og Førersnille. Faa ell. ingen
af Datidens fr. Generaler besad hans Indsigt
i Krigskunsten, han var elsket og beundret af
sine »Undergivne, men af Magthaverne var han
ilde lidt; oprørt over den usle Krigsførelse lod
han sig ofte henrive til en Kritik, der skurrede
ilde i deres Øren. Han blev paa mange Maader
krænket og tilsidesat, opgav til sidst Kampen
og gik 1760 uden Orlov til Holland. Den danske
Regering, der tidligere havde søgt at knytte
S. G. til sig, henvendte sig paa ny til ham, og
denne Gang med Held; 1761 kom han til
Holsten, hvor en stor Del af Hæren var samlet for
at værge Rigets Neutralitet under
Syvaarskrigen; han fik Lejlighed til at gøre et flygtigt
Bekendtskab med danske Militærforhold og
fremsatte en skarp Kritik over Tilstanden,
ledsaget af Forslag til Afhjælpning af de
værste Mangler. Han blev udnævnt til
Generalfeltmarskal og overtog 1762 Kommandoen over
Hæren ved Sydgrænsen; denne var alt andet end
krigsberedt, men i 4 Maaneder forsynede han
den med lette Tropper, Train, Sundhedsvæsen
o. s. v., samtidig med at han indøvede
Regimenterne og sammenarbejdede dem, saa at han
i Juli kunde rykke ind i Mecklenburg med en
Felthær paa 27000 Mand for at møde
Russerne. Ved Tsar Peter III’s Afsættelse endtes
imidlertid Fjendtlighederne, inden de ret var
begyndte, og Danmark fik ingen Brug for S. G.’s
Feltherretalenter; saa meget desto større blev
hans Bet. som Hærorganisator, og det skønt
han paa dette Omraade savnede Erfaring,
ligesom han var ukendt med Hæradministration.
Han havde et klart Blik for, hvorledes en
tidssvarende Armé skulde være indrettet; han
besad Energi og Initiativ og kunde give kloge
Direktiver til Afhjælpning af den danske Hærs
Mangler; men han var stejl og egenraadig,
manglede Forhandlingsevne og forstod ikke at
vinde de ingenlunde udygtige Mænd, der skulde
være hans Medarbejdere. Hans Reformer var
meget omfattende; han gav den militære
Centralstyrelse en Organisation, som den i
Hovedtrækkene bevarede til 1808, omordnede
Regnskabsvæsenet, indførte et Normalbudget,
reducerede Gardeafdelingerne og ophævede
Landmilitsregimenterne, nedlagde de overflødige
Fæstninger, reorganiserede Artilleri- og
Ingeniørkorpserne, forbedrede
Befalingsmændenes og Mandskabets Vilkaar, ryddede op i
Officerskorpset, regulerede
Forfremmelsesforholdene og sørgede for syge og udslidte Krigere. I
taktisk Henseende indførte han Forbedringer,
der sigtede til at gøre Tropperne mere
feltdygtige, ligesom han drog Omsorg for
Vaabentilvirkningen. De allerfleste af S. G.’s
Reformer betegnede betydelige Fremskridt; men han
gik for doktrinært til Værks, glemte at
berede Jordbunden, inden han nedlagde
Sædekornet, og tog intet Hensyn til, at dette maatte
være akklimatiseret, om det skulde fæste Rod.
Han forstod ikke at bygge videre paa det
Grundlag, der fandtes i Forvejen, hvad der
navnlig traadte frem i hans Planer til den
norske Hærs Omordning: han var og blev en
Udlænding uden Kendskab til dansk og norsk
Sæd og Skik, og under Forsøgene paa at
gennemføre sine i og for sig rigtige Ideer begik
han mange Misgreb, der jævnlig fik dem til at
strande. Kort efter Frederik V’s Død (1766)
blev han styrtet, og skønt den lunefulde
Christian VII snart kaldte ham tilbage, maatte
han efter et halvt Aars Virksomhed forlade
Landet i Efteraaret 1767; det var Frygten for
Rusland, der fik den danske Regering til at
fjerne ham. S. G. og hans Tilhængere havde
intrigeret mod de russ. Sendemænd i Kbhvn og
søgt at faa Forhandlingerne om Mageskiftet
mellem de oldenborgske Grevskaber og det
hertugelige Holsten til at strande. 1771 blev S. G. atter
kaldt tilbage, men efter Struensee’s Fald forlod
han Danmark for stedse. Han fik en rundelig
Pension, som han lod kapitalisere; men ved
et Uheld mistede han hele sin Formue og
levede i yderlig Armod i Elsass, da han 1775 til
alm. Forbavselse blev sat i Spidsen for den fr.
Hærstyrelse. Trods sin fremskredne Alder tog
han ufortrødent fat paa Arbejdet, og skønt han
fandt megen Modstand, lykkedes det ham at
gennemføre adskillige Reformer. Han
reducerede Gardetropperne, ophævede Militsen,
afskaffede Handelen med Officerspatenter,
forbedrede Artilleriet, egaliserede Regimenterne
og bidrog ikke lidet til at give Hæren en
saadan indre Styrke, at den kunde overleve
Revolutionen. Tiden var dog ikke moden for den
fulde Gennemførelse af S. G.’s Ideer. 1777
nedlagde han Arbejdet og trak sig træt og
misfornøjet tilbage; Aaret efter døde han i sin
Fribolig paa Arsenalet. I Frankrig som i
Danmark blev hans Arbejde kun halvgjort, men i
begge Landes indre militære Historie har han
sat sig varige Spor, og de fleste af hans Ideer
sejrede, da Tiden blev moden for dem. (Litt.:
Mémoires de St. G. [1779]; Corresp. particul.
du comte de St. G. [1789]; Mention. St. G. et ses
réformes [1884]; »Milit. Tidsskr.«, XXI;
Reverdil, »Struensee og det danske Hof« [1916];
C. A. Trier, »Ulr. Ad. Holstein« [1916] og
»Breve fra Grev St G. til Grev H. V. Schmettow«
[»Danske Magasin«, 6., IV, 1925];
Rockstroh. »Den nat. Hær i Danmark«, III [1925]).
Generalløjtnant A. Tuxen.
Saint-Germain [sæ-зær’mæ], Josephe,
Alkymist og Eventyrer (1692—1784), stammede
sandsynligvis fra Portugal og optraadte under
forsk. Navne, som Aymar og Markis de
Betmar. Han bevægede sig i de fine Kredse i
Europas Hovedstæder og skaffede sig Adgang til
Hofferne, hvor det lykkedes ham ved sine
alkymistiske Kunster at indynde sig hos forsk.
Fyrster, bl. a. Landgreve Karl af Hessen, hos hvem
han døde. (Litt.: Oakley, The Comte de
S.-G. [Lond. 1912]).
Saint-Germain-des-Prés
[sæ-зær’mæ-de-’pre], ældste Kirke i Paris, bygget i romansk
Stil (11. Aarh.), Rest af et berømt Abbedi,
grundlagt 558 af Childebert og fra 754 helliget
til S. G., Biskop af Paris.
E. St.
Saint-Germain-en-Laye [sæ-зær’mæ-ã-læ].
By i det nordlige Frankrig, Dept
Seine-et-Oise, ligger særdeles smukt paa et Højdedrag
ved venstre Seine-Bred, 13 km V. f. Paris.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
