- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
808

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saintsbury, George Edward Bateman - Saint-Servais - Saint-Servan - Saint-Sever - Saint-Simon, Claude Henri de Rouvroy de

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Literature (1896), A History of Criticism (1900—04),
A History of English Prosody (1913) og The
English Novel
(1913). 1920 udkom hans
morsomme Notes on a Cellarbook.
(T. L.). I. O.

Saint-Servais [sæ-sær’væ], By i den belg.
Prov. Namur, 1 km V. f. denne By. Maskin- og
Emailleindustri. (1920) 6353 Indb.
G. G.

Saint-Servan [sæ-sær’vã], By i det
nordvestligste Frankrig, Dept Ille-et-Vilaine, ved
Rance-Mundingen, en Bugt fra Kanalen, og tæt
S. f. St Malo, fra hvilken den er skilt ved en
Bugt, og sammen med hvilken den udgør en
befæstet Stad, 12800 Indb. Af fremtrædende
Bygninger findes et Fort paa en mod V. fremskudt
Halvø, et gl befæstet Taarn fra 14. Aarh., Kirken
Ste Croix og et moderne Raadhus. Byen har et
Collège, et Kasino og Søbade, en Havn, hvortil
Byens Erhvervsliv i høj Grad er knyttet, idet
der drives Skibsbyggeri, Sejlads og Handel med
Tømmer, Salt og Fisk. Torpedobaadsstation.
(M. Kr.). E. St.

Saint-Sever [sæ-sö’væ.r], By i det vestlige
Frankrig, Dept Landes, ligger paa en Bakke paa
venstre Side af Adour, S. f. Mont-de-Marsan,
4500 Indb. S. S. har en i romansk Bygningsstil
opført Kirke (en tidligere Klosterkirke fra
10.—15. Aarh.), Mindesmærke for General
Lamarque, der er født i S. S., Collège,
Agerbrugskammer, Kalkværk, Handel med Fjerkræ, Heste og
Hornkvæg. Byen er opstaaet omkr. et Abbedi,
og den har lidt meget i Religionskrigene. —
Arrond. S.-S. (8 Canton’er) har 76000 Indb.
(M. Kr.). E. St.

Saint-Simon [sæ-si’må], Claude Henri
de Rouvroy de
, Greve, fr.
samfundsvidenskabelig Forf., f. i Paris 17. Oktbr 1760, d. smst.
9. Maj 1825. S.’s Afstamning — han mente selv,
den var at føre tilbage til Karl den Store —
spiller en Rolle
ikke blot i hans
Liv, men ogsaa
i hans
Tænkning. Tidlig
blev det S.’s
Storhedsdrøm,
at han havde
en Mission at
udføre, og saa
godt som hans
hele Liv blev
optaget af
Forberedelser til at
gennemføre
den. Fra denne
Idé udgaar alle
hans
Bestræbelser, den gør
ham til en
utrættelig Forkynder, til Visionær og
Religionsstifter. S. førte et omskifteligt Liv. Han fik
en militær Opdragelse, hvad der ikke hindrede
ham i samtidig at gøre Bekendtskab med de
hist. og filos. Videnskaber. D’Alembert var en
Tid hans Lærer, og han paavirkedes stærkt af
Encyklopædisterne; 1779 drog han til Amerika,
hvor han kæmpede for Uafhængighedens Sag,
indtil han haardt saaret maatte forlade
Tjenesten. 1783 vender S. tilbage til Frankrig og
forlader kort Tid efter Militærtjenesten for helt at
vie sig filos. Studier og den sociale Mission, der
nu dæmrede for hans Bevidsthed. Han ønskede
imidlertid først at sætte sig ind i forsk.
Videnskaber og udvide sine Erfaringer ved Rejser. I
Spanien virker han for at forbinde Madrid med
Havet, besøger England og Tyskland og
optræder i Holland som selvbestaltet diplomatisk
Agent. Denne Omtumlen afbrydes af
Revolutionen, under hvilken hans Families store Formue
gik tabt. For at kunne udrette saa meget mere
for sine sociale Ideers Fremme vil han først paa
ny genvinde de materielle Midler; hans Ønske
er at omgive sig med Lærde, grundlægge et
Akademi for sociale Videnskaber, udgive en ny
stor Encyklopædi som Organ for sine Ideer og
Planer. For at kunne iværksætte alt dette driver
han 1790 omfattende Handelsspekulationer i
Revolutionens Omkalfatring af
Ejendomsforholdene. Heldet følger ham; men den Formue,
hvormed han trækker sig tilbage, smelter snart
sammen ved den Rundhaandethed, han
udfolder, ikke mindst over for den Kreds af Lærde
og Kunstnere, han samlede om sig. Inden et Par
Aar er han ruineret, og hans Liv forblev herefter
en stadig fortsat Kamp med den materielle Nød,
indtil han i sine sidste Leveaar fandt en Del
Tilhængere, der sørgede for hans Udkomme. —
S.’s Forfatterskab begynder først sent, og først
i den fattige Periode af hans Liv. Sine sociale
Ideer fremsætter han første Gang i større
Udførlighed i det fragmentariske Værk L’Industrie
(1817—18), hvori dog Aug. Thierry har en
væsentlig Andel. 1819 lykkedes det S. at
grundlægge et Tidsskrift, L’Organisateur. 1821—23
udkommer endelig Le système industriel. Dette
Værks Tendens er at paakalde de styrendes
Opmærksomhed for de Samfundsklasser, hvis
eneste Eksistensmiddel er deres Arbejdskraft. Til
dette Værk sluttede sig fire Hæfter moralske
Betragtninger, henvendte til Næringslivets Mænd,
Catéchisme des industriels (1823—24), og hvis
3. Hæfte, der bærer Undertitlen Système de
politique positive
, har en særlig Interesse, da det
i sin Helhed er forfattet af hans daværende
Sekretær Auguste Comte, som her nedlagde det
første Udkast til sin, af S. direkte inspirerede
Filosofi. I sit filos. Testamente Le nouveau
Christianisme
(1825), der indeholder hans religiøse
Program, forkyndes en ny Kristendom:
Religionens Hovedopgave er at hæve Underklassen
fysisk og moralsk, saaledes at de enkelte
Individers naturlige Anlæg kan komme til Udfoldelse.
Arbejderne staar hjælpeløse og forladte, da den
besiddende, organiserede Middelklasse kun
kæmper mod Feudalvæsenet for en politisk Frihed,
der ikke har Interesse for Arbejderne. Disse
forlanger en Omorganisation af Samfundet, der
kan forbedre deres Levevilkaar, saaledes at
enhver kan arbejde efter sin Evne og faa Løn
efter det ydede Arbejde. En saadan Udvikling
er efter S. ikke blot ønskelig, men den er efter
de givne økonomiske og sociale Forhold en hist.
Nødvendighed. S., der ellers henregnes til de
utopiske Socialister, har her som den første
forklaret Socialismen som en Nødvendighed efter
den givne hist. Udvikling. Efter S.’s Død stod
en Række af hans begejstrede Elever rede til at

C. H. de R. de Saint-Simon.
C. H. de R. de Saint-Simon.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0838.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free