Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 851 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salpetersyrlinganhydrid - Salpetersyrlingæter - Salpeterundersyre - Salpeterundersyrling - Salpêtrière, La - Salpi, Lago di - Salpicon - Salpiglossis - Salpingitis - Salpinx - Salsette - Salso - Salsola - Salso maggiore - Salt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Salpetersyrling, HNO₂; denne spaltes let i
Salpetersyre og Kvælstofilte; 3HNO₂ = HNO₃ + 2NO
+ H₂O. Salpetersyrling er en eenbasisk Syre.
Dens Salte kaldes Nitriter. Med Alkoholer
danner den sammensatte Æterarter, f. Eks.
Amylnitrit. Salpetersyrling kan baade
virke iltende (f. Eks. udskille Jod af Kaliumjodid
i sur Opløsning) og reducerende (f. Eks. affarve
opløst Kaliumpermanganat). Den er sammensat
HO. NO, hvori Radikalet NO kaldes Nitrosyl,
der kan forene sig med elektronegative
Radikaler, for Eksempel NOCl og NOHSO₄.
(O. C.). S. P.

Salpetersyrlingæter, se Ætylnitrit.

Salpeterundersyre, forældet Navn for
Kvælstofoverilte (s. d.).

Salpeterundersyrling, H₂N₂O₂, fremstilles
ved at sætte Saltsyre til Saltene, der kaldes
Hyponitriter, og som faas af Nitriter ved
Reduktion med Natriumamalgam ell. ved
Elektrolyse. S. krystalliserer i hvide Blade, der let
eksploderer, og som er opløselige i mange
Opløsningsmidler. Sølvhyponitrit er
tungtopløseligt. Ved Opvarmning af den vandige Opløsning
spaltes Syren næsten fuldstændig i Kvælstof
forilte, N₂O, og Vand. S. er svag Syre, hvis vandige
Opløsning kun har ringe Ledningsevne; den
danner baade sure og neutrale Salte.
(O. C.). S. P.

Salpêtrière, La [la-salpæ’tr_iæ.r],
»Salpetersyderiet«, Stiftelse i Paris, der anvendes dels
til Asyl for gl. ubemidlede Kvinder, dels til
Sindssygehospital.

Salpi, Lago di, Strandsø i Syditalien, Prov.
Foggia, ligger ved den sydvestlige Bred af
Manfredonia-Bugten, fra hvilken den er skilt ved en
smal Landtange, gennembrudt af Kanaler. S. er
44,4 km² stor og har i den sydøstlige Del
produktive Saliner. Da Søens Omgivelser er meget
usunde af Malaria, søger man at fylde den med
Aflejringer fra Floderne Ofanto og Carapella,
som ledes dertil. I Nærheden findes Ruiner af
det gl Salapia.
C. A.

Salpicon [salpi’kå] (fr.) er en Stuvning med
smaat skaaret Kød, Kalvebrissel, Oksetunge etc.
med Tilsætning af forsk. Grønsager. S.
anvendes enten til Fyldning af Postejer o. l. ell. til
Garnering af kolde Retter. I sidste Tilfælde er
Stuvningen saa stiv, at den, naar den er
afkølet, kan udskæres i forsk. Figurer.
(R. H.).

Salpiglossis Ruiz et Pav., Slægt af
Natskyggefamilien, en- ell. fleraarige Urter med
takkede ell. fjersnitdelte Blade og anselige
Blomster, der har en tragtformet og stærkt
farvet, netaaret Krone, hvis Krave er
uregelmæssig; 1 Støvdrager mangler ell. er gold.
2-klappet Kapsel. 8 Arter i Chile, Peru og Argentina.
Under det i Gartneriet anvendte Navn S.
variabilis er sammenfattet; S. sinuata Ruiz. et Pav.,
S. atropurpurea Grah., S. straminea Hook. og
Hybrider mellem dem, alle enaarige.
A. M.

S. formeres ved Frø, som saas sidst i Apr. ell.
i Maj paa Blivestedet, de unge Planter maa
tidlig udtyndes, hvis det er nødvendigt, da S.
ikke taaler at staa for tæt; en Afstand af
15—20 cm mellem Planterne vil være passende. Den
trives i enhver god, helst ikke nygødet Jord.
(L. H.). P. F.

Salpingitis, Betændelse af Æglederen
(Salpinx);. se Ægledernes Sygdomme.

Salpinx (gr.), Trompet, særlig Krigstrompet.
De gr. Trompeter var i Reglen af lige Form
og temmelig lange.
H. H. R.

Salsette [eng. s䣒set], Ø ved Vestkysten af
Forindien, N. f. Øen Bombay, 624 km² med noget
over 100000 Indb., forbunden saavel med
Bombay som med Fastlandet ved Jernbanebroer og
Broer for Vogne. Hovedstad er Thana, hvor
mange af Bombays Embedsmænd og Købmænd
har Bolig. Paa S. findes flere buddhistiske
Grottetempler fra den tidlige Middelalder.
M. V.

Salso, Flod paa Sicilien, udspringer paa
Antenna-Bjergene i den østlige Del af Prov.
Palermo, strømmer med sydlig Retning ud i
Galtanisetta og danner til Slut Grænsen mellem
denne Prov. og Girgenti. S. er 125 km lang og
udmunder ved Licata. Den kaldes ogsaa
Imeram og er Oldtidens Himera.
C. A.

Salsola, se Sodaurt.

Salso maggiore [-ma’d.зåre], By i
Mellemitalien, Prov. Parma, ligger 10 km SV. f. Borgo
San Donnino. (1911) 12450 Indb. Saavel ved
selve S. som i Omegnen findes flere vigtige
Mineralkilder.
C. A.

Salt. 1) Se Salte.

2) S. bruges i daglig Tale ensbetydende med
Kogsalt, Køkkensalt, Klornatrium,
se Natriumklorid, hvor ogsaa
Forekomsten og Indvindingen af det raa S. af Stensalt,
ved Udfrysning ell. Inddampning af Havvand
ell. Gradering og Indkogning af Saltkilder er
omtalt. Det raa Havsalt, som ogsaa kaldes
Baj-, Bay- ell. Boysalt, har en smudsig,
brunlig ell. rødlig Farve og maa derfor til forsk.
Brug, ligesom andet urent S., først underkastes
en Raffinering. Denne bestaar i en Opløsning og
Omkrystallisering af det urene S., og efter den
Maade, paa hvilken Krystalliseringen ledes, kan
man fremstille S. i større ell. mindre Krystaller
med en større ell. mindre Renhed, alt efter den
Brug, der skal gøres deraf. Angaaende det rene
S.’s Egenskaber se Natriumklorid. —
Foruden som Spisesalt og som Sliksalt for Kvæget
benyttes S. navnlig til Saltning af Fødemidler,
Hø, Huder o. l. samt i den kem. Industri som
Raastof ved Fremstillingen af de allerfleste
Natrium- og Klorforbindelser, navnlig Glaubersalt,
Soda, Natron, Saltsyre og Klor; endvidere i
Metallurgien til Omdannelse af Metaloxyder til
Klorider, i Sæbefabrikationen til Udskilning af
Kernesæber, i Lervarefabrikationen til
Fremstilling af Saltglasur, ved mange kem. Arbejder, i
Mineralvandsfabrikationen m. m. Den aarlige
Produktion af S. anslaas til c. 16 Mill. t. Den
største Produktion har U. S. A., derefter følger
England, Tyskland og Frankrig.

Ved den saakaldte Denaturering af S.
forstaas en saadan Behandling af S., hvorved
det bliver uskikket til Spisebrug. En saadan
Denaturering foretages i Lande, hvor Spisesaltet
er belagt med Saltskat, med S., der skal
benyttes i Landbruget ell. i Industrien, og
bestaar i førstnævnte Tilfælde i en Tilsætning af
Jernoxyd ell. Malurt, i sidstnævnte Tilfælde i en
Tilsætning af de samme Stoffer ell. Tran, Mønje,
Trækul, Kønrøg, Petroleum, Sæbe, Svovlsyre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>