Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saltbæk Vig - Salt Cay - Saltcoats - Saltdal - Saltdannere - Salte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Halvdelen af det inddæmmede Areal kom
efterhaanden atter under Vand, medens Resten, for
det meste dækket af Sand og lerblandet Grus,
kun giver tarvelig Græsning; dog er en mindre
Del under Plov, ligesom der findes nogle
Smaaplantager. En Tid dreves der et ret betydeligt
Aalefiskeri i den 1650 ha store inddæmmede
Sø. Nu er Arealet fra 1898 overtaget af et
Konsortium, »Saltbækvigs Ferskvandskultur«, som
har anlagt en Del Damme paa Terrainet til
Fiskeavl. Fra 1893 er det tørlagte Areal henlagt
under de omliggende Sogne (Kalundborg,
Raklev, Tømmerup, Værslev og Bregninge).
(H. W.). M. S.
Salt Cay [’så.£t-’ki.], britisk-vestindisk Ø
en af Turks-Øerne, 6 km2 stor med 700 Indb.,
der navnlig beskæftiger sig med Indvinding af
Salt.
M. V.
Saltcoats [’så£tkouts], By i det sydvestlige
Skotland, Ayrshire, ved Clyde Fjord, 40 km
Sydvest for Glasgow, er et Badested med (1921)
13477 Indb. Saltudvinding var tidligere
betydelig, men er nu ophørt.
G. G.
Saltdal, Herred, i Salta Sorenskriveri,
Bodø Politidistrikt, Nordland Fylke, 2079,04 km2
med (1920) 3812 Indb., altsaa 1,85 pr km2. S.,
der tillige udgør S. Præstegæld og Sogn,
begrænses af Mo, Beiarn og Skjerstad Herreder,
hvorhos det mod Ø. grænser til Sverige.
Medens Saltfjorden (s. d.) for øvrigt har
Hovedretning fra V. til Ø., gaar dens inderste omtr. 10
km lange Parti nogenlunde ret mod Syd.
Omtrent der, hvor Fjorden bøjer, begynder S. Fra
Enden af Fjorden ved Rognan gaar derpaa en
Dal af vel 60 km’s Længde mod Syd og senere
SØ. indtil Rigsgrænsen. Det er den egl. S., der
gennemstrømmes af Saltdalselven ell. Saltelven.
Denne, der udspringer paa Fjeldene lidt Ø. f.
Rigsgrænsen, har et temmelig roligt Løb og
optager fl. Bielve, af hvilke spec. bør nævnes
Junkerdalselven fra Ø. og Rusaaen fra V.
Rusaaen, der udspringer paa Grænsen af Skjerstad
Herred, er mærkelig derved, at den paa en
længere Strækning gaar under Jorden, hvad der
for øvrigt ikke er mogen stor Sjældenhed for
Elvene i dette Strøg af Landet, særlig i det
S. f. liggende Mo Herred. Bl. de temmelig
mange Vande, som findes i S., bør nævnes det
ganske store Balvand.
Herredet har mange høje Fjelde, blandt hvis
Toppe kan mærkes Nord Saulo (1775 m) og Sør
Saulo (1720 m).
I selve S. drives Kornavl indtil omtr. 40 km
op fra Fjorden, og man faar hyppig et godt
Udbytte. Af Skov findes temmelig meget. Ved
Siden af Agerbrug er Fædrift og Skovbrug
Herredets Hovednæringsveje. Der er ogsaa
adskillig Baadbygning, dels af den kendte
Nordlandsbaad, dels af mere moderne Motorbaade. Af
Arealet er 18,72 km2 Ager og Eng, 278,30 km2
Skov, 106,16 km2 Ferskvand; Resten er Udmark,
Snaufjeld og Myr. Befolkningen deltager
desuden i ikke liden Udstrækning i de store
Fiskerier, særlig i Lofoten. Af industriel Virksomhed
findes en Snedkerfabrik og en Tøndefabrik og
Bjergværksdrift: Marmorbrud og Kobberdrift i
Fauske. Af større Hussamlinger bør mærkes
Rognan, ved Saltfjordens Bund. Inden for
Herredet ligger Vensmoen Sanatorium for
Brystsvage.
Ved S. Kirke nederst i Dalen bar ligget en
Skanse, der var Udgangspunkt for Preben von
Ahnen’s mærkelige Vinterfelttog 1658,
hvorunder det sv. Sølvværk Nasafjäl blev ødelagt.
Gennem S. og videre op gennem Junkerdalen indtil
Fjeldstuen Graddis gaar Kørevej, hvorefter kan
fortsættes paa alm. Fjeldvej til Arjeploug i
Sverige. Nordlandsbanen er planlagt at skulle gaa
gennem den nedre Del af S. og videre N. over
paa Østsiden af Fjorden. Desuden gaar der
Fjeldvej fra Gaarden Rusaanes i S. over til
Dunderlandsdalen i Mo Herred, langs hvilken
Vej findes fl. Fjeldstuer. Antagen Formue (1920)
var 4686000 Kr og Indtægt 1934000 Kr. (Litt.:
S. C. Sommerfelt, »Beskrivelse over S.« i
»Det kgl. norske Videnskabers Selskabs Skr i
19. Aarh.«, Bd 2, Hæfte 2 [Trondhjem
1824—27]; J. Rekstad, »Fjeldstrøket mellem S. og
Dunderlandsdalen« [Oslo 1913; »Norges geol.
Undersøgelse«]; C. Jacobsen, »Saldalen.
Baldoivi Kobberfelter. Deres og deres Ejeres
Historie 1898—1902« [Oslo 1902]).
(P. N.). M. H.
Saltdannere, se halogene Stoffer.
Salte kaldes i Kemien de Forbindelser, der
opstaar, naar Syrernes (ionogene) Brint helt
ell. delvis erstattes af Metal ell. Alkyl. S. af
sammensatte Radikaler som Ammonium
betragtes ogsaa som Metalsalte, og kun disse regnes i
Alm. for egl. S.; de har faaet Navn efter
Kogsalt, Natriumklorid, der hører til de mest
typiske S. Tidligere skelnede man mellem Oxysalte
ell. Amfidsalte af iltholdige Syrer og Haloider af
Halogenbrinterne. S. af Syrer, hvor Ilten er
ombyttet ved Svovl, kaldes Sulfosalte. S. kan
fremstilles ved Behandling af Metal ell.
Metalilte med Syrer ell. ved Neutralisation af en
Syre med en Base, hvorved Syrens Brint og
Basens Hydroxyl danner Vand, medens Metal
og Syrerest danner Salt; f. Eks. CaO + 2HNO3
= Ca(NO3)2 +. H2O ell. 2NaOH + H2SO4 =
Na2SO4 + 2H2O. S. kaldtes derfor tidligere
salpetersur Kalk, svovlsurt Natron o. s. v.; nu
mere korrekt for Kalciumnitrat, Natriumsulfat
o. s. v. Kan et Metal optræde med et forsk.
Antal Valenser, lader man Metallets Navn ende
paa o for de lavere Valenser og paa i for de
højere, f. Eks. Manganosalte, naar Manganet er
divalent, og Manganisalte, naar det er
trivalent; tidligere sagde man Oxydul- og Oxydsalte.
Foruden de normale S., hvor alle Syrens
(ionogene) Brintatomer er ombyttet med Metal, kendes
ogsaa sure, hvor kun en Del er erstattet med
Metal, og hvori der altsaa findes Brintatomer,
der kan danne Brintioner, f. Eks. surt
Natriumsulfat, NaHSO4, primært Natriumfosfat, NaH2PO4
og sekundært Fosfat, Na2HPO4. Paa tilsvarende
Maade er de basiske S. dannet ved, at kun en
Del af Basen er neutraliseret med Syre: f. Eks.
Blyhvidt, OH . Pb . CO3 . Pb . CO3 . Pb . OH.
I vandig Opløsning er alle S. elektrolytisk
dissocieret i positive Metalioner og negative
Syrerestioner, og det er derfor urigtigt at sige,
at der i en Opløsning findes det og det Salt,
der findes kun de tilsvarende Ioner. Kun de
færreste S.’s vandige Opløsninger reagerer
neutralt; Ionerne vil nemlig ofte omsætte sig med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
