Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salwen - Saly, Jacques François Joseph - Salyer - Salyn - Salzach - Salzbrunn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den fører nu Navnet S. og er en bred Strøm,
men stadig usejlbar p. Gr. a. de talrige
Strømhvirvler. Gennem Birma løber den stadig mod
Syd uden at modtage større Bifloder. Efter ved
Grænsen mellem Birma og Siam at have
optaget Thoung-yeng danner den de sidste
Strømhvirvler, træder nu ud i den
nedrebirmanske Slette og udmunder derefter i
Martaban-Bugten. Dens Æstuar deles af Øen Bilugyun i
to Arme: Salween River og Moulmein River, af
hvilke den første er opfyldt af Sandbanker,
medens den sidste er sejlbar for de største
Skibe. Her ligger den betydelige Handelsstad
Malmen.
M. V.
Saly [sa’li], Jacques François
Joseph, fr. Billedhugger, f. i Valenciennes 20.
Juni 1717, d. i Paris 4. Maj 1776. Elev af
Coustou og af Kunstakademiet i Paris; udviklede
sig hurtigt,
vandt alle
Akademiets
Præmier, 1738 le grand
prix de Rome,
med hvilken
han studerede i
Syden i 8 Aar
og udførte
forskellige Statuer,
navnlig Kopier
efter Antikker,
samt udgav et
større
kobberstukket
Vaseværk efter egne
Kompositioner
i udpræget
Rokokostil.
Hjemvejen lagde han
over
Valenciennes og lovede Byen uden Betaling at modelere en
Rytterstatue af Ludvig XV, et Løfte, som dog
først langt senere blev indfriet. Efter at han
1751 var bleven Medlem af Paris-Akademiet paa
»En ung Faun med et Gedekid«, modtog han
1752 gennem den danske Gesandt i Paris, Grev
Moltke, en Opfordring til at komme til Kbhvn
for der at udføre et Monument for Kong
Frederik V; han skulde lønnes derfor med 150000 frc.
foruden fri Bolig og Atelier paa Charlottenborg,
og Pengene udredes af det kgl. asiatiske
Kompagni, som netop i disse Aar havde haft en
ualmindelig stor Dividende. Efteraaret 1753
kom S. til Kbhvn og gav sig straks i Færd med
Arbejdet, idet han opr. støttede sig til et
Udkast af den kort i Forvejen afdøde Marcus
Tuscher, men senere helt frafaldt denne Idé,
efter hvilken Monumentet skulde have været
prydet med adskillige Bifigurer; den endelige
Model kom til at bestaa ene af Kongens
Rytterstatue paa et højt Fodstykke. Samme Aar som
det kgl. Akademi for de skønne Kunster blev
oprettet (1754), modtog S. Udnævnelsen til
Professor ved det; kort efter blev han dets
Direktør, men tog sin Afsked efter Omordningen
1771. Modellen var færdig 1764, men der gik 4
Aar, inden den blev støbt i Bronze af
Franskmanden Pierre Gor: en Del forhaledes Værket
ved idelige Kævlerier mellem, Billedhuggeren
og Støberen; en enkelt Gang gik det hermed
endog saa vidt, at Gor paa aaben Gade
gennempryglede S. med en Tamp. Med Ciselering
o. s. v. medgik endnu rigeligt to Aar, saa
Statuen først 1770 kunde afsløres paa Amalienborg
Plads som Midtpunkt mellem de fire af Eigtwed
opførte Palæer.
S.’s Rytterstatue i Kbhvn er uden
Sammenligning den talentfulde Kunstners ypperste
Værk; den staar langt friskere og skønnere i
Linierne, ogsaa med et kraftigere Udtryk af
Majestæt, end Monumentet i Valenciennes. I sin
klare og ligevægtige monumentale Ro er den
ikke uden Ret kaldt den bedste Rytterstatue i
Europa. En Afstøbning af Hestens Hoved blev
erhvervet af Akademiet i Paris efter S.’s
Tilbagekomst dertil 1775. Den originale første
Gibsmodel i lille Maalestok findes nu i
Kunstakademiets Bibliotek, moderne
Bronzeafstøbninger deraf i sammes Kuppelsal og i Kunstmuseet.
For øvrigt var S. lidet produktiv; levnede af
ham er vistnok foruden de nævnte
Hovedværker kun en Bronzebuste af Frederik V og en
Buste af Grev Moltke (begge i Kunstakademiet),
et Relief (Diogenes) i Kunstmuseet og et Par
Fragmenter. De store Vaser ved Indgangen til
Frederiksberg Have tillægges vistnok med Rette
S. (Litt.: J. M. Thiele, »Kunstakademiet og
Hestestatuen paa Amalienborg«; H. Jouin, J.
Saly, l’homme et l’œuvre; F. Knudtzon,
»Saly’s Reiterdenkmal Friedrich des Fünften
in Kopenhagen« [»Zeitschrift für bildende
Kunst«, Bd X, S. 354—362]).
(S. M.). P. J.
 |
| J. F. J. Saly. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
