Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Samothrake - Samovar - Sampan - Sampson, Ralph Allen - Sampson, William Thomas - Samsah-Bugten - Samsara - Samsat - Samson - Samson, Joseph-Isidore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
regnedes S. til Asien. Arealet er 177 km2 med c.
4500 gr. Indb. Øen er i Virkeligheden kun en
enkelt Bjergknude Phengari (1593 m), der
hæver sig over Havet og langs Foden omgives af
en Bræmme af lavere Land, der er uden Bugter
og Havne. Skovene, der tidligere dækkede
Bjergets Sider, er nu forsvundne, og nøgne
krystallinske Bjergmasser rager frem. Indbyggerne er
meget fattige og lever af Kvægavl samt lidt
Korn- og Olivenavl. Øens Hovedby er Castro,
som Tyrkerne kalder Samaderek, og som
har c. 2500 Indb. Paa Nordkysten har man
udgravet Levningerne af den gl Hovedstad S. I
Oldtiden har S. dog aldrig spillet nogen
fremtrædende Rolle. Øen kaldtes opr. Dardania ell.
Leucosia og havde en af Thraker og Grækere
Mandet Befolkning. Ved den hist. Tids Beg. var
var S. bekendt som Sæde for de til Kabirernes
Kultus knyttede Mysterier. Senere kom den
under Athen, og endnu senere paa Sulla’s Tid
udplyndredes Øen af Sørøvere. 1457 erobredes den
af Tyrkerne. (Litt.: Conze, Hauser og
Niemann, »Archäologische Untersuchungen
auf S.« [Wien 1875 og 1880]).
(H. P. S.). N. H. J.
Samovar (»Selvkoger«), russisk Temaskine.
Sampan (Søv.), mindre kin. Fartøj, fladt og
bredt, der drives frem af en enkelt Mand ved
Vrikning med en bred Styreaare ell. ved Sejl. S.
er som Regel overdækket midtskibs med et
bueformet Spaantag. Bruges saavel til Passager-
som Fragtfart.
C. B-h.
Sampson [’sämsən], Ralph Allen, eng.
Astronom, f. 25. Juni 1866 i Schull, Irland,
studerede i Cambridge og blev 1896 ansat som
Prof. i Matematik og fra 1908 ogsaa i Astronomi
ved Univ. i Durham og Direktør for
Observatoriet smst. Fra 1911 er S. Astronomer Royal for
Skotland og Prof. i Astronomi ved Univ. i
Edinburgh. S. har beskæftiget sig med Solen: On the
rotation and mechanical state of the sun (1894)
og de fire Jupiter-Drabanter: On the old
observations of the eclipses of Jupiters satellites
(1909), A discussion of the eclipses of Jupiters
satellites 1878—1903 (1909), Tables of the four
great satellites of Jupiter (1910), Theory of the
four great satellites of Jupiter (1921). Ved Siden
heraf har S. diskuteret: On clock errors and
wireless time signals, Determination of longitude
by wireless telegraphy (1920). Han har skrevet
The sun (1914). S. var Medudgiver af Adams’
Collected scientific papers, II (1900) og har
publiceret A description of Adams’ manuscript on
the perturbations of Uranus (1904).
J. Fr. S.
Sampson [’sämsən], William Thomas,
nordamerikansk Søofficer (1840—1902), deltog
som Officer med Hæder i Borgerkrigen 1861—65.
1882 ansattes han ved Marineobservatoriet og
præsiderede 1885 ved den internationale
Konference til Bestemmelse af De forenede Staters
Hovedmeridian. 1886 blev S. Chef for
Marinekabinettet og udnævntes 1889 til Kommandør.
1898 var S. Medlem af den Kommission, der
undersøgte Aarsagen til Panserskibet »Maine«’s
Ødelæggelse i Havannas Havn, og som kom til
det Resultat, at Ødelæggelsen skyldtes en Mine
ell. Torpedo. Der blev vel ikke sagt, hvem der
havde gjort det, men det amer. Folk troede, det
var Spanierne, og den derved ophidsede
Folkestemning bidrog meget til Erklæringen af Krig
med Spanien. Under denne blev S., der var
avanceret til Kontreadmiral,
Øverstkommanderende over de Søstridskræfter, der skulde
bekæmpe den sp. Flaade i de vestindiske
Farvande. Slutkampen fandt Sted ved Santiago paa
Kuba, hvor den sp. Admiral Cervera med sin
Krydsereskadre havde søgt Tilflugt. Her blev
han tæt blokeret af S. med en meget overlegen
Styrke, saa det var umuligt for Cervera at
slippe ud. Forsøget blev dog gjort den 3. Juli
med det Resultat, at hele hans Eskadre blev
ødelagt. S. var med sit Flagskib »New York«
under Udbrudet gaaet væk fra Blokadestationen
for at konferere med Hærens
Øverstkommanderende, saa han kom ikke til at tage
nævneværdig Del i Slaget, i hvilket Commodore Schley
var den øverste Chef. S. blev dog tilkendt Æren
for Sejren p. Gr. a. de udmærkede
Instruktioner for Blokaden og eventuelle Udbrud, han
havde givet.
C. B-h.
Samsah-Bugten, Havbugt paa Kysten af
Kina, Prov. Kwangtung.
M. V.
Samsara, se Sansara.
Samsat, se Samosata.
Samson, hebr. Shimshon, en af
Dommertidens Helte, af Dan Stamme og saaledes
hjemmehørende i Filistæernes Nabolag. Han fik en
filistæisk Hustru, men kom i stadig Strid med
Filistæerne, hvorunder han udøvede vældige
Bedrifter. Saaledes sendte han 300 Ræve med
Fakler bundet til Halerne ind paa deres
Marker, Reb, de bandt ham med, sønderrev han, og
lukkede de Portene for ham, løftede han dem
af. En snedig Kvinde, Dalila, fik lokket ud af
ham, hvorpaa hans Kraft beroede. Hans
Forældre havde før hans Fødsel haft Besøg af
Jahve’s Engel, der viede ham som Nasiræer.
Hans Kraft hvilede paa, at han levede i
Overensstemmelse dermed, d. v. s. uden at drikke
Vin og uden at rage Haaret. Filistæerne afskar
nu hans syv Haarfletninger, hvorefter de
blindede ham og satte ham til det foragtelige
Slavindearbejde at dreje den lille Haandmølle. Ved
en Fest førte de ham ind i deres Tempel for
at haane ham, men da var hans Haar vokset
ud, og han brugte sin fornyede Kraft til at
omstyrte Huset, hvorved han selv og alle
Filistæerfyrsterne dræbtes (Dom. 13—16).
J. P.
Samson [sã’så], Joseph-Isidore, fr.
Skuespiller og Forf., f. i St Denis 2. Juli 1793,
d. i Paris 28. Marts 1871, blev 1811 optaget paa
Konservatoriet i Paris, udgik Aaret efter
herfra med 1. Karakter i Komedie, spillede de
flg. Aar i Provinserne, debuterede 30. Septbr
1819 paa Odéon-Teatret i Paris som Ergaste i
»Mændenes Skole« og fik to Dage senere som
Scapin i »Scapin’s Skalkestykker« Lejlighed til
at aabenbare en lavkomisk Originalitet og et
gemytsrigt Lune, der straks stillede ham i
første Række bl. Odéons Personale, og som nogle
Aar efter førte ham op paa Théâtre-français’
Scene, hvor hans første Fremtræden fandt Sted
1. Apr. 1827 som Figaro i Beaumarchais’
»Barberen i Sevilla«, og hvor han, der allerede
Aaret efter blev Sociétaire og 1829 Lærer ved
Konservatoriet, hurtig blev en højt anset
Fremstiller saavel af den klassiske Komedies Tjenere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
