- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
879

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Samojeder - Samokow - Samolus - Samory - Samos - Samosata - Samostje - Samothrake

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

beløber sig til 157 cm. Hudfarven er gullig, Haaret
sort og Skægvæksten ringe. Hovedskallen er
kort (Indeks 83). Legemsbygningen viser
saaledes mongoloide Træk, men tyder ellers ikke
paa nogen ublandet Race. Dragten sys af
Renskind og bestaar af en fortil aaben Kjortel,
Bukser, Støvler og Hue; Mændene bruger dog
ogsaa Pelse, der er lukkede fortil, men dette
Snit synes laant fra omboende Folk. Bælter og
Huer er ofte rigt udstyrede med
Metalprydelser. Boligerne er om Sommeren Telte, om
Vinteren firkantede Hytter af Træ, Bark og Jord
med Aabning foroven til Røgen. Jagt og Fiskeri
er vigtige Næringsveje, men for største Delen
er S. Nomader, der drager om med deres
Flokke af Rener, idet de tilbringer Sommeren paa
Tundraerne, mens de om Vinteren holder sig
S. f. Skovgrænsen. Deres Rensdyr-Nomadisme
staar i flere Henseender paa et mere primitivt
Trin, end den gør hos deres østlige Naboer
Tunguserne; bl. a. benytter de egl. S. aldrig
Renen til Ridning, men kun som Trækdyr for de
ret plumpe Slæder. Foruden disse er Ski og en
Slags simple Træbaade de vigtigste
Befordringsmidler. Af Navn er S. Kristne, men i
Virkeligheden har de beholdt deres gl shamanistiske
Religion. (Litt.: Castrén, »Grammatik der
samojedischen Sprache« [Petrograd 1854]; Kai
Donner
, »Bland S. i Sibirien« [Helsingfors
1918, 2. Opl.]; Samme i Journ. Soc.
Finno-ougrienne, Bd XL [Helsingfors 1924]; A.
Jacobi
i »Abh. u. Ber. d. Zool. u.
Anthrop.-Ethnogr. Mus. Dresden« Bd XV [Leipzig 1918]).
K. B.-S.

Samokow [’samåkåf], Samakov, By i
Bulgarien, ligger 937 m o. H. ved Isker og 45 km
SSØ. f. Sofia. (1910) 10422 Indb. S. er Sæde for
en gr. Biskop og har Garverier, Tekstilindustri
samt en Jernindustri, der tidligere var berømt,
men nu uden Bet.
(H. P. S.). N. H. J.

Samolus, se Samel.

Samory, afrikansk muhamedansk Høvding
ell. Sultan, Søn af en Mandingo-Neger, f. 1835 i
Sanankoro. Han erhvervede sig som Købmand
stor Rigdom, og ved sin overlegne Dygtighed
grundlagde han c. 1880 i det vestlige Sudan et
Rige med ubestemte Grænser og blev en
Aarrække Franskmændenes alvorligste Modstander.
1882 begyndte han at gøre Indfald i
Senegambien, men maatte 5 Aar senere anerkende fr.
Protektorat. Dog udbrød haardnakket Krig de
paafølgende Aar, og 1894 og 1895 blev
Landskabet Kong Krigens Skueplads. Endelig Septbr
1898 blev den grusomme Sultans Magt ganske
brudt, og med 50000 Soldater, Slaver, Kvinder
og Børn blev S. tagen til Fange og døde 1900 i
Fangenskab i fr. Kongo.
(O. I.). C. A.

Samos, Samo, tyrk. Susam Adasy, Ø
i det ægæiske Hav, ligger 66 km SØ. f. Chios
og er ved en 1—2 km bred Kanal skilt fra
Forbjerget Mykale i Lilleasien. Arealet er 468 km2
med (1920) 62919 Indb. ell. 134 pr. km2. Øens
østlige og sydøstlige Del er Bakkeland og Slette,
den mellemste og vestlige Del er for største
Delen et palæozoisk Bjergland, der i det
temmelige skovrige Kerketeus ell. Kerki mod V. naar
1440 m. S. har megen landskabelig Skønhed.
Klimaet er tørt og sundt; men alligevel er Øen
forholdsvis vandrig, og Dalene er velvandede
og frugtbare. De vigtigste Landbrugsprodukter
er Korn, Vin, friske og tørrede Druer samt
Oliven. Den hvide samiske Vin har nutildags Ry
for at være en af de bedste fra de gr. Øer. Af
Mineraler udvindes Jernmalm, Blyglans og
Smergel. Industriel Virksomhed har S. næsten ikke.
1550 blev Øen erobret og plyndret af Tyrkerne.
I den gr. Frihedskrig vandt Grækerne 1824
under Kanaris en Sejr over Tyrkerne ved S. 1832
blev Øen selvstyrende som et skatskyldigt
Fyrstendømme under Garanti af Frankrig, England
og Rusland. Under Tripoliskrigen 1912 forjog
ital. Krigsskibe den tyrk. Besætning, hvorefter
Indb. stillede sig under Grækenland. Ved
Lausanne Traktaten 1923 beholdt Grækenland Øen.
(H. P. S.). N. H. J.

S. var i Oldtiden en af de rigeste og bedst
udviklede gr. Øer. Den ældste Befolkning skal
have været Karer og Leleger, men allerede
tidlig indvandrede Grækere af ionisk Stamme. Øen
regeredes først af Konger, der nedledte deres
Herkomst fra Prokles, men senere paafulgte et
aristokratisk og derefter et demokratisk
Regimente. Den højeste Blomstring naaede S. under
Tyrannen Polykrates (omtr. 532—522 f. Kr.),
under hvem især Hovedstaden, der laa paa Øens
Sydside og ogsaa hed S., blev smykket med flere
Pragtbygninger. Mest berømt var det store
Tempel for Hera uden for Byen, men ogsaa af en
Havnedæmning og af en Vandledning, der var
ført gennem en Tunnel under et Bjerg, gik der
stort Ry. Baade i Kunst og i Videnskab stod S.
dengang højt; herfra stammede den berømte
Filosof Pythagoras. Fra S. blev der ogsaa anlagt
Kolonier paa fl. St. Efter Polykrates’ Tid
beherskedes S. endnu af flere Tyranner under
pers. Overherredømme, men efter Persernes
mislykkede Krigstog mod Grækenland kom det
ind under Athens Søforbund. I Beg. tillod
Athenerne Samierne at beholde en aristokratisk
Forfatning, men 440 indførtes Demokratiet. Ved den
peloponnesiske Krig løsreves S. fra Athen for
dog snart igen at træde ind i det atheniske
Forbund. For en Tid rev det sig atter løs, men blev
365 erobret af den atheniske Feltherre
Timotheos, hvorefter det blev besat med atheniske
Klerucher. Disse blev kort efter Alexander den
Store’s Død fordrevne af Perdikkas (322), og
Øen givet tilbage til Efterkommerne af den
tidligere Befolkning. 318 fik Athenerne S. tilbage
igen, men det synes snart efter atter at være
blevet uafhængigt. Mod Romerne kæmpede
Samierne senere flere Gange, men led store Tab
og var i ethvert Tilfælde efter den 3.
mithradatiske Krigs Tid faktisk afhængige af Rom. Øen
var da kommen stærkt i Forfald.
H. H. R.

Samosata, Hovedstaden i Landskabet
Kommagene i Oldtiden. Den laa paa Eufrats højre
Bred ved det nuv. Samsat. Saa længe
Kommagene var uafhængigt, var den Sædet for
Landets Fyrster; senere laa der en romersk Legion.
Den er Fødeby for den gr. Forf. Lukianos og for
den kætterske Biskop Paulus fra S.
H. H. R.

Samostje, [za’måstjæ], se Zamošč.

Samothrake, tyrk. Semenderek, gr.
Ø i det ægæiske Hav, ligger 38 km fra Kysten
uden for Mundingen af Maritsa. Før 1891

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0909.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free