Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sanchez, Franz - Sanchez, Thomas - Sanchi - Sancho Panza - San Christóbal - San Columbano al Lambro - San Cristóbal - San Cristóbal de los Llanos - San Cristóval - Sanct - Sancta sedes - sancta simplicitas - Sanctis, Francesco de - Sanctis, Luigi de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derefter i Toulouse, hvor han var begyndt med
at docere Filosofi og tillige virkede som Læge.
Hans Filosofi har stor erkendelsesteoretisk
Interesse. Idet han gaar ud fra det Ideal af
Erkendelse, der senere fik sit klareste Udtryk i
Spinoza’s Cognitio sub specie æterni, hvor hver
enkelt Del forstaas som Del af en altomfattende
Helhed, naar han naturlig til det Resultat, at
en saadan Erkendelse ikke er mulig. Ad lgn.
Veje som den antikke Skepticisme kritiserer
han derefter Erkendelsen; af særlig Interesse er
hans Undersøgelse af Forholdet mellem den
indre og ydre Erfaring. Hvad vi faar gennem den
første er nok det, der staar sikrest for os, men
derimod er, hvad den nyere Filosofi hos
Beneke og Lotze har været tilbøjelig til at overse,
den ydre Erfaring langt tydeligere og
nøjagtigere. S. henviser til Erfaringen som det
sidste og staar som Skeptiker just i Kraft af sin
Forstaaelse for Induktionsslutningens
Usikkerhed, men den nøjere Undersøgelse af denne
Slutning var det forbeholdt Bacon at give. S.’s
Hovedværk, Tractatus de multum nobili et
prima universali scientia quod nihil scitur (1581),
der udkom Aaret efter Montaigne’s, minder om
dette derved, at Tvivlen betinges ved Naturens
overvældende Rigdom og Mangfoldighed, der
ikke synes at kunne samles under faste,
almengyldige Love. (Litt.: L. Gerkrath, »Franz
S.« [1860]; C. N. Starcke, »Skepticismen«
[1890], S. 52—63).
(A. T-n.).
Sanchez [sant∫æþ], Thomas, Jesuit, f. i
Spanien 1550, d. 1010, lovprist for sit hellige
Levned, men berygtet som Moralist. Hans
Værker er udgivne i Venedig 1740.
A. Th. J.
Sanchi [sa.n’t∫i.], indisk Landsby, mærkelig
ved, at der ved den findes vidtstrakte og meget
interessante Ruiner, 40 km N. f. Byen Bhopal
i en Egn, der hører under Vasalstaten Bhopal
i Centralindien. I Omegnen af S. ses ogsaa paa
andre Steder ikke faa Levninger fra Fortiden,
saavel Huletempler som Ruiner af Bygninger,
Templer, Klostre o. l. Alle disse Fortidsminder
sammenfattes gerne under Benævnelsen
»Oldtidslevningerne ved Bhilsa«. De stammer fra
buddhistisk Tid og er beskrevne af
Cunningham: Bhilsa Topes (Kalkutta 1854).
V. S.
Sancho Panza [dansk ’saŋko-’pansa, sp.
’sant∫å-’panþa], se Cervantes.
San Christóbal [-kri’ståwal], d. s. s. San
Cristóbal.
San Columbano al Lambro, By i
Norditalien, Prov. Milano, ligger 15 km S. f. Lodi.
(1911) 7300 Indb. S. C. a. L. har et gammelt
Slot og driver Vinavl.
C. A.
San Cristóbal [-kri’ståwal], By i Dept
Mérida, Venezuela, ligger i Cordillera de
Mérida, 450 m o H., i en dyb, frugtbar Dal og har
(1920) 21000 Indb.
M. V.
San Cristóbal de los Llanos
[-kri’stå-wal-ðæ-lås-ljanås], S. C. las Casas, Ciudad de
las Casas, Hovedstad i Staten Chiapas, Mexiko,
med (1920) 16000 Indb., ligger paa en Højslette
c. 2000 m o. H., grundlagdes 1528 under
Navnet Ciudad Real i St f. den ødelagte Indianerby
Hue Zacatlan, har Domkirke og Mindesmærke
for Indianernes Beskytter Bartolomé de las
Casas, som var Biskop i S. C.
M. V.
San Cristóval [-kri’ståwal] (Arossi,
Bauro), en af de eng. Salomon-Øer, 125 km
lang, 15—30 km bred og 3050 km2 stor, med en
god Havn, af vulkansk Oprindelse, bjergfuld,
indtil 1250 m’s Højde, meget smuk, rigt
skovklædt og overordentlig frugtbar, men med et
meget usundt Klima.
M. V.
Sanct, d. s. s. Sankt.
Sancta sedes (lat.), den hellige Stol, ɔ:
Pavestolen.
sancta simplicitas, se O sancta
simplicitas.
Sanctis, Francesco de, ital.
Litteraturhistoriker og Politiker, f. 28. Marts 1818 i
Morra Irpino, d. i Neapel 29. Decbr 1883. I en Alder
af 20 Aar blev han, efter at have nydt godt af
Marchese Puoti’s vækkende Undervisning,
Militærskolelærer i Neapel, derefter bestyrede han
en Undervisningsanstalt smst. og fik allerede i
disse Ungdomsaar Ry som en aandfuld
Foredragsholder. 1848 fik han en Ansættelse i det
neapolitanske Undervisningsministerium, blev
1850 arresteret i Cosenza som revolutionær og
sad derefter 3 Aar som Fange i Castel dell’
Uovo, indtil han flygtede til Malta, hvorfra han
siden kom til Turin. 1858 blev han ansat som
Prof. i ital. Litteratur ved Zürichs
Polytechnicum. Men 1860, da Garibaldi rykkede ind i det
hidtilværende Kongerige Neapel, vendte S.
hjem, og snart betroedes Portefeuillen som
Undervisningsminister for det ital. Kongerige
ham. Denne havde han 3 Gange i Hænde,
nemlig 1861—62, 1878 og 1879—80. Desuden blev han
Prof. i Neapel 1871, og fra 1861 havde han
Sæde i det ital. Parlament, hvor han sluttede
sig til venstre Centrum. Som Embedsmand og
Politiker formaaede han ikke rigtig at udfylde
sin Plads, men ved sine personlige Egenskaber
øvede han dog en betydelig Indflydelse. Som
Litteraturhistoriker og Kritiker var S. højt
anset, og navnlig hans Essays over enkelte
litterære Emner og Personer — deriblandt nogle
Dante-Studier —. fortjener megen Ros. De er
samlede i Saggi critici (1868, siden fl. Udg.) og
Nuovi saggi critici (hvoraf 2. Udg. kom 1879);
hertil kommer Saggio critico sul Petrarca
(1869) og Studio su G. Leopardi (1885), udg.
efter S.’s Død. Storia delta letteratura italiana
(2 Bd, 1872, 9. Udg. 1898) udmærker sig ved
Tankerigdom og smuk Fremstilling, men giver
ikke noget samlet Helhedsbillede. Et Afsnit af
sit eget Liv har S. skildret i La giovenezza di
F. de S. (udg. 1889 ved Villari). Han gav sig
ogsaa en Del af med tysk Litt. og har oversat
klassiske Værker af denne. (Litt.: P.
Ferrieri, De S. e la critica letteraria [Milano 1887];
Mandalari, In morte di F. de S. [smst.
1884]; E. Cocchia, Il pensiero critico di F.
de S. nell’ arto e nella politica [Neapel 1898]).
(E. G.). E. M-r.
Sanctis, Luigi de, ital. Teolog (1808—69),
var en af Roms kendte Prælater, da han 1847
forlod Romerkirken og flygtede til Malta,
hvorfra han udgav et Blad Il Cattolico cristiano.
1852 blev han Præst for Valdensermenigheden
i Firenze; han stillede sig i Spidsen for Chiesa
libera (Frikirken), da denne 1854 skilte sig ud
fra Valdensernes Hovedstamme, men da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
