Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - San Martin, José - San Martin de Provensals - San Matias, Golfo de - San Michele - San Miguel - San Miguel - San Miguel, Evaristo - San Miniato - Sannazzaro, Jacopo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frihedskrig mod Napoleon I, men følte sig
tilsidesat og vendte 1812 tilhage til Buenos Ayres. Her
uddanrede han siden 1814 en Hær af Gauchoer
og drog Jan. 1817 med 5000 Mand over
Andesbjergene til Chile — et Foretagende, nok saa
dristigt og vanskeligt som Napoleons Overgang
over Alperne. Han tabte vel 1000 Mand
undervejs, men slog dog Spanierne og gjorde efter en
ny Sejr ved Floden Maipu Ende paa deres
Herredømme i Chile. Septbr 1820 drog han
med en Hær til Peru, indtog Juli n. A. Lima og
udnævntes til Protektor, men kunde ikke
fuldbyrde Landets Frigørelse og vendte 1822 tilhage
til Chile. Allerede 1824 forlod han ogsaa dette
Land, som ikke skønnede paa sin Befrier, og
drog til Europa, hvor han opholdt sig indtil sin
Død. Senere rejstes Mindesmærker for ham i
alle de 3 nævnte Stater. Ogsaa Argentinas
tidligere Præsident B. Mitre har i et særskilt Skrift
om S. M. 1884 (2. Udg., 4. Bd 1889—90)
fremhævet den store Del, han havde i Sydamerikas
Frigørelse.
E. E.
San Martin de Provensals
[-ðæ-pråwæn-’sals], tidligere selvstændig By i det nordøstlige
Spanien, Prov. Barcelona, ligger 3 km fra
Middelhavet og 5 km NNØ. f. Barcelona. S. M. d. P.
har stor Tilvirkning af Bomuldsvarer og
Kemikalier og er nu indlemmet i Barcelona.
C. A.
San Matias, Golfo de, Bugt ved
Argentinas Østkyst N. f. Valdes Halvøen. Ved
Nordkysten ligger Puerto San Antonio, hvorfra en
Jernbane fører mod V. til Foden af
Cordillererne.
M. V.
San Michele [-mi’kæle] (Sanmicheli),
Michele, ital. Arkitekt fra Verona
(1484—1559), fik under en længere Studie- og
Arbejdstid i Rom sit kunstneriske Præg af Bramante’s
Kunst. Han traadte 1527 i Venedigs Tjeneste og
udførte store Fæstningsarbejder for
Republikken (paa Lido, Kypern, Nauplia m. m.) i ny
Stil og Størrelse, byggede endvidere her Pal.
Grimani bl. m. a. I Verona (hvor Porta nuova
o. a. Fæstningsværker ogsaa er af ham) findes
nogle af hans betydeligste Arbejder: Pal.
Bevilacqua, Pompei og Canossa; endvidere den
smukke Rundkirke S. Madonna di Campagna
nær ved S.’s Fødeegn, S. Michele. Ranzoni og
Lucioli udgav 1831 et illustreret Værk om hans
Bygninger.
A. Hk.
San Miguel [-mi’gæl], 1) Bugt, som det stille
Ocean afsætter paa Vestkysten af
Mellemamerika i det til Panama hørende Landskab
Darien. S. M., der er en Afdeling af
Panama-Bugten, er lang og fjordagtig, har i sin
Munding en Bredde af 26 km og indsnævres 26 km
fra selve Havkysten til 2 1/4 km, men udvider
sig atter og trænger endnu 30 km ind i
Fastlandet. S. M. opdagedes af Balboa 1513 og har
spillet en Rolle i de opdukkende Projekter om
Forbindelse mellem Verdenshavene. — 2) den
største Ø bl. Azorerne (se São Miguel).
(H. P. S.). M. V.
San Miguel [-mi’gæl], 1) By i den
mellemamerikanske Republik San Salvador, ligger 110
m o. H. ved Foden af den virksomme Vulkan
S. M. og 126 km ØSØ. f. San Salvador. S. M.,
der har (1922) 33990 Indb., er en temmelig usund
By. Alligevel har den en betydelig Omsætning,
der særlig drives paa de store Markeder, der
besøges fra hele Mellemamerika og Mexiko. I
Omegnen findes Sølvminer. Byens Havn er La
Union ved Fonseca-Bugten. — 2) S. M. de
Allende, By i Mexiko, Stat Guanajuato,
ligger 1898 m o. H. ved Rio de la Lara og 39 km
ØSØ. f. Guanajuato. Byen, der har c. 15000
Indb., driver betydelig Industri og skriver sig
fra den sp. Erobrings første Dage.
(H. P. S.). M. V.
San Miguel [-mi’gæl], Evaristo, sp.
General og Politiker (1785—1865), tog 1808 Del i
Frihedskampen, men faldt i fr. Fangenskab
indtil 1814. Han hørte 1819 til de sammensvorne
Officerer i Hæren ved Cadiz, blev fangen, men
kom fri ved Riego’s Opstand Jan. 1820, sluttede
sig straks til denne og digtede kort efter
»Riego-Hymnen«. Efter at have medvirket til
Undertrykkelsen af Gardens Opstand Juli 1822 blev
han Udenrigsminister, afviste Jan. n. A. med
Stolthed de østlige Stormagters Klager over
Revolutionen og kæmpede fra Apr. 1823 i
Katalonien mod de fr. Tropper; blev i Oktbr haardt
saaret og ført som Fange til Frankrig. Først
1834 kom han tilbage til Spanien, blev
Generalkaptajn i Aragonien og udraabte Juli 1836
Forfatningen af 1812. Som Medlem af
Deputeretkammeret hørte han til Progressisterne og var
en kort Tid Minister; var 1843 under Espartero’s
Styrelse Generalkaptajn i de baskiske Lande.
Sommeren 1854 sluttede han sig til det
frisindede Røre, men støttede dog senere
Kongedømmet; blev derfor Marskal og senere ophøjet til
Hertug.
E. E.
San Miniato, S. M. al Tedesco, By i
Mellemitalien, Prov. Firenze, ligger 33 km VSV.
f. Firenze paa en Høj, hvis Fod omflydes af
Arno og et Par af dens Tilløb. (1911) 20500 Indb.
i hele Kommunen. S. M. har en Domkirke fra
10. Aarh. med smukke Skulpturer, et gl Slot,
Lyceum, Gymnasium, Seminarium og Teater.
Fra S. M. menes Familien Bonaparte opr. at
stamme.
(H. P. S.). C. A.
Sannazzaro [san.a’t.saro], Jacopo, ital.
Digter, f. 28. Juli 1458 i Neapel, d. smst. 27.
Apr. 1530. Udgaaet af en fornem Slægt blev S.
ved sin store humanistiske Dannelse og sin
betydelige Digterbegavelse Midtpunktet i den
litterære Kreds, der samledes hos de sidste
neapolitanske Konger af Huset Aragonien. Han
hørte til Pontanos Akademi, hvor han bar
Navnet Actius Sincerus, og forherligede ofte
Hoffesterne ved poetiske Monologer og Festspil, f.
Eks. Il trionfo della Fama (1492, i Anledning af
Granadas Erobring). Da Kong Federico havde
maattet overgive sig og sit Rige 1501 til Ludvig
XII, fulgte S. som en tro Tjener sin Herre til
Frankrig, hvorfra han først vendte tilbage 1504
efter Federico’s Død. Derefter levede han paa
sin Villa ved Neapel, men havde den Sorg at
se den ødelagt af den kejserlige Hær i Krigen
mellem Karl V og Frants I; sine sidste Dage
tilbragte han i Huset hos sin fintdannede
Veninde Cassandra Marchese. S. omtales af de
Samtidige som en ædel Karakter. Som Digter nød
han megen Anseelse i sin Levetid, og han kan
siges at have sat noget for sin Tid nyt ind i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
