Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sanseiagttagelse - Sansekvaliteternes Subjektivitet - Sanseorganer - San Sepolchro - Sanser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ell. anden Maade tages der ved
Forarbejdningen Hensyn til Afstanden saaledes, at Huset
anskueligt opleves som større end Haanden.
Paa andre Omraader inden for S. gælder lgn.
Tendenser gaaende ud paa, at Omverdenens
Emner opleves som havende konstante
Egenskaber.
De anførte Eksempler kan tillige tjene som
Eksempel paa, at den oplevede Egenskab ikke
alene er afhængig af den enkelte Paavirkning,
der mere direkte svarer til den, men ogsaa er
afhængig af andre. Eksemplet viser nemlig, at
den tillige er afhængig af de Paavirkninger,
hvorigennem Organismen underrettes om den
Belysning og Afstand, der paa en ell. anden
Maade tages Hensyn til. Navnlig de moderne,
saakaldte Gestaltteoretikere (Wertheimer, W.
Köhler, Koffka), der særlig har givet sig af med
S., lægger Vægt paa, at det er Helheden og
ikke alene de isolerede Paavirkninger, der er
bestemmende for Oplevelsen. Om den Tydning,
der gør sig gældende ved S., se Art.
Erfaring. Ved S. mener vi at have selve
Dagliglivets Ting med deres Egenskaber anskueligt
for os, men foruden, at den berørte Tydning
næppe kan opfattes som et anskueligt Moment,
kommer her ved nøjere Undersøgelse andre
Forhold til. Ser jeg paa en Sten foran mig, er
der paa en ell. anden Maade i Oplevelsen givet
ell. kan være givet noget om, at denne Sten
har en Bagside, at Stenen var der, før jeg saa
paa den, og vil vedblive at være der, naar jeg
ikke ser paa den, samt forsk., der vedrører
Stenens fysiske Egenskaber. Foruden at disse
Momenter heller ikke, ell. kun i begrænset
Omfang, kan betegnes som anskuelige, bringer de
en anden vigtig Side ved S. for Dagen. Det
Emne, vi mener at have at gøre med ved S.,
overskrider (transcenderer) selve det, der er
anskueligt givet. Tingene med deres
Egenskaber falder paa ingen Maade sammen med det,
der er anskueligt givet i S. Derved faar S. som
Regel den Karakter, at det, der opleves, er
Tingen gennem en af sine
»Fremtrædelsesformer«. Det er værd at betone, at hvor meget
Subjektet end har været medvirkende, har det
ved S. oplevede ikke Præg af at være
subjektivt, men at være objektivt i Bet. af at opleves
som hørende Objektet til. (Litt.: D. Katz,
»Die Erscheinungsweisen der Farben«
[»Zeitschrift für Psychologie, Ergänzungsband«, VII,
1911]; W. Wertheimer, »Untersuchungen
zur Lehre von der Gestalt« [»Psychologische
Forschung«, I, 1921; IV, 1923]; Edgar
Rubin, »Synsoplevede Figurer« [Kbhvn 1915]).
Edg. R.
Sansekvaliteternes Subjektivitet, se
Sanseiagttagelse.
Sanseorganer (hos Planter). Som omtalt
under Bevægelser hos Planterne indledes disse
ved at den Pirring, der er Anledning til
Fremkomsten af Bevægelserne, modtages ell. perciperes af
den paagældende Plantedel. Navnlig den tyske
Plantefysiolog Haberlandt har hos forsk.
Planter ment at kunne paavise morfologiske eller
anatomiske Bygningsejendommeligheder, der
skulde fungere som Perceptions- ell. S.
Saaledes mente han, at de let bevægelige
Stivelsekorn, der findes i Rodspidsen ell. i
Stivelseskeden i Stængler, skulde kunne virke som
Perceptionsorganer over for Tyngdekraften paa
lgn. Maade som Statoliter hos visse Krebsdyr.
Endvidere finder man hos Mimosa
ejendommelige »Følehaar«, og hos visse Gribetraade
»Følepapiller«, som skulde tjene til at percipere den
mekaniske Pirring, der hos disse Planter er
Anledning til Fremkomsten af Bevægelse. Det
er dog i Alm. ikke let at føre Beviset for, at de
paagældende Organer ogsaa virkelig er
Perception sorganer.
B. J.
San Sepolchro [-se’polkro], Borgo S. S.,
By i Mellemitalien, Prov. Arezzo, ligger 23 km
ØNØ. f. Arezzo i Val Tiberina 360 m o. H.
(1911) 9730 Indb. S. S. er omgivet af Bymure
og har en Domkirke fra 11. Aarh., en Kirke
Santa Chiara med interessante Malerier samt
et Raadhus med Fresker. Tillige findes
Gymnasium, Seminarium, tekn. Skole samt et stort
Hospital, der er stiftet 1466, og Byen er
Bispesæde. S. S. blev 1440 af Pavestolen afstaaet til
Firenze.
C. A.
Sanser. Undersøgelsen af
Sansefornemmeiserne og Sanserne hører dels under
Psykologien, dels under Fysiologien. Psykologien
beskæftiger sig med det Kendskab til
Sansefornemmelserne, vi kan erhverve ved
Selviagttagelse. Selviagttagelse lærer, at de forsk.
Fornemmelser, som fremkaldes ved Omverdenens
Indvirkning paa vor Organisme, falder i flere
sluttede Grupper: Synsfornemmeiser,
Hørefornemmelser o. s. v. Inden for hver Gruppe er
der indbyrdes Lighed mellem Fornemmelserne,
og — i al Fald tilsyneladende — jævne
Overgange mellem Fornemmelsernes Kvalitet, f. Eks.
mellem Farver (fra rødt gennem orange til
gult o. s. v.) ell. mellem Tonehøjder.
Fornemmelser, der hører til en sluttet Gruppe af denne
Art, siges at have samme Modalitet.
Selviagttagelse kombineret med Iagttagelse af
Yderverdenen lærer, at Sansefornemmelser af en
bestemt Modalitet fremkaldes ved Omverdenens
Indvirkning paa et bestemt Sanseorgan. Hvert
Sanseorgan er indrettet til at modtage
Paavirkninger af en bestemt Art (Øjet til Lysstraaler,
det indre Øre til Lydbølger o. s. v.). Fysiologien
(Sansefysiologien) beskæftiger sig dels med den
Maade, paa hvilken de ydre Paavirkninger kan
indvirke paa Sanseorganerne, dels med de
Reaktioner fra Organismens Side, som disse
Sansepaavirkninger kan fremkalde. Med
Forholdet mellem Paavisningen af Sanseorganerne
og Sansefornemmelserne har baade Psykologer
og Fysiologer beskæftiget sig (»fysiologisk
Psykologi«).
Skønt hvert Sanseorgan er bygget for en
særlig Art af ydre Indvirkning, kan Organet dog
paavirkes af Indvirkninger af en anden Art.
F. Eks. vil et Slag paa Øjet som bekendt
paavirke Nethindens lysopfattende Celler og
dcrved give Anledning til en Lysfornemmelse, ell.
elektrisk Irritation af de særlige
»Varmepunkter« i Huden (se Følesans) vil give
Varmefornemmelse. Men medens Sanseorganet
reagerer for en meget svag Irritation af den Art,
det er bygget til at modtage (»adæquate
Irritamenter«), er forholdsvis meget stærke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
