Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Santal - Santalaceæ - Santalales - Santalin - Santalistan - Santal-Missionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Rolle. 1855 rejste S. sig til Oprør, som de
erklærede var rettet mod deres Udsugere, de
bengalske Godsejere, og ikke mod Englænderne.
Opstanden blev slaaet blodigt til Jorden, men
siden er S.’s Tilstand bedret væsentligt, ikke
mindst som Følge af den Missionsvirksomhed,
der grundlagdes iblandt dem 1867 af Danskeren
Børresen og Nordmanden Skrefsrud (se
Santal-Missionen). (Litt.: Dalton,
Descriptive Ethnology of Bengal [Kalkutta 1872];
Skrefsrud, Grammar of the S. Language
[Benares 1873]).
K. B.-S.
Santalaceæ, se Sandelfamilien.
Santalales, Orden af tokimbladede og
frikronede Planter, alle Halv- ell. Helsnyltere, de
fleste tropiske. Blomsterne er 4- ell. 5-tallige,
med enkelt Bloster og oversædige. De til S.
børende Familier er Sandelfamilien,
Misteltenfamilien og Balanophoraceæ.
A. M.
Santalin, Santalsyre, C15H14O5, er et
Farvestof, der findes i rødt Sandeltræ. Det
danner røde, mikroskopiske Prismer og smelter
ved 104°. S. er uopløseligt i Vand, opløseligt i
alle Forhold i absolut Alkohol med blodrød
Farve, i Alkalier med violet Farve. Med Kalk
og Baryt danner det næsten uopløselige
Forbindelse.
(O. C.). S. P.
Santalistan, populær Betegnelse i nordiske
Missionskredse for Santal Parganas, et
Distrikt i det nordøstlige Indien.
Santal-Missionen betegner i skandinavisk
Sprogbrug Den nordiske
Santal-Mission, som ogsaa er mere omfattende end de
andre Missioner bl. Santalerne, nemlig den
anglikanske fra 1860 (Church Missionary
Society) og den presbyterianske fra 1870 (den
skotske Frikirke) foruden nogle endnu mindre.
Den nordiske S. M. gaar tilbage til 1867, da
Danskeren H. P. Børresen og Nordmanden
L. O. Skrefsrud (s. d.), der var traadt ud
af det Gossner’ske Missionsselskab, begyndte et
Missionsarbejde bl. Santalerne i Santal
Parganas. I Beg. arbejdede de sammen
med en baptistisk Missionær, Edward
Johnson og modtog regelmæssige Bidrag fra det
eng. baptistiske Missionsselskab. At de dog ikke
betragtede sig som staaende i dette Selskabs
Tjeneste, ligger allerede i, at de 1868 vedtog,
at Missionens officielle Navn skulde være The
Indian Home Mission to the Santhals, idet
Navnet »Indisk Hjemmemission« udtrykte deres
Ønske om, at Missionen skulde bæres oppe ved
Bidrag fra Kristne i Indien. I de første Aar
indsamlede Børresen da ogsaa de fornødne
Midler paa sine »Tiggerrejser« til de store Byer i
Nordindien.
1867 blev den første Missionsstation,
Ebeneser, anlagt paa en Grund, de havde købt
ved Landsbyen Benagaria. For at overvinde
Santalernes naturlige Skyhed og Mistro fulgte
de med dem paa deres Jagtture, overværede
deres Fester, spiste sammen med dem og hjalp
deres Syge. Med sine ualmindelige Sprogevner
var Skrefsrud i Stand til at kunne prædike
paa Santalsproget efter kun et Fjerdingaars
Forløb. Allerede 1869 blev 3 unge Santaler døbt
(ved Neddykkelse). Tilliden til Missionærerne
voksede meget, da Skrefsrud talte Santalernes
Sag for Guvernøren over Bengalen og klagede
over den Undertrykkelse og de Bedragerier, de
var Genstand for fra de hinduiske Godsejere
og Aagerkarle. 1872 udkom der en »Forordning
om en bedre Styrelse af Santal Parganas«,
hvorved Ejendomsforholdene blev ordnede. Der blev
udstedt Fæstebreve paa Jorden, Skatter og
Rentefod blev fastsat, og Santali blev Retssprog.
De hinduiske Godsejere var forbitrede paa
Missionærerne; men de taknemlige Santaler
værnede om deres Velgøreres Liv. Udsendte
Snigmordere blev tagne til Fange og sendt bundne
tilbage. Snart vandt Skrefsrud ved sin
Upartiskhed og sin fremragende Dygtighed en saa
alm. Tillid, at man benyttede ham som
Voldgiftsmand i Stridigheder mellem Santalerne og
Hindugodsejerne. Efterhaanden voksede
Menigheden, saa meget mere som mange i Forvejen
var utilfredse med den gamle Religion med
dens Aandefrygt og Haabløshed (»Trods alle
Ofre har Bongaerne jo aldrig kunnet hjælpe
os!«), og de ny Kristne var ivrige for at vinde
andre for deres Tro.
1873—74 maatte Skrefsrud af Helbredshensyn
rejse til Europa, hvor han vandt Missionen
mange Venner baade i Norge, England og
Skotland. Imidlertid udbrød der en stor
Hungersnød bl. Santalerne. Børresen henvendte sig da
til Regeringen og foreslog den at hjælpe
Santalerne ved at lade grave Damme til
Opsamling af Regnvandet, og Regeringen overdrog
ham Ledelsen af dette Arbejde. I denne Nødens
Tid sluttede Hundreder af Santaler sig til
Menigheden, og mange af dem viste ved deres
senere Liv, at det var mere end en ydre
Tilslutning for Hjælpens Skyld. For at skaffe de
fornødne Pengemidler til det stærkt voksende
Missionsarbejde foretog Børresen 1876—77 en
Rejse til Europa. I England fik han løst
Forbindelsen med det baptistiske Missionsselskab,
som hidtil havde understøttet S.-M. I Danmark
holdt han mange stærkt besøgte Møder. I Beg.
mødte han en Del Kritik (f. Eks. af Dr. Kalkar
i »Theol. Tidsskr.« 1877, S. 241—263), fordi
S.-M. formentlig ikke stod paa den samme
»Kirkegrund« som den danske Folkekirke; men
hans barnligt fromme Personlighed og hans
jævne Forkyndelse vandt manges Hjerter. 1877
dannedes Den danske Komité for S.-M.
med Præsterne Vilh. Birkedal som
Formand og L. Hertel som Sekretær, og 27.
Novbr 1877 blev Børresen præsteviet i Frue
Kirke i Kbhvn, efter at det var lykkedes at
overvinde Biskop Martensen’s Betænkeligheder
ved denne Lægmandsordination. Saaledes var
S.-M. blevet knyttet fastere til den danske
Kirke. Tilsvarende Bet. for den norske Kirke
fik Skrefsrud’s andet Besøg i Norge 1881—83,
da han blev ordineret i Oslo (1882). Ogsaa bl.
Skandinaverne i den ny Verden vandt
Skrefsrud S.-M. mange Venner ved sin Rejse i
Nordamerika 1894—95. Denne voksende Tilslutning
fra den nordiske Menighed bevirkede, at
Arbejdet paa Missionsmarken kunde udvides, og
da det viste sig vanskeligt at skaffe de kristne
Santaler Jord i deres eget Land, grundede man
en Koloni i Assam, i Goalpara Distriktet N. f.
Bramaputra, hvor Regeringen stillede et Stykke
ubeboet, men frugtbart Land til Raadighed. 42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
